Hvem var Nadine Gordimer?

Nadine Gordimer (1923-2014) var engageret i kampen mod apartheid og medlem af ANC. Som forfatter skildrede hun, hvorledes apartheiden ramte den enkelte, og fik sig et stort internationalt publikum.

Skrevet af Bjarne Nielsen i April 2009.

Den sydafrikanske forfatter, Nadine Gordimer, der er født i 1923, begyndte at skrive som niårig. Hun var datter af jødiske forældre fra middelklassen. Faderen var juveler.

I starten skrev hun om folk i faderens butik og de almindelige arbejdere fra det sorte kvarter, familien boede i, i Springs øst for Johannesburg.

Det liberale Johannesburg Magazine offentliggjorde hendes første novelle, da hun var femten år gammel. I 1953 udkom hendes første roman ‘The Lying Days’. Gordimer skrivesprog er engelsk.

Hun blev hurtigt engageret i kampen mod apartheid og medlem af ANC, og gennem sit forfatterskab, der skarpt skildrede hvorledes apartheiden ramte den enkelt, hvid som sort, personligt og moralsk, fik hun et stort internationalt publikum.

Nobels litteraturpris

‘I fremmed land’ (1958) som blev filmatiseret af danske Henning Carlsen i 1962 med titlen ‘Dilemma’, ‘The Late Bourgeois World’ (1966) og ‘Burgers datter’ (1978) blev alle forbudt i Sydafrika, hvilket dog ikke stoppede Nadine Gordimers virkelyst. Hun har i alt skrevet 14 romaner, over 200 noveller og en stribe essays og er oversat til omkring 30 sprog.

I 1991 blev hun som den første sydafrikaner hædret med Nobels litteraturpris, fordi hun ‘har haft modet til at skrive, selv om der var censur’.

Hun er citeret for, at ‘jeg er venstreorienteret og stadig medlem af ANC. Men jeg har aldrig været kommunist, selv om jeg mener, at marxismen i dag stadig har bevaret en vis gyldighed, og at den vestlige tænkning endnu er dybt præget af Marx, Lenin og Freud’.

Nadine Gordimer definerede sig selv som ‘hvid afrikaner’ og mente at ‘I kraft af min kamp har jeg fortjent retten til at kalde mig afrikaner’.

Bøger på dansk

‘I fremmed land’ fra 1959 handler om raceproblemerne i Johannesburg.

‘Ejerne’ fra 1975, om den hvide finansmand og farmer Mehring og hans forhold til jorden og de sorte, der dyrker den for ham.

‘Den senborgerlige verden’ 1976, om en hvid kvindes brud på normerne og vågnende ansvarsfølelse over for de sortes sag.

‘Burgers datter’ fra 1979, om en ung pige, datter af hvide sydafrikanske apartheidmodstandere, der efter forældrenes død, kommer i det moralske dilemma om hun skal tage arven og dermed kampen op.

‘Æresgæst’ 1981 om en fiktiv afrikansk stat efter uafhængigheden af det britiske overherredømme, hvor en tidligere forvist oberst stilles over for valget, at støtte statsapparatet eller oppositionen.

‘Hans hvide mennesker’ fra 1982, om en fremtidig sort revolution, hvor et velhavende hvidt ægtepar får deres tilværelse totalt forandret, da de følger med deres tjener ud i hans landsby.

‘Et billede på succes’. En novellesamling. 1984

‘Der er noget derude’ 1986.

‘Et naturens lune’ 1988. Med den hvide kvinde Hilela som ledetråd skildres Sydafrikas politiske historie siden 1960`erne. Mændene spiller en vigtig rolle i Hilelas liv, samtidig med at de repræsenterer forskellige måder at bekæmpe apartheidstyret på.

‘Min søns historie’ fra 1991, er en skildring af tilværelsen i Sydafrika frem mod år 1990, som den opleves af en farvet dreng, hvis far deltager aktivt i kampen mod apartheid med store personlige omkostninger.

‘Spring og andre noveller’. 1994

‘Ingen at følges med’ fra 1996, med to ægtepar – et sort og et hvidt – som omdrejningspunkter skildres opbygningen af det nye Sydafrika efter apartheidens afskaffelse.

‘Husvåbnet’ 1998 om et hvidt sydafrikansk ægtepar som gennemgår en voldsom selvransagelse, da deres voksne søn bliver anklaget for mord. Ikke mindst i forhold til den sorte advokat, der skal forsvare sønnen, bliver det en pinefuld proces.

‘Et andet land’ 2001, om den hvide overklassepige Julie, der forulykker i sin bil, og møder den illegale immigrant Abdu. På trods af alle odds forelsker de sig, gifter sig, og Julie drager med ham til hans hjemland, hvor de store kulturforskelle afslører sig.

‘Få dig et liv’ 2006, om Paul Banneman, en sydafrikansk økolog, der bliver ramt af kræft og må leve i karantæne en tid hos sine forældre, og her får tid til at reflektere over sit hidtidige arbejde kontra livets sande værdier.

Alle bøgerne fås antikvarisk.