Apartheid lovene

Apartheid greb ind i millioner af menneskers liv og var et stort og indviklet system at administrere. Fra 1910 til op i 1980erne gennemførte regeringen en række love, som diskriminerede den sorte befolkning og sikrede alle goder for de hvide. Her er en oversigt over de vigtigste apartheidlove, og over hvilken betydning, de fik for sydafrikanerne:

✖︎ South Africa Act 1909 – Sydafrikas første grundlov, som fastslår, at landet skal styres af et parlament, hvortil kun hvide kunne vælges.

✖︎ Mines & Works Act 1911 & 1926 – fastslår, at visse jobs er reserveret for hvide og at hvide skal have højere løn end ikke-hvide.

✖︎ Natives Land Acts 1913 & 1936 – jordloven, som fastslog, at 87% af jorden tilhørte landets hvide mindretal og kun 13% af jorden tilhørte det sorte flertal.

✖︎ Natives (Urban Areas) Act 1923 – fastslog, at de forskellige befolkningsgrupper skulle bo forskellige steder i byerne og at sorte skulle have en særlig tilladelse til at bo i byerne.

✖︎ Native Laws Amendment Act 1937 – udbyggede loven om, at ikke-hvide mennesker skulle have pas for at færdes udenfor de områder, hvor loven bestemte, at de måtte bo. (800 000 blev hvert år arresteret for at overtræde denne lov).

✖︎ Prohibition of Mixed Marriages Act 1949 – forbød ægteskab mellem mennesker fra forskellige “racer”.

✖︎ Population Registration Act 1950 – tvang alle sydafrikanere til at blive registreret i en af de fire “race-kategorier.

✖︎ Group Areas Act 1950 – udbyggede loven om raceadskillelse til at omfatte hele Sydafrika, altså både byer og landdistrikter. Det betød, at hver eneste plet på landkortet blev inddelt efter, hvem der måtte bo der, og hvem der skulle have pas for overhovedet at få lov til at opholde sig der, f.eks. for at arbejde.

✖︎ Immorality Act 1950 – forbød seksuelle forhold mellem mennesker fra forskellige race-grupper.

✖︎ Criminal Law Amendment Act 1953 – fastslog hårde straffe (f.eks. bøder, fængsling eller offentlige afstraffelse) for at gøre modstand eller opfordre til modstand.

✖︎ Reservation of Separate Amenities Act 1953 – fastslog, at de forskellige grupper også skulle være adskilte på offentlige steder som busser, parker osv.

✖︎ Bantu Education Act 1953 – slog fast, at børn fra de forskellige grupper skulle gå i forskellige skoler Og at de skulle lære forskellige ting i skolerne – ikke-hvide børn fik f.eks. ikke undervisning i fysik og ikke ret meget undervisning i matematik og fremmedsprog. Desuden var der forskel på, hvor lang tid, de forskellige grupper skulle gå i skole – hvide børn havde den længste skolepligt, den var kortere for farvede og asiater, sorte børn havde ikke skolepligt. Samtidig var statens tilskud pr. skoleelev meget lavere for ikke-hvide børn end for hvide, så de hvide skoler havde langt flere penge. Endelig var eksamenerne på de ikke-hvide skoler langt sværere end på de hvide skoler. Bantu Education Act betød, at ikke-hvide børn næsten ingen chancer havde for at få en uddannelse.

✖︎ Natives Resettlement Act 1954 – gav regeringen ret til at tvangsforflytte ikke-hvide mennesker (omkring 4 millioner mennesker blev tvunget væk fra deres hjem under denne lov).

✖︎ Industrial Conciliation Act 1956 – gav arbejdsministeren ret til at forbeholde et hvilket som helst job for hvide og at opløse fagforeninger, hvor der var medlemmer af forskellige grupper.

✖︎ Separate Representation of Voters Act 1956 – fratog de farvede stemmeret til valgene.

✖︎ Promotion of Bantu Self-government Act 1959 – fastslog, at de sorte skulle bo i såkaldte hjemlande med egen regering. Hjemlandene blev udlagt i de fattigste landdistrikter i Sydafrika og her blev størstedelen af de “uproduktive” sorte, det vil sige, dem, der ikke kunne arbejde, de syge, gamle og børnene, tvunget til at bo. Hjemlandene havde ingen magt, hverken økonomisk eller politisk, men ved at kalde dem lande, kunne apartheid-regimet fralægge sig ansvaret for de mennesker, som boede der.

✖︎ Bantu Homelands Citizenship Act 1970 – slog fast, at alle sorte sydafrikanere skulle være borger i et hjemland. Dermed var de ikke borgere i Sydafrika, og så kunne man nemt fratage dem alle rettigheder.

✖︎ Constitutional Act 1983 – etablerede særskilte parlamenter for hvide, farvede og asiatiske sydafrikanere, men ikke for de sorte, som jo officielt slet ikke var sydafrikanere længere, men borgere i deres enge “hjemlande”. Der var selvfølgelig stor forskel på, hvad de hvide, de farvede og asiaterne måtte beslutte i deres parlamenter. Under denne ordning blev der oprettet 11 parlamenter med 1190 medlemmer, 5 statsoverhoveder, 10 statsministre, over 200 ministre og 1.7 millioner ansatte i over 150 ministerier. Intet af det kom nogensinde borgerne til gode.

Array