Sharpeville massakren 1960

I december 1959 annoncerede ANC endnu en kampagne mod de forhadte pas, som alle sorte var tvunget til at bære, og som gjorde at de kunne kontrolleres, sendes “hjem” til hjemlande, hvor der ikke var noget at leve af, og i det hele taget behandles som fremmede alle steder i deres eget land.

ANC fastsatte deres kampagnedag til den 31. marts. På den dag opfordrede de alle til at brænde deres pas offentligt. PAC, der havde brudt med ANC, opfordrede folk til at starte kampagnen allerede den 21. marts. I townshippen Sharpeville udenfor Johannesburg blev denne dato en dødens dato. Om formiddagen åbnede politiet ild mod en stor gruppe mennesker, der var forsamlet for at demonstrere mod pas-tvangen foran politistationen. 69 mennesker døde, heraf 8 kvinder og 10 børn. 180 mennesker blev såret.

Biskoppen af Johannesburg beskrev scenen i Sharpeville om morgenen inden massakren: “Tidligt om morgenen den 21. marts bevægede medlemmer af PAC sig gennem Sharpevilles gader. De bankede på dørene og vækkede alle beboerne i husene på deres vej. Mange afrikanerne gik frivilligt med i demonstrationen, andre følte at de var nødt til at følge PAC.

Gradvist spredtes nyheden i townshippen, at der var en vigtig person, der skulle fremkomme med en udtalelse vedr. passene denne dag ved politistationen. Fra omkring kl. 8 begyndte en flok at samles foran politistationen, og langsomt voksede flokken til omkring 5.000 mennesker. Meget få afrikanere var taget på arbejde, og en doven fridagsstemning hang over byen. Ingen synes at vente med noget bestemt formål, og selv om flokken lavede en del støj, folk råbte til hinanden og sang, var der ingen, der bar våben eller sten. De var jo ikke ude for at slås med politiet, kun for at protestere mod pasbøgerne.”

Op ad formiddagen ankom politiforstærkninger og to ledere blev arresteret. Kort tid efter åbnede politiet ild mod de forsamlede. Biskoppen fortsatte:

” Salve efter salve af 303 kugler og maskinpistolsalver pumpede ind i flokken. Horderne begyndte at bølge, da rækker af folk faldt for kuglerne…. De flygtede så hurtigt at hundrede af sko, bukser, jakker og endda stole blev ladt tilbage. Politiet kom ud fra bagved hegnet og ud foran politistationen. Lig lå rundt over det hele. De sårede flygtede ind i baggårde og sidegader. Kroppe lå i groteske positioner på fortorvet. Så kom ambulancerne. 11 af dem. To vognlæs med lig blev kørt til lighuset.”

De næste tre uger var der uro i hele landet. Folk var rasende over politiets brutalitet. ANC annoncerede en sørgedag d. 28 marts. Og de følgende dage var der strejker flere steder i landet. Cape Town lå nærmest øde hen. Den 30. marts slog regeringen til igen. Der blev erklæret undtagelsestilstand, og den kom til at vare i mere end seks måneder. Den 8. april blev både ANC og PAC forbudt.

I løbet af denne undtagelsestilstand blev 11.000 mennesker holdt fængslet og yderligere 18.000 blev arresteret for at nægte at bære pas. Kampen mod apartheid i Sydafrika gik ind i en ny fase.