Hvem er Desmond Tutu?

Da en journalist fra en sydafrikansk avis i 1996 spurgte ærkebiskop Desmund Tutu hvilken filmhelt han helst ville være svarede han: “Agent 007. Jeg elsker alle hans dimser, udspekulerede biler og de smarte ure.” Og han tilføjede: “Han vinder altid over skurkene. En rar verden, i modsætning til den virkelige.”

I den virkelige verden har Desmond Tutu kæmpet mod apartheid omtrent hele sit liv. Desmond Tutu blev født ind i en fattig familie i 1931 i Klerksdorp, Transvaal. Allerede mens han gik i skole stillede han spørgsmålstegn ved den udgave af Sydafrikas historie, der blev undervist i. Det kunne da ikke være rigtigt, mente han, at Livingstone havde opdaget Afrika, når nu de sorte allerede var i Afrika på det tidspunkt! Tutus familie var metodister, men på et tidspunkt besluttede hans søster at hun ville være medlem af den anglikanske kirke, og så fulgte hele familien efter. Tutu blev præst. Egentlig ville han have været læge, men det var der ikke råd til.

I løbet af 1970erne blev den anglikanske kirke mere og mere involveret i modstand mod apartheid, og rådet erklærede endda på et tidspunkt at det kristendom og væbnet kamp ikke var to uforenelige størrelser. Efter bl.a. at have arbejdet som lærer, studeret i England og været biskop i Lesotho, blev Tutu i 1978 generalsekretær for Det Sydafrikanske Kirkeråd. Det satte endnu mere gang i Kirkerådets engagement i modstanden. Tutu tøvede ikke med at kalde regimet: “det værste regime siden nazismen”.

Selv om også kirkens folk i løbet af 70erne og 80erne blev bandlyst og forfulgt, så fungerede kirken mere frit end for eksempel fagbevægelsen og de politiske bevægelser, der kun kunne operere i det skjulte. Op igennem firserne var det derfor almindeligt at se Tutu i fuldt ornat i spidsen for demonstrationer og begravelsesoptog.

I 1984 modtog Desmond Tutu Nobels Fredspris. Ved modtagelsen sagde han bl.a. “Jeg er en fredens mand, men jeg er ikke pacifist.” I den svære periode i starten af 1990erne, hvor Sydafrika stadig var præget af vold var både kirken og Tutu en stærk kraft i arbejdet hen imod demokrati.

Desmond Tutu var 62 år gammel, da han første gang satte sit kryds på en stemmeseddel. Det var ved det første demokratiske valg i Sydafrika i 1994. Fra 1994 og til 1999 ledede Desmond Tutu Sandheds-og Forsoningskommissionens store arbejde med at rekonstruere, hvad der egentlig skete i Sydafrika i løbet af perioden 1960 til 1994, at bringe ofre og bødler sammen og at skabe et klima af tilgivelse, der kunne bidrage til at bringe den sydafrikanske folk det første skridt ind i en fælles fremtid.

Tutu har selv beskrevet denne Sandheds- og Forsoningsprocessen i bogen: “Ingen fremtid uden tilgivelse”. Videoen “Nåde er en underlig størrelse” er et portræt af Desmond Tutu. Derudover beskriver videoen den sandheds- og forsoningsproces, som fandt sted i Sydafrika i perioden 1994 til 1999. Videoen kan lånes af alle gennem biblioteket. Skoler, organisationer og institutioner kan desuden købe videoen hos Det Danske Filminstitut.