Hvad var apartheid?
Der er få samfund i verden, hvor statens love har gennemsyret alle forhold mellem mennesker i samme grad som det sydafrikanske samfund. Kunne man forestille sig, at alle folk fra Ålborg var nødt til at bo i Valby, hvis de flyttede til København? Og at folk fra Sønderjylland først kunne få folkeregisteradresse i København, når de havde fast arbejde? Ville det være muligt at forhindre, at lollikker bosatte sig på Falster og at falstringer flyttede til Lolland? Hvad ville der ske, hvis man flyttede de ca. 200.000 mennesker med efternavnet Jensen til Anholt, og gjorde Anholt til hjemland for Jensen-nationen, fordi det var sandsynligt, at den første Jensen kom fra Anholt?
Skulle man gennemføre apartheid i Danmark, ville det kræve enormt meget magt og tvang. Det ville faktisk ikke være muligt at gennemføre sådanne love i et demokratisk samfund. Men de blev gennemført i Sydafrika, og i årevis holdt de millioner af mennesker nede i fattigdom og elendighed.
Sådan begyndte apartheid
Sydafrika havde aldrig været noget demokratisk samfund. Siden de første europæere koloniserede landet, havde magten ligget i hænderne på dem, der havde geværerne og dermed magten til at skrive lovene og sørge for, at de blev overholdt. De hvide havde altid anset sig selv for at være en overlegen race, men det var først efter 1910, de første racelove blev vedtaget. Den Sydafrikanske Union blev stiftet i 1910 af Sydafrikas hvide indbyggere, de afrikaans-talende boere og englænderne, otte år efter, at de to grupper havde afsluttet den blodige boer-krig om, hvem der skulle kontrollere Sydafrika. Nu var de to hvide grupper blevet enige, og de dannede Den Sydafrikanske Union, hvor stemmeretten fra begyndelsen var afhængig af hudfarve.
Da folkene i mange afrikanske og asiatiske lande efter 2. Verdenskrig for alvor begyndte at få magt til at kræve og faktisk opnå selvstændighed fra kolonimagterne, satte den hvide befolkning i Sydafrika bremseklodserne i.
De ville ikke miste deres magt. I stedet for at give efter for kravene om politiske rettigheder til alle, valgte den hvide befolkning i Sydafrika i 1948 en ny regering, som ikke søgte kompromiser. Nationalistpartiet kom til magten – hjulpet af de hvides skræk for “den sorte fare” – med det snævrest mulige flertal. I de første regeringsår var “apartheid” fællesnævneren for denne regeringspolitik. Apartheid betyder adskillelse.
Idéen med apartheid
På overfladen kan man let komme til at tro, at apartheid handlede om toiletter og parkbænke, med skilte for hvide eller ikke-hvide. Men det var kun overfladen, og i de sidste 10-15 år af apartheid blev det stadig sværere for turister at finde sådanne skilte i Sydafrika. Men apartheid var ikke afskaffet, fordi sorte og hvide nu kunne sidde på de samme bænke eller stå i samme kø på postkontoret. Apartheid stak langt dybere.
Apartheid kom til at betyde følgende:
- Magt kun for de rige. At sikre, at landets rigeste befolkningsgruppe, de hvide, kunne beholde magten for sig selv.
- De hvides eneret til jord. De hvides rigdom byggede blandt andet på, at de ejede størstedelen af jorden i Sydafrika, og denne ret skulle sikres. Derfor skulle de have kontrol med, hvor folk boede.
- Styring af arbejdskraften. De hvides rigdom byggede på, at andre (de sorte) arbejdede for dem på deres jord og i deres fabrikker og at de selv havde førsteret til gode jobs og høj løn. Derfor skulle de have kontrol med arbejdskraften – lønninger, fagforeninger, uddannelser.
- Kontrol med befolkningen. Det sorte flertal af befolkningen levede under kummerlige forhold. For at forhindre oprør, var det nødvendigt at have social kontrol med f.eks. hvor folk boede, hvordan de bevægede sig og foreninger.