SOWETO-oprøret

Soweto er en forkortelse af “South West Township” og er navnet på en bydel udenfor Johannesburg i Sydafrika, hvor ca. 2 millioner sorte var, og er, stuvet sammen under elendige kår.

Soweto blev i 1970’erne et begreb og et symbol på sort bevidstgørelse og modstandskamp mod apartheidregimet. Det var her den nationale opstand blev udløst den 16. juni 1976, med udgangspunkt i en stor elevdemonstration mod at afrikaans-boernes sprog – skulle indføres som undervisningssprog. Månederne efter sluttede tusindvis af elever på skoler over hele landet sig til opstanden, som politiet brutalt svarede igen på. 661 elever blev skudt af politiet i løbet af nogle måneder.

Demonstrationen havde udgangspunkt i flere forhold: Stigende modstand mod hele det undertrykkende uddannelsessystem, omfattende aktivitet fra Bevægelsen for sort Bevidstgørelse (Black Consciousness), inspiration fra selvstændighedskampene i nabolandene Mozambique og Angola og tiltagende arbejdsløshed og social krise som ramte indbyggerne i Soweto hårdt.

Elevdemonstrationen d. 16. juni 1976 bestod af 20.000 skoleelever og studerende. De havde samlet sig kort før kl. 9 om morgenen tæt ved Orlando West High School i Soweto. Her blev de mødt af politi og halvmilitære styrker, som ikke veg tilbage fra at dræbe børn og unge. Men selv om den første konfrontation kostede to unge livet, og 10-15 blev alvorligt sårede, veg de unge ikke tilbage.

Efter 16. juni fulgte nye demonstrationer over hele landet. Store dele af den sorte fagbevægelse gennemførte strejker, og der blev oprettet aktionsgrupper, som organiserede modstanden. Før året var omme, var mere end 1.000 blevet dræbt, og mange tusinde blev fængslet og tortureret.

Magthavernes brutalitet og de sortes mod og kampvilje vakte international opmærksomhed, og førte til en ny bølge af fordømmelse af apartheidregimet. Nye strejker og demonstrationer fortsatte gennem 1977 – ikke mindst i protest mod drabet på en af lederne i Black Consciousness, Steve Biko. Elever var begyndt at organisere sig i studentergrupper, der fik opbakning fra arbejderne i fagforeningerne. I efteråret 1977 indførte apartheidregimet et forbud mod alle elev- og studenterorganisationer samt mod andre oppositionsgrupper som hidtil havde været lovlige. Mange studenterledere blev anholdt, tortureret og i nogle tilfælde dræbt.

Billeder fra opstanden var gået verden over, ikke mindst billeder af den 13-årige Hector Peterson, der blev SOWETO-opstandens første martyr. Man var chokeret over politiets brutalitet og kursen blev skærpet mod apartheid styret. I den vestlig presse blev der gjort forsøg på at stille Soweto-oprøret og aktivisterne indenfor Black Consciousness op mod den “gamle” befrielsesbevægelse African National Congress (ANC). Det er imidlertid blevet klart, at ANC og flere af dem der stod i spidsen i Soweto-oprøret og i opstanden i 1976 arbejdede sammen. Mange af de unge, der flygtede fra Sydafrika i 1976-77, sluttede sig efterfølgende til ANC for at fortsætte kampen.

Mange hvide i Sydafrika var chokerede over den modstand som de unge sorte havde vist og det potentiale, der var i kampen mod regimet. Den dag i dag er der mange ældre hvide, der ikke ved hvad opstanden drejede sig om, ligesom mange af dagens børn og unge af alle hudfarver ikke har nogen idé om hvilken betydning Soweto opstandene havde.

I dag er d. 16. juni en national fridag under navnet National Youth Day (ungdomsdagen) til ære for de unge, der var med i Soweto oprøret. Blandt dagens unge er der delte meninger om denne dag. Nogle mener man skal gøre mere ud af at mindes denne historiske begivenhed og det ikke bare skal være en fridag, mens andre mener man skal prøve at glemme fortiden og se frem af.

Hvordan man end ser på det nu, så var skoleeleverne med til at knække apartheid gennem deres kamp og ofre i fængslerne. Mange af dem nåede ikke at få gennemført en uddannelse på grund af kampen og man taler i dag om den tabte generation. Mange er endt i arbejdsløshed. Soweto er i dag en af de mest kriminaliserede bydele i Sydafrika.