Hvad er afrikaans?
Afrikaans kaldes også Cape hollandsk, eller “køkken-hollandsk”, fordi det var det sprog europæerne talte, når de skulle kommunikere med deres slaver. Det blev udviklet af hollandske, franske og tyske indvandrere, lokale khoisan folk, asiatiske slaver og sorte afrikanere med udgangspunkt i 17. århs. hollandsk.
Selv om afrikaans ligner vore dages hollandsk, så er der tydelige forskelle. Afrikaans har for eksempel mistet brugen af kasus og køn. I Sydafrika introducerede man første gang brugen af afrikaans i undervisningen i 1914, og i den Hollandsk-Reformerte Kirke i 1919. En litterær tradition på afrikaans opstod i starten af 1900-tallet, men først i 1933 udkom den første komplette oversættelse af biblen på afrikaans.