Racegrupper

Hvordan fandt man ud af hvilken racegruppe, man tilhørte?

Racepolitikken

Indtil 1991 sagde loven i Sydafrika at alle skulle klassificeres efter, hvilken race de var. Indenfor racer havde man fire hovedkategorier, en for hvide og tre for ikke-hvide: farvede, indiske og afrikanske.

Klassificeringen var meget vigtig fordi folk fra forskellige kategorier ikke måtte gifte sig med hinanden, bo sammen, have det samme arbejde eller gå i samme skole. Der var også stor forskel på, hvad staten ville hjælpe en med. Hvide kunne blive behandlet gratis på hospitalet, men sorte skulle betale. Man blev klassificeret i en hovedkategori alt efter hvordan ens forældre var klassificeret. Man kunne også klassificeret udfra sit udseende. Hvis man ønskede at komme i en anden racekategori, kunne man ansøge om at blive ‘genklassificeret’.

Hver sydafrikaner skulle placeres i en af disse kategorier:

– Sort (31.5 million)

– Farvet (3.3 million)

– Asiat (1.2 million)

– Hvid (5.4 million)

Hver af disse kategorier havde adskillige under-kategorier som “Zulu”, “Pedi”, “Tswana” og “Xhosa” i gruppen af sorte, “Cape-colored” og “Griqua” i gruppen af farvede.

Disse kategorier regulerede, hvor folk måtte bo, hvilken uddannelse, de kunne få, hvem de kunne gifte sig med og hvilke

politiske rettigheder, de havde. Mellem 1945 og 1991 blev 11-12 millioner sydafrikanere arresteret for at have overtrådt racelovene.

Historien om Sandra Laing

“Endelig. Min datter, Sandra,” sagde Sannie Laing. Hendes datter svarede:

“Mammie, Mammie.” Den 80-årige Sannie Laing kunne ikke tro sine egne øjne:

“Er det virkelig sandt? Er det virkelig min datter?”

Sandra var lige trådt ind i sin mors værelse på et plejehjem. Det var januar år 2000, og hun var netop rejst fra Johannesburg til Pretoria for at se sin mor for første gang, efter at de havde været adskilt i mere end 30 år.

Sandra blev født i 1955, hendes ældre brødre, far og mor var alle klassificerede som hvide sydafrikanere. Senere undersøgelser viste at Sandras forældre helt sikkert var hendes biologiske forældre. I skolen, havde rektor Hr. van Tonder, aldrig grebet ind, når de andre børn drillede Sandra med hendes mørke hud. Når hun beklagede sig, lo han blot ad hende og sagde, at hun skulle sørge for ikke at komme i vejen for dem. I 1966, smed Hr. van Tonder Sandra ud af skolen med den begrundelse at hun ikke var hvid.

Hvis hun var ikke-hvid kunne Sandra ikke bo sammen med sine forældre. Hendes lovlydige far var ulykkelig, og spurgte en journalist: “Hvad skal jeg gøre for ikke at miste vores datter? Bliver jeg nødt til at få hende registreret som tjenestepige for at hun kan blive hos os?” Forældrene holdt hende hjemme i de næste fem år. De tillod ikke, at Sandra var sammen med sorte. Folk i hendes hvide boligområde ville ikke være sammen med hende. Og butikkerne, busserne og spisestederne ville ikke give hende adgang.

Da hun var 16 stak hun af med sin hemmelige kæreste, fik børn og blev hjemmegående husmor i et sort “township”. Hendes far døde uden nogensinde at have tilgivet hende for at være stukket af med en sort. Da hun blev myndig, gik hun i gang med at forsøge at få et identifikationskort:

“I 1976, samtidig med oprørene mod apartheid og uddannelsessystemet, fyldte jeg 21 år og troede at sagerne ville ændres. Jeg ansøgte på det tidspunkt om at få et identifikationskort, men det tog seks år før jeg endelig fik mit eget ID-kort for sorte. Indtil da kunne jeg ikke bevise hvem jeg var, finde arbejde eller få oprettet en bankkonto, eller i det hele taget gøre ting man som person ellers har brug for.”

Da Nelson Mandela blev præsident i 1994 gik Sandra i gang med at prøve at finde sin mor. Hun fandt sine brødre, men de ville ikke hjælpe hende med at komme i kontakt med hendes mor. Så, i januar 2000, lykkedes det hende endelig. En journalist hjalp mor og datter med at finde hinanden. Da journalisten forlod plejehjemmet efter deres genforening, hørte hun Sandra sige: “Og til denne lykkelige begivenhed har jeg taget en af mine allerældste kjoler på.” Sannie, hendes mor, lagde ikke mærke til sådan en uvigtig ting, hun ville vide mere om noget helt andet: ” Kom, fortæl mig om børnene igen.”

I 1976 blev lidt over 100 mennesker genklassificeret, og i 1982, da Sandra blev genklassificeret, fik 997 lov til at komme i en anden racekategori. Sandra var imellem de tre som blev genklassificeret fra hvid til farvet. 722 andre blev genklassificeret fra farvede til hvide.