Polisario i Vestsahara
Vrede og skuffelse
Præsident Ghali fordømmer Marokkos blokering af en løsning i Vestsahara.
Endnu engang svigtede FN’s Sikkerhedsråd Vestsahara, da rådet drøftede besættelsen af landet den 30. oktober, og undlod at træffe beslutninger, der kan løse konflikten. Polisario skriver i en pressemeddelelse, at fredsprocessen er ved en kritisk skillevej, hvis ikke FN lægger pres på Marokko og implementerer den fredsplan, som begge parter i princippet har accepteret, men som Marokko har blokeret siden den blev vedtaget i 1991.
BOKS
Polisario holder kongres i dagene 19.-23. december. Kongressens holdes i Tifariti i den del af Vestsahara, som Polisario kontrollerer. Den har 2000 deltagere bestående af delegerede sahrawier og udenlandske gæster.
Under forberedelsen af Polisarios kongres den 19.-23.december i år siger præsident Brahim Ghali, at Polisarios 15.kongres bliver holdt under særlige omstændigheder og med specielle udfordringer på grund af Marokkos uforsonlige og obstruktive politik.
”Efter der for mere end 28 år siden blev etableret en våbenhvile mellem sahrawierne og Marokko, er hovedformålet: en folkeafstemning blandt sahrawier om deres selvstændighed, ikke nået,” siger han og advarer om, at Polisario ikke længere kan fortsætte på samme måde, hvis ikke Sikkerhedsrådet påtager sig sit ansvar og implementerer den plan, som FN og den afrikanske union vedtog i 1991.
Han nævner dog ikke noget om, hvilke forslag kongressen skal behandle om, hvad Polisario vil gøre i stedet for fortsat at holde sig til politiske og diplomatiske midler. Men nogle af de unge, der er født og opvokset i lejrene i nærheden af Tindouf i Algeriet, har ved flere lejligheder truet med, at de vil gribe til våben, hvis ikke der snart kommer en løsning om sahrawiernes fremtid. Hidtil er det dog lykkedes Polisarios ledelse at forhindre, at det sker. Men de unges frustration – både i lejrene og i det marokkansk besatte område af Vestsahara, er udtalt.
Svigt
Vreden og mismodet i Polisario skyldes dels, at sahrawierne føler at EU svigter ved konstant at lave favorable handel- og fiskeriaftaler, der tilgodeser Marokko, og senest fordi FN’s Sikkerhedsråd, der endnu engang drøftede Vestsaharaspørgsmålet den 30.oktober i år, ikke kom en løsning nærmere. Desuden har FN endnu ikke fundet en afløser for Horst Köhler, den tyske ekspræsident, der som FN’s generalsekretærs særlige udsending forsøgte at få de to parter til forhandlingsbordet. Uden held.
Sikkerhedsrådet forlængede MINURSOs mandat med 12 måneder. Det var en skuffelse, for de senere år er det kun blevet forlænget med seks måneder ad gangen netop for at bringe sagen på dagsordenen oftere og for at tvinge processen fremad. Derfor var det en skuffelse, at Rådet vendte tilbage til en forlængelse på 12 måneder – og uden at have en plan for løsning af konflikten, der nu igen er i et dødvande.
Efter det skuffende møde i Sikkerhedsrådet den 30.oktober, erklærede Polisario, at situationen er beklagelig og dybt uacceptabel og det har været et hårdt slag for det momentum Sikkerhedsrådet har opbygget gennem de seneste 18 måneder.
”Ved ikke at have tvunget Marokko til at slutte sin illegale besættelse af Vestsahara har Sikkerhedsrådet endnu engang ikke forhindret Marokko i at diktere betingelserne for fredsprocessen og FN’s rolle i Vestsahara. Polisario er nødt til at genoverveje sit engagement i hele fredsprocessen,” lød det ildevarslende efter Sikkerhedsrådets møde.
FN’s Generalforsamling bekræftede i fredags, den 13.dec. endnu engang sit ansvar overfor sahrawierne om at sikre deres ret til selv at bestemme over landets fremtid. Men endnu engang uden at sætte handling bag ordene og uden at gøre noget for at finde en løsning.
Det fik sahrawiernes udenrigsminister Mohamed Ould Salek til at erklære:
”FN og African Union må forstå, at den marokkanske besættelsesmagt er fuldstændig ligeglad med internationale beslutninger og med den fredsaftale, landet selv har indgået i 1991. Derfor må Marokko ophøre med den illegale besættelse af dele af Vestsahara og acceptere internationalt fastlagte grænser.” Han fremhævede desuden, at hele verden er klar over, at Marokko forhindrer FN’s fredsbevarende styrke, MINURSO, i at holde den lovede folkeafstemning om landets fremtid – men intet sker.