Uddannelse i eksilet
Om at udfordre en undtagelsessituation og kæmpe for at opnå folkets håb om selvstændighed.
Af Nadjem Bashry. Medlem af studenterorganisationen UESARIO, Vestsahara
I Vestsahara er uddannelse et af de vigtigste politiske områder, som Polisario (Vestsaharas eksilregering) med stor succes har udviklet for at uddanne de generationer som er vokset op under den saharawiske revolution mod både den spanske og marokkanske kolonialisering. Polisarios store fokus på uddannelse af befolkningen er baseret på princippet om at ”uvidenhed er menneskehedens mest dødbringende fjende”.
Mohamed Ali er en ung saharawisk journalist på 27 år. Efter at have startet sine studier i den saharawiske flygtningelejr i Dakhla, færdiggjorde han efterfølgende sin uddannelse i Algeriet. Her arbejdede han som skolelærer, hvilket for ham var en måde han kunne give noget tilbage til samfundet samt bidrage til uddannelsen af de yngre generationer. De generationer, der i fremtiden skal bære faklen videre for Vestsahara.
Siden dens oprettelse i 1973, har den saharawiske politiske frihedsbevægelse, Polisario, understreget vigtigheden af uddannelse. Uddannelse anses som et redskab til at indfri de frihedsdealer, bevægelsen side dens begyndelse har haft som sit grundlag. Derfor gjorde Polisario, på trods af meget sparsomme ressourcer, det til en absolut topprioritet at garantere gratis og obligatorisk uddannelse til befolkningen. Gennemførslen af de høje visioner på uddannelsesområdet har imidlertid ikke været uden udfordringer, hvilket blandt andet særligt skyldes at andelen af saharawiske analfabeter lå på 95 % i tiden under den spanske kolonialisering.
Selvom Mohamed Ali sagtens kan rette en kritik mod områder af uddannelsessektoren, sætter han stor pris på de store fremskridt der er gjort.
”Polisario formåede at fordele sine kræfter mellem på den ene side at kæmpe en krig mod fjenden og på den anden side at uddanne flere generationer i eksilet. Her praktiserede man idealet om lighed mellem kønnene samtidigt med at man opretholdt den gratis og obligatoriske uddannelse for at sikre en kvalitetsledelse af saharawiernes politiske institutioner. Det, vi ser nu, er en drøm der er blevet til virkelighed. Det er saharawiernes længe ventede drøm,” siger han.
Frihedsbevægelsen Polisario, som blev stiftet den 10. Maj 1973, anses som værende den eneste legitime repræsentant for det saharawiske folk. Saharawierne har bakket bevægelsen op siden dens begyndelse, hvor den blev etableret som en politisk organisation med en bevæbnet afdeling og afviste den spanske koloniale tilstedeværelse. Siden da har Polisario videreudviklet sin liberale politiske ideologi, som forkaster den senere marokkanske kolonialisering.
At opbygge et uddannelsessystem
Polisario organiserede i 1975 Den Første Konference for Uddannelse og Disciplin som det første led i etableringen af et uddannelsessystem for saharawierne. Her diskuterede man hvordan man skulle bære sig ad med at opbygge et uddannelsessystem under de ”uacceptable omstændigheder” man var underlagt i flygtningelejrene. Den to dage lange konference forløb under sloganet: ”Opbygning af en national kultur som udspringer af folkets virkelighed med henblik på at forandre denne virkelighed”. Under diskussionerne lykkedes det at blive enige om et sæt mål, man ville opnå på uddannelsesfronten. Først og fremmest var det vigtigste at sikre at alle børn i skolealderen blev indskrevet i skolen, at uddanne massevis af nye lærere samt at understrege vigtigheden af et omfattende nationalt uddannelsespensum.
Krigen mellem det marokkanske kongedømme og Polisario, som repræsentant for det saharawiske folk, varede i 16 år. Den første del af krigen endte i 1978 med en fredsaftale mellem Polisario og Mauretanien. Først i 1991 blev en fredsaftale underskrevet med Marokko. Det saharawiske uddannelsesministerium regner denne krigsperiode for at være den mest produktive periode i uddannelsessystemets historie. Centralkomitéen, som udsprang af Den Første Konference for Uddannelse og Disciplin, spillede nemlig i disse år en vigtig rolle i forbindelse med at frigøre folket fra den farlige uvidenhed og analfabetisme.
I den 16 år lange krigsperiode var uddannelse den hurtigst voksende sektor i flygtningelejrene. Dette skyldes bl.a. de nyuddannede læreres faste tro på frivillighed og engagement, hvilket var nogle af Polisarios fundamentale ideer. De nye saharawiske lærere blev stærkt værdsat på grund af deres arbejde og store ansvar for at uddanne og oplyse befolkningen. Derudover gav den nye nationale studieordning lærere og undervisere en særligt høj status. Selv i kredse uden for uddannelsessystemet blev de dybt respekteret og mødt med stor taknemmelighed.
Siden 1976, og op gennem 1980’erne og 90’erne, blev de saharawiske institutioner og myndigheder ledet af selvudlærte folk uden akademisk erfaring eller uddannelse. På trods af dette, lykkedes det dem dog med stor succes at opbygge velfungerende samfundsinstitutioner.
Situationen er imidlertid en anden i dag, hvilket skyldes de socialpolitiske tiltag, som Polisario har gennemført gennem Uddannelses- og Disciplinsystemet.
Lamina Fluat er uddannet jurist, forhenværende studenteraktivist og medlem af det nationale parlament. Hun udtaler: ” I modsætning til de tidligere år og perioden hvor uddannelsessystemet blev etableret, kan vi i dag meget tydeligt se at de store satsninger har båret frugt. Satsningen på uddannelse afspejler sig i dag i forskellige sektorer og institutioner, som nu ledes og administreres af de generationer, der har modtaget uddannelse på højt niveau, hvilket sikrer en høj kvalitet. Lige nu er estimatet at hele 89 % af de ansatte i de offentlige institutioner har en solid uddannelsesmæssig baggrund.”
På trods af den store succes med at opbygge det saharawiske uddannelsessystem og sikre et højt uddannelsesniveau i befolkningen, er Polisarios bagvedliggende og primære mål endnu ikke opnået. Uddannelse og oplysning skal nemlig ses som et bidrag til kampen for frihed for det besatte hjemland, som stadig lider under den marokkanske besættelse og har gjort det i mere end 40 år. Selvom kampen for frihed endnu ikke er vundet, har saharawiernes store uddannelses- og oplysningsmæssige indsats dog lagt grobunden for landets fremtidige selvstændighed.
Array
