En beskidt industri i Tete
Multinationale mineselskabers ageren har katastrofale følger i Mozambique
Mozambique er et af de mest eftertragtede lande for udenlandske investeringer. Mens multinationale mineselskaber kommer med løfter om arbejdspladser og vækst oplever den fattige lokalbefolkning i Tete mest af alt konsekvenserne af de store kulminer
Med den nye danske udviklingsstrategi ”Verden 2030” lægges der op til, at private virksomheder skal have en langt større rolle i udviklingsarbejdet. Det er ikke så underligt, for private investeringer og økonomisk vækst bliver ofte set som kuren mod fattigdom. Men Afrika Kontakts partnerorganisation har flere historier om miljømæssige og menneskelige omkostninger, der er forbundet med markedsdrevet udvikling. I Mozambique lægger multinationale virksomheder pres på både land, lokalbefolkning og naturressourcer.
Fakta om ISDS
- Står for Investor-State Dispute-Settlement og er en beskyttelsesmekanisme for investorer
- ISDS indgår bl.a. i de store frihandelsaftaler CETA og TTIP.
- ISDS gør det muligt for virksomheder at sagsøge stater, der regulerer på en måde der kan skade virksomhedens profit. Dette kan være alt fra hensyn til miljø og lokalbefolkning, til told og skatter.
- Efter stor kritik har navnet ændret sig til ICS: Investment Court System .
I Tete-provinsen opkøber multinationale selskaber jorden for at oprette store kulminer med forurening af luft, jord og vand til følge. Det har massive sundhedsskadelige konsekvenser for mennesker, natur og dyreliv, fortæller Rui de Vasconcelos Caetano, administrerende direktør i AAAJC, Afrika Kontakts partnerorganisation i Mozambique.
Selskaberne tjener styrtende på mineprojekterne, mens den lokale befolkning bliver tvangsforflyttet til gengæld for en meget lille eller ikke-eksisterende økonomisk erstatning. De fleste er vant til at leve af jorden og mister derfor ikke blot deres hjem, men også deres livsgrundlag, fortæller Rui de Vasconcelos Caetano:
Ofte forflyttes lokalbefolkninger til fjerne områder, hvor jorden er ufrugtbar. Det giver følgende problemer: Sult, fattigdom og arbejdsløshed.
AAAJC fortæller desuden at virksomhederne giver løfter om arbejdspladser til lokalsamfundet, som aldrig bliver indfriet. På den måde bidrager selskaberne til den allerede eksisterende fattigdom.
En lokal erfaring
AAAJC fortæller blandt andet om beboerne i landsbyen Mualatzi. De boede kun 7 km fra den store by Tete, men da mineselskabet skulle bruge deres jord, blev hele landsbyen flyttet 60 km væk til en helt nybygget landsby.
De blev lovet vandposter og skoler, men løfterne blev ikke indfriet. I en periode havde landsbyen ikke vand i fire måneder, ligesom skolen for højere klassetrin ligger tre timers gang væk.
Da de ikke længere bor tæt på byen, kan de ikke handle og afsætte deres varer og er derfor afhængige af at dyrke den ufrodige jord. Husene de fik var af dårlig kvalitet, og grundet mangel på indtjening er mange tvunget til sælge deres døre og tagplader fra husene.
Det sker både fordi lokalbefolkningen ikke kender deres rettigheder, men også fordi staten ikke tør presse selskaberne, fortæller vores partnere i Mozambique. Staten er bange for at miste investeringer og frygter, at selskaberne vil sagsøge staten gennem en af de mange investorbeskyttelsesklausuler i investeringsaftalerne.
Mineselskaber er ifølge en rapport fra 2016 af researchorganisationen TNI en af de sektorer, der på globalt plan hyppigst sagsøger stater, fordi de forsøger at ændre lovgivningen for at beskytte miljøet og lokale interesser. 52 nuværende ISDS-sager relaterer sig til udvindingsindustrien, og mineselskaber har sagsøgt regeringer for mere end 53 milliarder dollars.
Investorerne prioriteres
De mineselskaber, der investerer i Mozambique, er multinationale mastodonter. I Tete-provinsen kommer nogle af de største selskaber, Vale og Jindal, fra Brasilien og Indien.
Selskaberne er typisk dækket ind under en af de mange former for handels- og investeringsaftaler, der beskytter virksomheders investeringsinteresser mod skiftende politiske prioriteringer. Aftalerne indeholder beskyttelsesmekanismer, som øger virksomheders råderum til at bedrive økonomisk aktivitet uden at skulle bekymre sig om politisk regulering.
Rui de Vasconcelos Caetano fortæller, at mineselskaberne ofte slipper afsted med at bryde loven, og at deres handlinger fører til krænkelser af menneskerettighederne, blandt andet ved beslaglæggelse af frodig landbrugsjord. Han fortsætter med at fortælle, at det som regel ikke indgår i investeringsaftalerne, at befolkningen skal beskyttes mod de multinationale selskaber. Det er blevet et dogme, at man skal passe på de multinationale investorer, for ellers vil de ikke investere, og så kan et land ikke opnå vækst.
AAAJC arbejder for en udvikling, der gavner lokalsamfund
AAAJC arbejder i Tete med at mobilisere lokalsamfundet og informere dem om deres rettigheder og muligheder for at at sige fra overfor de store selskaber. Rui de Vasconcelos Caetano understreger, at udenlandske regeringer også har et ansvar for situationen:
Min besked til de regeringer, der har virksomheder i Mozambique er, at de skal respektere lokalsamfundets rettigheder og implementeringen af den lovgivning der skal beskytte den lokale befolkning
Rui de Vasconcelos Caetano ønsker ikke en udvikling drevet frem af store mineprojekter og et ensidigt fokus på vækst, men i stedet en udvikling, der respekterer lovgivning, lokalsamfund og befolkningers kultur.
Sammen med AAAJC arbejder Afrika Kontakt for at sætte fokus på udenlandske investeringer i mineindustrien og for en bedre beskyttelse af lokalsamfunds rettigheder.
Kilder til artiklen
(1) Materiale fra Transnational Institute om investeringsbeskyttelsesmekanismer
(2) Rapport fra Transnational Institute, 2016: “Signing Away Sovereignty”
Array
