Dansk udviklingsfinansiering

Grøn energi og danske interesser på bekostning af livsgrundlag i Østafrika

Udenrigsministeriet har netop bevilget 500 mio. kr. til et vindmølleprojekt i Etiopien. Og mens vi i Danmark er dygtige til vindenergi, så har det tidligere vist sig problematisk, når vi forsøger at eksportere grøn energi til Østafrika i samarbejde med private danske virksomheder. I Kenya har hensynet til profit for private virksomheder ført til konflikter og tab af land for den lokale befolkning. Det må ikke gentages i Etiopien.

Danmark skal støtte vindmølleprojektet i Etiopien med 500 mio. kr. som del af den danske udviklingsbistand. Resten af beløbet for projektet skal den etiopiske regering låne af Danske Bank. Vindmøllerne, der skal opstilles cirka 150 km syd for hovedstaden Addis Ababa, skal bygges af spansk-tysk ejet Siemens Gamesa, som også har flere afdelinger i Danmark. Og det lyder måske som en god idé at støtte andre lande i at få mere grøn energi, men det kan være problematisk, hvis lokalbefolkningens rettigheder bliver krænket i de områder, hvor den danske udviklingsbistand bruges l store infrastrukturprojekter i samarbejde med private virksomheder, som det tidligere er sket ved danske vindmølleprojekter i Østafrika.

Der findes utallige eksempler på, at danske udviklingspenge går til at støtte danske virksomheders forretningsprojekter i det Globale Syd. I de projekter bliver virksomhedernes jagt på profit ofte prioriteret over, hvad lokalbefolkningen ønsker for deres land. En del af disse projekter finansieres gennem Investeringsfonden for udviklingslande (IFU), der spiller en central rolle i finansieringen af det danske udviklingssamarbejde. Global Aktion har tidligere skrevet om, hvordan mange af IFU’s projekter er problematiske og i en del tilfælde sætter hensynet til profit før hensynet til mennesker og miljø.

Afrikas største vindmøllepark

En af de største investeringer i IFU’s portefølje er det velrenommerede Lake Turkana Wind Power (LTWP) projekt i Kenya. Vindmølleparken er den største af sin slags i Afrika, og projektet er den største private investering i Kenyas historie. Formålet er at bringe bæredygtig strøm til folk og virksomheder i Kenya. Men mens IFU bryster sig af at investere stort i grøn energi, er projektet blevet mødt af voldsom kritik, for at tvangsforflytte de nomadefolk, der boede i området, og dermed ødelægge deres livsgrundlag for at gøre plads til vindmøller.

Vindmølleparken er ejet af LTWP, som består af en gruppe af virksomheder og investeringsfonde primært fra Nordvesteuropa, heriblandt danske Vestas og IFU. Derudover er projektet støttet finansielt af den Afrikanske Udviklingsbank. Projektet skal hermed ses som led i en overordnet, international udviklingsstrategi, der har til formål at gavne Kenyas økonomi og sikre den lokale befolkning adgang til elektricitet.

På samme tid, er det dog en privat investering, hvilket ofte indebærer en forventning fra investorerne om at profitere på deres investeringer. Selvom det er et relativt populært synspunkt – der også promoveres i den danske udviklingsstrategi – at private investeringer er nødvendige for udvikling – så er det værd at sætte spørgsmålstegn ved, hvem der får mest gavn af et projekt, der er sat i verden med en forventning og et mål om profit for europæiske investorer?

Land grabbing og lokale konflikter

Området, hvor vindmølleparken er anlagt, er gennem årtier blevet anset for værdiløst. Allerede under den britiske kolonisering så man ikke et økonomisk potentiale i området og det blev derfor brugt som en ‘buffer zone’ til at holde det selvstændige Etiopien på afstand fra de mere ”brugbare” og produktive områder af Kenya. LTWP og IFU fortsætter denne diskurs, når de beretter, at de vil transformere det afsidesliggende og forsømte nordlige Kenya til at blive et produktivt område. Mens LTWP altså anser dette landområde som værende hidtil uproduktivt – fra et kommercielt perspektiv – så har området i århundrede været hjemsted for den lokale befolkning.

Før vindmølleparken blev anlagt, var landområdet forvaltet ved kollektive brugsrettigheder for de grupper, der levede og afhang af landet. Men for at muliggøre vindmølleprojektet har den kenyanske stat nu privatiseret området og lejet det ud til LTWP på en 33-årig kontrakt. Tabet af land har ledt til markant modstand mod projektet fra de lokale befolkningsgrupper, der har ført en retssag mod LTWP for at fratage dem langt mere land, end der var aftalt ifølge kontrakten med den kenyanske stat. Det blev afgjort, at LTWP kunne fortsætte deres aktiviteter på et begrænset område, der dog var dobbelt så stort som først aftalt i kontrakten.

Med til historien hører også, at der på den anden side af søen, Lake Turkana, foregår olieboringer med det formål at starte større olieudvindingsaktiviteter, hvilket intensiverer problemet omkring adgang til land endnu mere. Tabet af land til kommercielle projekter – både olie- og vindenergi – har også ført til konflikter mellem lokale grupper, der alle skubbes og forflyttes fra deres land og derfor nu kæmper for retten til land i området.

Den lokale befolkning er ikke blevet konsulteret før projektets start og har dermed heller ikke givet samtykke til denne brug af deres land. Dette på trods af, at forudgående konsultation og afstandtagen fra land-grabbing er centrale elementer i IFU’s bæredygtighedspolitik. Og imens vi i Danmark har besluttet at halvere det nuværende antal af landvindmøller, fordi det forstyrrer vores udsigt og ro på terrassen, ser vi stort på, at vindmølleprojekter finansieret af danske udviklingspenge, bidrager til land grabbing og ødelæggelse af kenyanske folks livsgrundlag.

Selvom det nye vindmølleprojekt i Etiopien ikke er en privat investering som LTWP, så er de danske kommercielle interesser ikke helt fraværende, idet Danske Bank skal sørge for finansieringen af halvdelen af projektet. Det bliver derfor også ekstra vigtigt at huske på – i vindmølleprojektet i Etiopien – at hensynet til lokalbefolkningens livsgrundlag og sikkerhed må prioriteres højest, i forsøget på at fremme grønne (og danske) interesser. Ellers kan det vist ikke kaldes udvikling?

Array