8. juli 2020 | 17:01
Dansk udviklingsbistand på slingrekurs #2
Virksomhedsdrevet udvikling: Et nyt paradigme i dansk udviklingsbistand
Den danske udviklingsbistand har de seneste år været udsat for et paradigmeskifte. Danske udviklingspenge bruges i stigende grad på partnerskaber med private virksomheder og investeringer i danske erhvervsinteresser. Det betyder en underprioritering af langsigtede bistandsprojekter, der først og fremmest tilgodeser basale fornødenheder og sikrer rettigheder til verdens fattigste og mest marginaliserede befolkningsgrupper, forklarer professor ved Aarhus Universitet og forkvinde for Udviklingspolitisk Råd, Anne Mette Kjær.