Bistand til dem der har

Udviklingsbistanden er ren interessevaretagelse

I Global Aktion har vi kikket forslaget til ny finanslov nærmere i sømmene. Kan kalde det for udviklingsbistand er at trække ordets betydning al for lang, og det holder ikke længere. Det er erhvervsstøtte og interessevaretagelse.

Så kom regeringens udspil til en ny finanslov.  Finansministeren understregede i den forbindelse at Danmark har en bomstærk økonomi og nettooverskud på de offentlige finanser. Alligevel vokser den udviklingsbistand ikke ud over de 0,7% af bruttonationalproduktet, faktisk tyder meget på at det kun er via talmanipulation at finansministeren kan få det til at se ud som udviklingsbistanden stiger. Da danske økonomi er styret, under krisen, derfor er der ca. 700 mio kroner mere i bistandskassen end i år. Men de penge bruges først og fremmest i Danmark, på de ukrainske flygtninge der får ophold i Danmark. Samtidig bliver Ukraine den største modtager, efter ironisk nok, Danmark, når det kommer til størst andel af bistand budgettet. I alt afsættes 1,2 mia. kr til indsatser pga. krigen i ukraine, heraf er 750 mio. afsat til humanitær indsats og genopbygning af Ukraine. Dertil er der også afsat et meget højt beløb på 3 mia kr til flygtningemodtagelse i Danmark. Sidste år var afsat 300 mio. kr på finanslovsforslaget, og i særloven om ukrainske flygtninge regnede regeringen med en ekstra udgifter i 2023 på 650 mio kr.

Regeringens målsætning om at hæve klimabistanden ned  25% af bistandsrammen og til prioritere klimatilpasning på 60% fastholdes, og det betyder, at klimabistanden øges med i størrelsesorden 1,2 mia. Men på grund af den samlet set største udviklingsbistand, er man faktisk ikke i stand til at nå målet på de 25% i de tal der står i finanslovsforslaget. En støre del af klimabistanden kanaliseres desuden via private virksomheder samt via IFU, Investeringsfonden for udviklingslande. Global Aktion har påvist at IFUs investeringer langt fra er grønne, eller understøtter en god udvikling i de lande hvor danske virksomheder får støtte til at arbejde. 

Samlet set vil der være tale om en betydelig udhuling af den fattigdomsorienterede ulandsbistand. Det er den bistand der give til verdens fattigste lande, så at disse fx. kan opbygge stærke uddannelses og sundhedssystemer. Meget konservativt anslået vil det, hvis man sammenligner med  finansloven for 2022, over 3 mia. kr. Det vil  hovedsagelig ramme de fattigste lande i Afrika. 

Finanslovsforslaget fortsætter dermed den udvikling der har været under den tidligere og nuværende regering, som at der i langt højere grad er tale om interessevaretagelse, hvor danske interesser, jobs og sikkerhed står centralt, mens de fattigste lande bliver svigtet. Samtidig med at man har lukket ned i lande, hvor der ikke er de store økonomiske eller sikkerhedspolitiske interesser, er den statslige bistandsindsats nu flyttet til lande der er tæt på Europa. Det betyder fx. at man i det sydlige Afrika kun er til stede i det rige Sydafgrtika, men man har trukket sig fra lande som, Angola, Namibia, Zambia, Zimbabwe, Lesotho, Swaziland. Mozambique, Malawi, og DR Congo. 

I Global Aktion er vi fortsat stærkt bekymrede over den omdefinering der er af dansk udviklingsbistand. Man bør være ærlig i finansministeriet og ændre navnet fra udviklingsland til erhvervsstøtte og støtte til dansk interessevaretagelse.  

Array