Ung aktivist i Swaziland:
”Jeg er som en slave i mit eget land”
Swaziland er Afrikas sidste enevældige kongedømme. At kæmpe mod regimet medfører risiko for chikane og fængselsstraf. Men aktivisterne Nelly Mamba og Zakithi Sibandze nægter at stoppe kampen. De vil have et demokratisk Swaziland
Nelly Mamba og Zakithi Sibandze har været politiske aktivister i flere år. På trods af at de er vokset op i et undertrykkende regime, tror de på at de en dag vil være aktive borgere i et demokratisk Swaziland. Men der er lang vej endnu.
”I Swaziland er vi fattige pga. det nuværende regime. Indkomstfordelingen er meget ulige. Vi kan forvalte ressourcerne i Swaziland på en bedre måde end vi gør i dag, en måde hvor vi alle drager nytte af dem,” siger Zakithi Sibandze og fortsætter. ”Efter min mening har kongen fejlet. Han har en andel i alle forretninger og virksomheder i Swaziland, den slags leder kan man ikke forhandle med. Der bliver ikke demokrati under hans styre.”
”Jeg er som en slave i mit eget land,” siger Nelly Mamba med henvisning til den politiske situation i Swaziland, hvor politiske partier er forbudte og man kan komme i fængsel for at bære en T-shirt med politiske motiver. Desuden styres landet gennem det traditionelle Tinkhundla system, der giver de lokale høvdinge stor magt, og høvdingene er udpegede af kongen.
”Vi har brug for demokratisk forandring. Den måde monarkiet styrer landet kan ikke fortsætte. Vi er tvungne til at spørge høvdingen om lov til at holde offentlige arrangementer og møder. Enhver kritik af monarkiet og regeringen bliver holdt nede for at kontrollere befolkningen. Vi burde alle være lige og vi burde alle have lov til at sige hvad vi vil. Vi burde have ytringsfrihed,” siger Nelly Mamba.
Friheden under pres
Pressefrihed er ifølge de to aktivister ikke eksisterende i Swaziland. For eksempel findes der kun en avis der ikke er ejet af regimet. De to aktivister mener at der er brug for hjælp udefra, for at oppositionens kritik kan blive hørt.
”Vi har brug for at lave kampagner og vi har brug for medieomtale, ikke kun i Swaziland men også i EU. EU-lande burde sende journalister herned, så de kan rapportere om tilstanden. Vores egne journalister er ikke uafhængige. De arbejder alle sammen for kongen. De er bange for at blive fyret og arresteret,” siger Nelly Mamba.
”Det er meget svært at skabe ændringer indefra i Swaziland. Vi forstår at vi er nødt til at skabe forandring, men med støtte fra EU kan det ske hurtigere. Vi kan heller ikke bruge medierne til noget, de er alle styrede af staten. Når vi kommer i gennem med noget i medierne bliver det manipuleret så det ikke repræsenterer sandheden og stiller os i et dårligt lys. Redaktørerne dækker sig ind, de er bange for at kritisere kongen, for det er ham de får deres løn fra.” siger Zakithi Sibandze.
Aktivist i Swaziland
Det er ikke ufarligt at være politisk aktivist i Swaziland. Man risikerer at blive chikaneret af politiet og man risikerer fængselsstraf for selv den mindste ytring eller tilkendegivelse af sin politiske overbevisning eller kritik af styret. Nelly Mamba og Zakithi Sibandze kan fortælle om både at blive forfulgt af politiet, chikaneret med telefonopringninger og blive afpresset for oplysninger. Både de og deres familier er blevet opsøgt på deres private adresser. Politiet forsøger at presse oplysninger ud af aktivisterne og derigennem skabe splid mellem dem og deres medaktivister.
”Politiet forsøger at manipulere dig til at give dem information. Du bliver nødt til at være venlig for at undgå en hårdhændet behandling, men det kan gøre dine kammerater mistænksomme. Så selvom du ikke giver politiet information, kan det lykkes dem at skabe splid mellem dig og dine kammerater,” siger Zakithi Sibandze.
”Politiet kan også finde på at opsøge din familie og fortælle dem at du er aktivist, det kan være meget alvorligt og skabe splid i familien,” siger Nelly Mamba og fortsætter. ”Men det bringer også din familie i fare når politiet opsøger dig på deres adresse.”
Udover sikkerhedsrisikoen risikerer man også at sætte sin fremtid i fare ved at være aktivist. Mange arbejdsgivere er betænkelige ved at ansætte aktivister, da det kan give arbejdspladsen uønsket opmærksomhed fra politiet.
”Det er umuligt at blive ansat, hvis man er associeret med aktivister. Så vi kan ikke få et job, fordi vi kæmper for demokratiet,” siger Zakithi Sibandze.
Array