Zimbabwiske stemmer i kampen for et ændret madsystem
De zimbabwiske småbønder er i kamp mod det udpinende industrielle fødevaresystem. Et system, der har omfattende konsekvenser for miljøet og samtidig tvinger lokalbefolkninger ud i fattigdom og sult
For at imødegå klimaforandringer og fattigdom kæmper de sammen med tusindvis af andre afrikanske småbønder for et madsystem, der sætter mennesker og miljø over multinationale selskabers profit.
Fødevareproduktionen er både et problem og en løsning i kampen mod klimaforandringerne. Ifølge opgørelser står fødevareproduktionen for op til 51% af den globale udledning af drivhusgasser. Fødevareindustrien fokuserer ensidigt på storproduktion og profitmaksimering og går på kompromis med bæredygtige løsninger på dyrkningen af vores mad. I stedet udpines jorden og miljøet ødelægges.
Zimbabwe Smallholder Organic Farmers Forum (ZIMSOFF) er en alliance af småbønder i Zimbabwe, der kræver en grundlæggende forandring af det etablerede, globale fødevaresystem. Her kæmper man for et opgør med land grabbing, som i mange afrikanske lande fører til store kapitaltunge virksomheders overtagelse af småbønders landbrugsjord.
Land grabbing er skyld i, at almindelige borgere fratages deres levebrød og kastes ud i fattigdom, fordi blandt andet store multinationale selskaber opkøber disse menneskers jord til storskala-produktion af fødevarer og gennem lukrative handelsaftaler udkonkurrerer de lokale fødevareproducenter fra markedet.
Som alternativ til land grabbing arbejder de zimbabwiske småbønder i ZIMSOFF for at udbrede økologiske og bæredygtige dyrkningsmetoder i Zimbabwe, kæmpe for småbønders rettigheder og sætte klimaforandringer på den nationale og internationale dagsorden. Visionen er at forandre måden, man tænker landbrug og madproduktion på.
Elizabeth Mpofu, formand for både ZIMSOFF og det internationale netværk af småbønder, La Via Campesina, understreger behovet for et lokalt baseret madsystem: ”Vi er som småbønder nødt til at udvikle vores lokale markeder på princippet om madsuverænitet, og vores regering burde støtte sådanne tiltag. Kun på denne måde kan vi have mad nok og samtidig skabe beskæftigelsesmuligheder for vores børn”.
I La Via Campesina er analysen klar:
Det industrielle madsystem er en af drivkræfterne bag de mange kriser som berører klima, fødevarer, miljø, folkesundhed og meget mere.
For La Via Campesina er et opgør med det industrielle og globaliserede fødevaresystem altså en vigtig brik i kampen for at redde klimaet.
Det er netop hos de små producenter, den helstøbte løsning på bæredygtigt landbrug og beskæftigelse skal findes. I debatten om at brødføde verdens befolkning, bliver vækst og maksimering i fødevareproduktionen prioriteret på bekostning af en indsats for bæredygtige og økologiske løsninger. Det neoliberale økonomiske system og det industrielle landbrug er centrale årsager til både klimaforandringer og den voksende globale ulighed.
Sult skyldes fattigdom. Sult skyldes det nuværende madsystem. Ved en demokratisering og bæredygtig omlægning af madsystemet kan vi producere mad nok til at brødføde det dobbelte af verdens befolkning og samtidig sætte hensynet til mennesker og miljø over jagten på økonomisk profit. Som La Via Campesina udtrykker det: ”Vi er nødt til at ændre magtstrukturerne i samfundet. Vi er nødt til at give kontrollen af såsæd, biodiversitet og fælles naturressourcer til de mennesker, som producerer verdens mad.”
Array