Tid til klimaretfærdighed
Global Aktions tale ved klimastrejken i København
Birgitte Diget talte på vegne af Global Aktion til strejken på Christiansborgs Slotsplads, hvor tusindvis af skoleelever var samlet for at kræve radikal forandring for klimaet.
I dag er vi inspirerede af jer, skolebørn og studerende. Vi pjækker ikke – vi uddanner os til klimaforkæmpere. Derfor vil jeg gerne starte med et simpelt regnestykke, som jeg ikke har mødt på skolebænken endnu:
Den famøse Parisaftale satte et mål om 1,5 graders temperaturstigning. Hvis vi skal holde os under denne grænse, betyder det at HVER nulevende person på jorden har 54 tons carbon at udlede. Gennem hele vores liv. I Danmark udleder vi i snit 17 tons per person – pr år. Jeg er sikker på at I er kvikkere end politikerne, og godt kan se hvad det betyder: Vi stjæler. Andre betaler prisen for vores overforbrug.
I Afrika Kontakt samarbejder vi med folk fra hele verden, der kæmper mod undertrykkelse. Det er folk i Mozambique, Zimbabwe, Mauritius, Kenya, og Uganda. Det er folk, som står forrest når klimaforandringerne rammer. De oplever hvordan deres livsgrundlag forsvinder i tørken eller de stigende vandstande. De oplever hvordan de presses fra deres hjem, når vestlige virksomheder laver kulminer til vores forbrug og biogas til vores aflad.
Det er folk der hver dag sætter livet på spil, fordi de rejser sig mod multinationale selskaber og et uretfærdigt politisk system. De kæmper for retten til et værdigt liv, for at kunne brødføde sig selv og deres familier, og for deres demokratiske rettigheder.
Kampen mod undertrykkelse er en kamp for klimaretfærdighed. Klimakampen handler ikke om teknologiske fix. I skal ikke tro folk, når de siger at elbiler er ambitiøse. Vi står i en politisk og demokratisk krise, hvor vi er nødt til at gøre op med de rammer og det system, som har skabt klimakrisen. Vi er nødt til at ændre vores måde at leve på radikalt. Vi skal have fantasi til at forestille os den verden, vi gerne vil leve i, og vi skal have modet til at tage de nødvendige valg.
Men det kan være svært at se forbi hverdagens fine ord. Jeg kan blive helt vildt frustreret, fordi det føles som om jeg er en del af et allerede fastlagt manuskript. Et manuskript, hvor min rolle er at være the bad guy. Måske kender I det. Det lyder sådan her:
Stå op, gå i skole, få en karriere, bliv lykkelig.
Stå op, ødelæg planeten, stjæl andres liv, ødelæg din egen fremtid.
En stor tak til de børn og unge, der har påpeget det modsætningsfyldte i dette manuskript.
Hver dag jeg lever, er jeg med til at fjerne andres livsgrundlag. Men det er ikke fordi jeg er et dårligt menneske. Det er fordi vi har bygget et samfund, der sætter profit over mennesker og miljø. Et samfund, hvor biobrændsel og kulminer til vores forbrug er vigtigere end andres liv. Et samfund, hvor vi for længst har glemt velfærden i jagten på vækst. Et samfund, hvor vi lever på skuldrene af andre.
Derfor er i dag helt fantastisk. Fordi vi står her, for at gøre op med vores rolle. Vi vil ikke være tyve og stjæle andres livsgrundlag. Vi vil klimaretfærdighed. Og vi står her i solidaritet med de folk verden over, der mærker klimaforandringerne helt tæt på deres liv. De folk, der rejser sig og kæmper for retfærdigheden.
Om lidt marcherer vi rundt om Christiansborg. Nogen siger: Danmark er lille, hvad nytter det vi gør? Men forandring skabes ikke alene. Og vi er mange.
Klimaforandringerne kender ingen grænser. Solidaritet er vigtigere end nogensinde. Lad os stå sammen på tværs af generationer, på tværs af fag, på tværs af uddannelser, og på tværs af grænser.
God klimastrejke.
Hør hele podcasten herArray
