Klimakamp
Kampen for klimaretfærdighed er en kamp mod den kapitalistiske markedstanke
Nick Dearden fra engelske Global Justice Now: Klimakrisen er en eksistentiel krise, som kræver et opgør med det økonomiske systems status quo.
Afrika Kontakt har i disse dage besøg af Nick Dearden, direktør i den engelske kampagneorganisation, Global Justice Now, som bl.a. er særdeles aktiv i kampen mod TTIP og neoliberale frihandels- og investeringsaftaler, der tilsidesætter demokrati, menneskerrettigheder og hensynet til klimaet.
Til et velbesøgt stormøde hos Afrika Kontakt torsdag aften gav Nick Dearden en analyse af klimaets nuværende tilstand som et symptom på et økonomisk system i krise. For at finde reelle løsninger på krisen er det nødvendigt med et opgør med kapitalismens ‘markedsløsninger’ og det økonomiske systems status quo, som er årsagen til klimakrisen, understregede han.
Ifølge ham er klimakrisen en eksistentiel krise, og at dømme på de globale diskussioner om klimaforandringerne og deres løsninger, er det tilsyneladende lettere at forestille sig Jordens undergang end en ende på kapitalismen. Markedslogikken har overtaget vores generations tankegang og måde at tænke samfund på, så, sluttede Nick: “Vi skal kræve vores tanker tilbage og begynde at drømme igen.”
Du kan se hele Nick Deardens oplæg her.
Den danske regerings markedsbaserede ‘løsninger’
I stedet for at tage et grundlæggende opgør med hele den økonomiske model, som fremmer rovdriften på mennesker og miljø, fremsættes flere markedsbaserede ‘løsninger’ – og her er Løkkes regering ingen undtagelse.
I sidste uge kunne Jyllands-Posten afsløre, at billigere luksusbiler er et afgørende element i de aktuelle finanslovsforhandlinger. Som klimafornægterne i LA udtrykte det: “Det er en vigtig prioritet for os … Det har gavnlige effekter og koster ikke særligt meget.”
Finansministeren ville ikke kommentere på det, men da Venstres eget forslag til finansloven jo gennemsyres af benhård omfordeling af samfundets ressourcer til fordel for de rigeste på bekostning af mennesker og klimaet, må man forvente, at de er lydhøre.
Farcen i Paris
Med den prioritering in mente er det en skræmmende tanke, at det er Venstre-politikere, der skal repræsentere os i forhandlingerne om en global klimaaftale i Paris om et par uger. Ligesom dengang Lille-Lars sidst sad ved roret i forbindelse med klimaforhandlingerne for seks år siden i København tyder alt på, at Paris bliver en farce.
Det kan vi selvfølgelig ikke alene hænge på Lille-Lars’ skuldre. Det skyldes desværre, at alt for mange af de beslutningstagere, der tager til Paris, har samme prioritering som vores kulsorte regering.
I stedet for at tage opgøret med de pengestærke aktører, der er fuldt ud forberedte på at brænde kloden af i jagten på profit, foregår der frihandelsforhandlinger, som aktivt vil styrke deres muligheder for at fortsætte. Og i stedet for at tage et grundlæggende opgør med hele den økonomiske model, som fremmer rovdriften på mennesker og miljø, fremsættes flere markedsbaserede ‘løsninger’.
Heldigvis er det ikke kun den slags, der kommer til Paris. For uden for forhandlingslokalerne i Paris’ gader og stræder samles klimaaktivister fra hele verden for at fremsætte vores egne løsninger og tydeliggøre, at vi er mange, der vil i en helt anden retning. Det gælder bl.a. Global Justice Now, Afrika Kontakt og flere af vores partnere fra Syd.
I Afrika Kontakt mener vi, at kampen mod klimaforandringerne går hånd i hånd med kampen mod den globale ulighed. Og vi mener samtidigt, at vi i Norden har meget at lære af vores allierede i det Globale Syd. For her er de sociale bevægelser allerede i gang med at tage sagen i egne hænder.
Som journalist og mangeårig klimaaktivst Naomi Klein skriver i sin seneste bog: “håndgribelige svar på den økologiske krise … smedes i modstandens flammebål af lokalsamfund ved fronten i krigen mod ekstrem udvinding.” For Afrika Kontakt handler kampen om at skabe den politiske situation, hvor de håndgribelige svar kan gøres til virkelighed.
Array