Klimakamp

“Folket har jo allerede løsningerne på klimakrisen”

Klimaforandringer bekæmpes bedst med lokale, kulturelle og værdibaserede løsninger og international solidaritet. Sådan lyder det fra en række græsrodsorganisationer fra hele verden, der samledes i en systemkritisk bevægelse under COP21 i Paris.

“Sol-sol-sol-solidarité!” råber en række maskeklædte afrikanske kvinder fra World March of Women, mens de marcherer rundt i den store hal i kulturcenteret Centquatre, som udgør rammerne for Zone d’Action Climat, græsrodsorganisationernes epicenter til klimaforhandlingerne under COP21 i Paris. Kvinderne marcherer forbi en gruppe mellemamerikanske aktivister fra La Via Campesina, den internationale organisation for småbønder, der stikker hovederne sammen for at planlægge dagen, og videre forbi et oplæg, der afholdes i plenum af den britiske organisation Global Justice Now.

Rundt omkring dem er dansegrupper ved at øve nye trin til ugens mange happenings, og overalt kan man høre ord som systemforandringer, agroøkologi og menneskerettigheder. Zone d’Action Climat er fyldt med folk fra hele verden med vidt forskellige fokus og tilgange til klimaforandringer – fra kvindekamp til madsuverænitet – men alle har de samme udgangspunkt: systemkritik og global omstilling.

Midt i den store hal med al dens liv og larm står hollandske Simone Lovera. Hun er direktør for Global Forest Coalition, der arbejder for beskyttelse af skovene og af de mennesker, der er afhængige af dem, som en vigtig måde at imødekomme klimaforandringer på. Hun har lige siddet i et panel, der har diskuteret industrielt landbrug og kødproduktion foran et stort publikum.

“Vi har konkluderet, at den dybereliggende årsag til klimakrisen er kapitalisme,” fortæller hun til en repræsentant for Afrika Kontakt til en snak om klimaaktivisme, systemforandringer og Nord-Syd relationer, “for vi kan ikke blive ved med at øge væksten ubegrænset på en begrænset planet, og det er netop hvad kapitalismens hovedmål er.”

Vi er på vej mod en mur

I Simone Loveras netværk er der bred enighed om, at det vækstparadigme og den fortsatte akkumulering af kapital, som verdens ledere i dag bekender sig til, uundgåeligt vil føre til at verdens befolkninger ramler ind i en mur. Hårdt.

“Og som vi ser det, betyder det netop at vi ikke bør basere løsningerne på klimakrisen på kapital, for så skriver vi os bare ind i problemet,” fortsætter Simone Lovera.

Vi bliver nødt til at kigge på langt mere bæredygtige løsninger, som er baseret på ægte motivation til forandring, på realiseringen af lokale befolkningers traditionelle viden og praksisser og så må vi frigøre os fra den evige kapitaltænkning.

Og netop lokale løsninger baseret på lokale befolkningers lagrede viden om madproduktionen og landbrug, er der flere organisationer, der er fortalere for her hos græsrøddernes møde i Paris. Graca Samo fra World March of Women i Mozambique samstemmer: “Det vi ønsker og har brug for er bare at eje den jord, der allerede er vores, og at kunne producere vores egen mad. I stedet bliver vi fordrevet fra vores jord, så den kan bruges til at producere afgrøder og biobrændsel til vestlige lande. Vi bliver nødt til at finde løsninger, der reflekterer folks virkelighed,” siger hun.

Paris løser ikke noget

Graca Samo tror ikke på at løsningerne på klimakrisen vil komme fra Paris, men fra lokalsamfund: “For her ved vi, hvordan vi skal producere rigeligt og bæredygtigt – vi har den viden fra vores forfædre, som har levet bæredygtigt af jorden siden før industrialiseringen og de multinationale selskaber kom,” siger hun.

Simone Lovera er enig i, at det ikke er parterne ved FN’s store klimatopmøde, der har løsninger. I stedet mener hun, at man skal huske vigtigheden af den lokale kultur, når man tænker i udvikling og dennes fremtidige samspil med klimaforandringer: “Vi skal huske, at vi i Norden ikke bare kan skabe udvikling i Syd – bæredygtig udvikling kan kun ske, hvis den sker fra og af lokalsamfundene selv.”

Den globale bevægelse for klimaretfærdighed vokser

Simone Lovera kalder det for endogen udvikling, et koncept, hvor man tror på udvikling indefra, som ikke baserer sig på økonomi, men på respekt for og bibevarelse af den lokale kultur, værdier og – vigtigst af alt – på at skabe gode liv. “Hvis vi i Norden kun arbejder med finansiel støtte, og ikke solidaritet og moralsk og kulturel støtte, så integrerer vi os bare fortsat i en “business-as-usual” tilgang, som har vist sig ikke at være spor holdbar,” siger hun.

Trods de triste resultater til COP21, er Simone Lovera er dog optimistisk. Hun ser i stigende grad en global og mangfoldig bevægelse, der består af forskellige lokalsamfund over hele verden, som går sammen og støtter hinanden i en fælles kamp.

“Og det skaber håb, for løsningerne findes jo allerede lokalt,” siger hun og fortsætter:

“Men vi bliver nødt til at blive ved med at tage afstand fra falske markedsbaserede løsninger og sige fra over for den slags vage og slappe aftaler, som forhandles om i Paris, og i stedet erstatte dem med ægte støtte til ægte løsninger.”

Solidaritet på tværs af skel

For Sophie Ogutu fra World March of Women i Kenya er et af de vigtigste midler i kampen mod klimaforandringer fortalervirksomhed. Intet kan rykke, før folk forstår, at klimakrisen ikke bare er en kamp mod CO2-emissioner, men lige så meget en kamp for rettigheder, mener hun. Og selvom kampen i høj grad skal kæmpes lokalt, har det globale Nord en særligt vigtig rolle at spille: “Når aktivister som jer går ud på jeres gader, indtager jeres offentlige pladser, taler vores sag og gør vores stemmer hørt, så batter det,” siger hun. “Hvis den her kamp er politisk, så må vi takle den politisk. Og I kan råbe jeres politikere op på vores alles vegne.”

Det er jo folket, der allerede har løsningerne, og ikke regeringerne, mener Sophie Ogutu. Når alle lokale og regionale bevægelser, uanset udgangspunkt, går sammen i en samlet global kamp for klimaretfærdighed, så kan vi opnå den systemforandring, der skal til. “Vi skal bare blive ved med at opbygge global solidaritet på tværs af skel. Og vi skal gøre det på vores egen lille aktivistiske måde,” slutter hun.

Array