Tålmodigheden er ved at være brugt op

Vestsaharas eksilregering vil ikke længere acceptere politisk dødvande

I forhold til afkoloniseringsprocessen i Vestsahara, kan Polisario ikke længere acceptere den nuværende stilstand, udtalte Polisario-leder og præsident for Vestsaharas eksilregering, Saharawi Arab Democratic Republic, Brahim Ghali, efter et møde i Polisario i juni.

Ifølge Sahara Press Service fordømte Polisario efter mødet Marokkos obstruktion af processen, Frankrigs støtte hertil, samt Marokkos manglende overholdelse af en FN-plan, der skulle sikre en folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold, underskrevet af både Polisario og Marokko og ratificeret af FN’s Sikkerhedsråd i 1991.

Polisarios repræsentant i Australien, Kamal Fadel, fortalte nogle dage senere at Marokkos manglende respekt for international lov i denne sammenhæng, og FN’s tavshed i forhold til Vestsahara, risikerer at sætte freden i regionen over styr.

Det international samfunds tavshed er en af grundende til at det marokkanske regime ignorerer Den Afrikanske Union og FN’s planer i forhold til Vestsahara, tilføjede han.

Villige til at bryde våbenhvilen
Marokko invaderede Vestsahara i 1975. Frigivne hemmeligholdte CIA-dokumenter siger at Marokko var ved at tabe krigen om Vestsahara til Polisario, og at Marokko var afhængig af støtte fra USA, Saudi Arabien og Frankrig. En FN-faciliteret våbenhvile kom i stand i 1991.

Polisario har flere gange pointeret at mange saharawier – både dem der lever under en repressiv marokkansk kolonimagt i Vestsahara, og dem der lever i flygtningelejre i nabolandet Algeriet – er trætte af at vente på en løsning på konflikten, og at mange især unge saharawier, der ikke selv har oplevet invasionen og krigen mod Marokko, derfor er villige til at bryde våbenhvilen.

Og at det bliver sværere og sværere at kontrollere den del af befolkningen der ønsker at genstarte krigen med Marokko, samt at tro på at FN og verdenssamfundet kan være en del af løsningen i Vestsahara.

I strid med international lov
Der er nemlig ikke nogen tvivl om, at kolonimagten Marokko handler i strid med menneskerettighederne i Vestsahara og international lov. Den Internationale Domstol afviste Marokkos krav på Vestsahara i 1975, kort tid inden marokkanske kampfly, soldater og over 300.000 civile marokkanere invaderede landet. Og FN har Vestsahara på listen over ikke-selvstyrende områder, der udarbejdes af FN’s komité for afkolonisering, og betragter landet som en koloni.

Siden da har Marokko, sammen med EU og firmaer fra blandt andet Danmark, i stor stil udplyndret Vestsaharas naturresurser. I strid med Genevekonventionen og FN’s Charter. Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International rapporterer desuden løbende om tortur og manglende rettigheder for Vestsaharas folk, og amerikanske Freedom House betragter Vestsahara som mindre frit end Saudi Arabien.

 

UN failure to act firmly vis a vis Morocco’s annexationist actions has seriously undermined UN credibility and deepened the loss of faith amid the Sahrawi people (Brahim Gali)

Array