Kommentar:

UAE´s anerkendelse af Israel er dårligt nyt for Vestsahara

Bliver Marokko det næste land til at anerkende Israel?

I de første par uger af august begyndte meldingerne at tikke ind om UAE´s anerkendelse
af Israel. Det blev i kommentariatet på dagbladene verden rundt præsenteret som en
sejr for Trump og Netanyahu og udlagt som en yderligere legitimering af det
arabiske mellemøstens accept og samarbejde med Israel. Hvis man zoomer lidt
mere ud på verdenskortet, så konflikten mellem Marokko og det besatte Vestsahara
også kan ses, stiller UAE´s anerkendelse af Israel nogle fundamentale spørgsmål
om annektering og besættelse af andre stater. For besætterne i Marokko må kigge
med på besætterne Israels diplomatiske styrke, og lade sig inspirere til hvordan man
langsomt og effektivt kan knæle enhver international modstand ved igen og igen at
træne sine økonomiske og diplomatiske muskler over for andre lande. I det billede
står Marokkos selvsagt svagere end Israel og UAE, der begge har Trumps USA´s
stemme og militærmagt ved sin side. Derfor bliver det også interessant at følge
Marokkos stædige diplomatis arbejde i USA, der under Trump har lidt under at
marokkanerne satsede alt på Clinton tilbage i 2016. Måske vil det ændre sig under
valget i november?

Historisk samarbejde mellem Marokko og Israel
På trods af at Marokko på formelt plan ikke anerkender Israel, er der ikke nogen
grund til at tro, at Marokko ikke anerkender Israel på de interne linier. De to
besætterstater har længe haft et strategisk partnerskab, der historisk trækker tråde
tilbage til seksdageskrigen og den tidligere marokkanske konge Hassan d. 2
“usynlige” håndsrækning til Israel. Af den grund er der i kølvandet på emiraternes
anerkendelse blevet fremsat yderligere spekulationer om hvorvidt Marokko bliver næste
arabiske land til at støtte Israel til stor triumf for Trump og USA og stor skuffelse for
palæstinensernes ret til deres egen stat. Skuffelsen er dog i dette henseende ikke
kun forbeholdt palæstinenserne, da det ifølge det amerikanske medie
Axios, forlyder at Israel presser Trump til at støtte Marokko i spørgsmålet om
Vestsahara. Derfor må UAE´s støtte til Israel ses i et større diplomatisk spil hvor
økonomiske interesser og gunstige handelsaftaler trumfer international ret og lov til
en grad hvor selvstændighedsbevægelser verden over må kigge langt efter den
retmæssige anerkendelse, og hvor internationale konventioner reduceres til blot at
være et kosmetisk projekt om at se godt ud for omverdenen, mens man på de indre
linier kæmper om selv den mindste økonomiske gulerod.

På den måde bliver både Vestsahara og Palæstina et eksempel på at vedvarende
brud på konventionerne kan betale sig i det lange løb for både Israel og Marokko.
Det er derfor ikke mærkeligt at medier i Israel har Marokko øverst på listen over
mulige andre lande i mMellemøsten/Nordafrika der vil anerkende Israel. Ikke fordi
Marokko elsker Israel, men for at øge den internationale anerkendelse af Marokkos
besættelse af Vestsahara.

Kilder:
https://www.independent.co.uk/news/world/the-two-faces-of-king-hassan-ii-1108656.html
https://www.timesofisrael.com/morocco-tipped-off-israeli-intelligence-helped-israel-win-six-day-war/
https://northafricapost.com/43122-morocco-might-be-next-state-to-normalize-ties-with-israel-washington-post.html
https://www.axios.com/exclusive-israel-pushing-trump-to-back-morocco-over-western-sahara-1634c969-c503-430b-8d3c-760027cbaafc.html

Array