Dødsfald

En af Polisarios mest fremtrædende diplomater M’hamad Khadad er død

Onsdag den 1. april døde en af Vestsaharas mest fremtrædende diplomater, ambassadør M’hamad Khadad, der siden sin ungdom havde været med til at udtænke Polisarios strategi på udenrigsområdet.

Khadad havde i flere år kæmpet mod en kræftsygdom, men døde kun 65 år gammel.

M’hamad Khadad blev aktiv i saharawiernes uafhængighedskamp allerede som universitetsstuderende i 70’erne, og på grund af sin ekspertise i international strategi og udenrigspolitik blev han hurtigt en del af Polisarios ledelse, aktiv i at organisere den lovede folkeafstemning om Vestsaharas fremtid og siden var han en af strategerne bag Polisarios retssag mod EU angående udnyttelse af landets naturressourcer.  EU-domstolen afgjorde i juli 2018, at Vestsahara ikke er en del af Marokko og at aftaler mellem EU og Marokko ikke omfatter Vestsahara.

Den franske advokat, Gilles Devers, der førte sagen for Polisario, siger efter hans død:

”Han var en stor diplomat og spillede en fundamental rolle i den juridiske kamp for at sikre sahrawiernes ressourcer.

Han var kendt for sin brillante analyse, sin seriøsitet i arbejde og sin konstante vilje til at diskutere juridiske procedurer i processen. Det var kvaliteter, der gjorde ham til en leder i særklasse,” skriver den franske advokat i en meddelelse efter M’hamad Khadads død.

Ham kunne jeg godt lide

Han var altid en del af Polisarios forhandlingsdelegation, når der var forhandlinger med Marokko, og siden våbenhvilen i 1991 var kontaktperson til MINURSO, FNs fredsbevarende styrke i Vestsahara. I den sammenhæng mødte den danske generalmajor Kurt Mosgaard, der var chef for MINURSO fra 2005-2007 ham mange gange.

”Ham kunne jeg rigtig godt lide. Han var en virkelig behagelig person, ” siger Kurt Mosgaard, der tilføjer:

”Han var min vigtigste samarbejdspartner hos Polisario.” I den funktion var Khadad den, der skulle koordinere MINURSO-chefens besøg på teamsites, med lokale regionschefer og møder med forsvarsministeren.

”Og man kunne altid stole på ham og på aftaler med ham,” siger Kurt Mosgaard, der også understreger, at han virkede tilgængelig og at han var en person, man altid kunne snakke med om stort og småt over en kop kaffe eller et glas te.

Ikke imponeret af FN

Kurt Mosgaard understreger, at M’hamad Khadad aldrig lagde skjul på, at han ikke var imponeret af FN’s indsats i Vestsaharaspørgsmålet, og på sit folks vegne følte sig svigtet af verdenssamfundet.

”Men han var en tålmodig mand og fortaler for en diplomatiske og fredelige løsning. Det var mit indtryk, at han var meget respekteret af sahrawierne. Han tilhørte jo den gamle garde, der tror på en diplomatisk løsning – i modsætning til nogle af de unge, der er fortalere for at vende tilbage til væbnet kamp,” siger Kurt Mosgaard.

Kurt Mosgaard nævner, at engang M’hamad Khadad besøgte Danmark, hjalp han ham med at arrangere møder med DIIS og udenrigsministeriet, og Khadad affandt sig med, at mødes med en person fra Udenrigsministeriet, som var på et meget lavere niveau end reglerne siger.

”Det viste han ikke utilfredshed med,” siger han.

Kurt Mosgaard nævner også, at M’hamad Khadad talte fremragende engelsk og af den grund var nem at kommunikere med, og at han på mange måder var vestlig i sin tankegang.

”Der er ingen tvivl om, at han ville have fået en fremtrædende rolle, hvis landet havde opnået selvstændighed i hans levetid, og han var altid med i de delegationer, der forhandlede om landets fremtid, ” siger Kurt Mosgaard.