ISDS sag mod Danmark
Nej ISDS er ikke et nyt stik til dit TV
ISDS-sager kan skabe problemer for dig og den danske fagbevægelse. I denne sag mener et litauisk byggefirma, at den danske stat ikke har beskyttet virksomheden mod danske fagforeninger.
Fagforeningerne har forsøgt at få virksomheden DS Byggeri til at overholde overenskomsten og de påbud, som der er kommet fra Arbejdstilsynet om dårlig sikkerhed på deres byggepladser.
DS byggeri og virksomhedens ejer Donatas Aleksandravicius, har anlagt sag ved en privat domstol (Investor-state dispute settlement eller ISDS) mod den danske stat med krav om ca. 7.5 mio. kroner i erstatning. DS Byggeri benytter sig af litauiske arbejdere, og selv om virksomheden er medlem af arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeri, er der problemer med arbejdsmiljø og ansættelsesforhold. De københavnske 3F-afdelinger siger, at DS Byggeri medvirker til social dumping. De siger, at de ansatte får lønninger, der ligger langt under hvad danske arbejdere får for det samme arbejde. Desuden er den, efter 3Fs mening, helt gal med sikkerheden, bl.a. på de stilladser som de litauiske ansatte opstiller.
Dette er den første ISDS sag mod Danmark, og kan komme til at koste dig og den danske fagbevægelse dyrt.
Konflikten mellem 3F og DS Byggeri udviklede sig dramatisk, da to faglige ansatte fra 3F København i december 2019 bliv overfaldet af de ansatte på DS Byggeris byggeplads på Nørrebro i København. Politiet har senere frafaldet en sigtelse mod Donatas Aleksandravicius i forhold til hans mulige ansvar i overfaldet.
Overfaldet og de generelle dårlige arbejdsforhold på DS Byggeris byggepladser, fik en gruppe lokale stilladsarbejdere på banen. De var med god grund bange for, at DS Byggeris lønninger og dårlige sikkerhed ville skabe præcedens hos andre arbejdergivere inden for området. De pillede derfor et af stilladserne på byggepladsen ned. Det skete ikke uden fysisk håndgemæng mellem de ansatte og stilladsarbejderne. Dette var en aktion organiseret uden om 3Fs lokale afdelinger i København. Samtidig oprustede 3F.
DS Byggeri og litaueren Donatas Aleksandravicius har på blot et år opbygget et blakket ry i fagbevægelsen og hos myndighederne. Firmaet har grove brud på arbejdsmiljøreglerne, overenskomsten og skattereglerne på sit lange synderegister.
Siden har DS Byggeri fået stribevis af påbud fra Arbejdstilsynet på andre byggepladser rundt omkring i landet. For eksempel fik de i marts i år påbud i forhold til blandt andet nedstyrtningsfare på en byggeplads i Risskov, og i samme måned var der også problemer med nedstyrtningsfare på en byggeplads på Amager. DS Byggeri er også blevet politianmeldt for brud på arbejdsmiljølovgivningen.
Dansk Boligbyg fortsætter samarbejdet med DS Byggeri, konkret på et rækkehusbyggeri i Værløse. Det ændrer Arbejdstilsynets anmeldelse af DS Byggeri til Skattestyrelsen ikke ved.
Kilde til sagsforløbet: Arbejderen: https://arbejderen.dk/fagligt/hvem-st%C3%A5r-bag-ds-byggeri-og-balladen-p%C3%A5-byggeplads-i-k%C3%B8benhavn
Hvordan kan Aleksandravicius sagsøge den danske stat?
En sag, vi har kendt et par uger, er nu nået til pressen: Den litauiske forretningsmand sagsøger Danmark for et millionbeløb. Han vil have erstatning for tabt fortjeneste i kølvandet på konflikten på Nørrebro i december.
Hvordan kan han dét?
Aleksandravicius har fundet en aftale mellem Danmark og Litauen frem. Den blev underskrevet tilbage i 1994 og handler om ’investeringsbeskyttelse’. Det er altså ikke gennem EU, sagen kører, men i et helt andet spor. Danmark har tilsvarende aftaler med 9 andre EU-lande. De er alle under afvikling, men de næste par måneder er de stadig i kraft. Han har altså kun lige nået at sætte en fod i døren.
Aftalen har til hensigt at sikre beskyttelse af den anden parts virksomheder. En række paragraffer og artikler tildeler litauiske virksomheder nogle bredt formulerede rettigheder, herunder retten til ”rimelig og ligeværdig behandling”. Det er ikke klart defineret, hvad dét betyder. Kun en international praksis giver nogle rettesnore. Retten til ”rimelig og ligeværdig behandling” er nemlig et almindeligt element i denne type aftaler. Det kunne kaldes en slags gummiparagraf, der kan bruges til at klage over næsten hvad som helst, der forekommer generende for en udenlandsk virksomhed.
Aleksandravicius mener han er blevet urimeligt behandlet. Han mener også, at han ikke har fået den beskyttelse fra myndighedernes side, som han mener at have krav på i kraft af investeringsbeskyttelsesaftalen. Det står i aftalen, at en virksomhed skal kunne nyde samme beskyttelse som danske virksomheder, og det mener han så ikke, han har fået. I dette ligger også, at han ikke kan krævet noget som helst af 3F. Det er den danske stat, der er på anklagebænken.
Investeringsbeskyttelsesaftalen gør mange ting let for Aleksandravicius. Først og fremmest, så kan hans virksomhed lægge sag an direkte mod den danske stat – uden nogen velsignelse eller intervention fra den litauiske stat. Sagen kan da føres ved en international særdomstol, oftest ved en selvstyrende domstol under Verdensbanken.
Pressen – indtil er det vist kun TV2 News – ser ikke ud til at have detaljerede oplysninger om hvor sagen står lige nu. Aleksandravicius indleverede en officiel klage til regeringen den 12. februar, men det er uklart om den indledende dialogfase er overstået. Er den dét, kan klagen indleveres til særdomstolen med det samme. Som regel påregnes tre måneder til de indledende forhandlinger, men de har været forsinket p.g.a. corona-krisen.
Denne type investeringsaftaler har længe været politisk kontroversielle. Da der var blæst omkring forhandlingerne mellem EU og USA om en handelsaftale (TTIP), og med Canada om CETA-aftalen, var det investeringsbeskyttelsen, som var mest kontroversiel. Faktisk var der så meget modstand internt i EU, at det bidrog kraftigt til, at forhandlingerne måtte skrinlægges.
Som nævnt er netop denne aftale snart en saga blot. Det betyder dog ikke, at vi kan lade paraderne falde. Aftalen droppes fordi EU-domstolen har udtalt, at den slags aftaler mellem to EU-lande fører til diskrimination af virksomheder fra EU-lande, der ikke er dækket af en tilsvarende aftale. Reaktionen fra EU-kommissionen har været prompte: I øjeblikket diskuteres det i EU, om der skal indføres en tilsvarende aftale, der dækker hele EU.
847.000 mennesker i EU har skrevet under på, at der skal sættes stop for ISDS-aftaler, og Global Aktion arbejder fortsat på stoppe dette udsalg af vores demokrati. Samtidig kæmper vi for at få oprettet en domstol der kan stille virksomheder til ansvar.
Sammenfatning af de mulige følger af en ISDS sag ved Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory (CEO)
Array
