Baggrund: naturressourcer
Vestsaharas ressourceforbandelse
Vestsaharas oprindelige befolkning, saharawierne, lever under ressourceforbandelsen. Vestsahara er besat af Marokko, som illegalt søger efter og udvinder landets naturressourcer
At der forekommer værdifulde naturressourcer i et land, er langt fra altid positivt. Mange stater oplever at adgang til naturressourcer øger chancer for konflikt og ulighed. Vestsahara er ingen undtagelse. Landet har været besat af nabostaten Marokko i over 40 år. I 1991 lovede FN saharawierne en folkeafstemning om deres lands fremtid. Denne afstemning mangler dog stadig og store dele af Vestsaharas befolkning er blevet drevet på flugt til flygtningelejre i nabolandet Algeriet. Her har de siddet i 40 år understøttet af madprogrammer, mens Marokkos regering har fri afgang til landets ressourcer.
Illegal forretning
Ørkenstaten Vestsahara er rig på naturressourcer som fosfat, fisk, gas, salt og muligvis olie. Alle ressourcer som Marokko enten udvinder eller eftersøger. For blandt andet at beskytte disse ressourcer har Marokko opført en mere end 2.000 kilometer sandvold, der går på langs gennem Vestsahara fra Marokko til Mauretanien. International humanitær lov siger, at et lands befolkning har suveræn bestemmelse over landets naturressourcer. Altså har Saharawierne ret til at bestemme over Vestsaharas ressourcer og den eventuelle velstand som de måtte frembringe. Daværende øverste juridiske rådgiver for FN’s generalsekretær Hans Corell, konkluderede i en såkaldt ’legal opinion’ i 2002 at en besættelsesmagt er tilladt at søge efter og udvinde naturressourcer i et besat område, så frem dette sker med den oprindelige befolknings samtykke og til dennes gevinst. Corell konkluderede ligeledes at de kontrakter Marokko havde indgået med selskaber om at eftersøge og udvinde ressourcer i Vestsahara i sig selv ikke er ulovlige, men skulle reel udvinding og eftersøgning foretages uden Saharawiernes samtykke – ville dette være ulovligt. Disse selskaber og mange andre sidenhen, har eller udfører i dag udvinding og eftersøgning af Vestsaharas naturressourcer. Saharawierne har aldrig accepteret eller godkendt, at Marokko udvinder Vestsaharas ressourcer og saharawiernes repræsentant Polisario har gentagne gange pointeret, at alt indkøb af Vestsaharas ressourcer er med til at forlænge Marokkos kolonisering af Vestsahara. Brud på international lov bliver dog sjældent sanktioneret og den Marokkanske regering, samt en lang rækker selskaber (ofte europæiske) tilsidesætter internationalt ret og etisk ansvar i søgen efter profit i Vestsahara. EU har ved flere lejligheder indgået handelsaftaler med Marokko, som inkluderer varer udvundet i Vestsahara. Den Europæiske Domstol, afgjorde i december 2015 at EU’ handelsaftale med Marokko fra 2012, som involverer Vestsaharas farvand, er ulovlig ifølge folkeretten. Dommen er dog anket af EU-kommissionen.
Ethvert folk og nation har ret til permanent suverænitet over dets naturlige rigdom og ressourcer og at disse varetages med interesse for nationens udvikling og ved hensyntagen til befolkningen i den gældende stat.
FN’s Generalforsamling den 14. december 1962
Fosfat og olie
Vestsahara besidder store fosfat reserver, verdens andenstørste, næst efter Marokko selv. Fosfat er en vigtigt del af verdens landbrug og Vestsaharas fosfat eksporteres til hele verdenen. Handlen med fosfat går gennem det statsejede marokkanske selskab OCP, der overtog produktionen få uger efter at Marokko invaderede Vestsahara. OCP er verdens førende eksportør af fosfat og har ifølge selskabets egne oplysninger en 28 procent andel af verdensmarkedet. Alt indtægt går til det marokkanske kongedømme. Fosfatet udvindes i Bou Craa minen i det nordlige Vestsahara, hvorfra det transporteres til Vestsaharas hovedstad El Aaiun og sejles videre. Fosfat har ikke nogen naturlig substitut og det antages at fosfat udvindingen når et peak omkring 2075, hvor produktionen vil blive mindre end efterspørgslen. En lang række selskaber importerer fosfat fra de besatte områder, men det er særligt to canadiske selskaber, PotashCorp og Agrium Inc, som står for størstedelen af fosfat importen.
Vestsahara har muligvis olie forekomster langs sin 1110 km lange kystlinje. Marokko indledte sin søgen efter olie i 2001 og i dag har det marokkansk statsejede olieselskab ONHYM, kontrakt med otte selskaber om at udvinde kulbrinte i det besatte Vestsahara. For indeværende udfører selskaberne primært forberedende aktiviteter, som for eksempel prøveboringer og seismiske aktiviteter. Ingen involverede selskaber har konsulteret det saharawiske folk. Selskaberne er overvejende europæiske og de mest centrale aktører er Kosmos Energy, Cairn Energy og Glencore. Finder disse selskaber olie, kan det antageligt som eksemplificeret talrige gange i moderne historie, føre til en optrapning af konflikten.
Danmarks rolle
Danmark er involveret i den illegale plyndring af Vestsaharas naturressourcer på flere niveauer. I marts 2016 offentliggjorde Afrika Kontakt en rapport der dokumenterede at syv danske banker og 20 pensionsselskaber investerer i selskaber der er illegalt til stede i Vestsahara. Heriblandt investerer 17 i føromtalte Glencore og ni i Agrium. Dansk Vejsalt A/S har ved flere lejligheder leveret salt til danske kommuner, udvundet i Vestsahara. Det danske shippingfirma Ultrabulk A/S er den primære transportør af fosfat for det canadiske selskab Agrium, herigennem er Ultrabulk den største transportør af fosfat fra Vestsahara. Det danske rederi Clipper Group har ligeledes transporteret fosfat til Venezuela og Columbia fra det besatte Vestsahara.
D. 31 maj 2016 vedtog et enigt dansk folketing en beslutning der fraråder kommercielle aktiviteter i Vestsahara, hvis de er på kant med international lov og skader lokalbefolkningen. Til trods for dette, og ofte stridende imod egen officiel investeringspolitik, vedholder en lang række danske banker og pensionsselskaber at investere i førnævnte selskaber. Det er altså ikke svært at nå den konklusion at danske aktiviteter uretmæssigt er med til at blåstemple og finansiere Marokkos videre besættelse af Vestsahara.