Det første kloge valg i mange år
Forhandlinger om nye handelsaftaler mellem EU og Marokko, venter på EU domstolen
EU's omstridte fiskeriaftale med Marokko sluttede i juni 2023. Aftalen med Marokko er af EU domstolen i årevis blevet slået fast som ulovlig, fordi den omfatter det besatte Vestsahara. EU kommissionen valgte i første omgang ikke at forhandle en ny aftale, men at udskyde forhandlingen indtil domsafgørelsen af handelsaftalen mellem EU og Marokko er på plads. Genforhandlingen forventes at blive taget op i slutningen af året.
Det er svært at forstå hvordan EU kommissionen og ministerrådet i årevis har kunne ignorere domme, der er afsagt af EU’s højeste juridiske domstol. Hele fem gange har EU domstolen afsagt domme om forskellige former for handelsaftaler med Marokko, som også har inkluderet det besatte Vestsahara. EU Domstolens afgørelser har ellers ikke været svære at forstå. Vestsahara er ikke en del af Marokko, og derfor kan EU og Marokko heller ikke indgå aftaler, der omfatter udnyttelsen af Vestsaharas ressourcer.
Fra den første dom faldt i 2012 og frem til i dag har EU’s medlemslande, med få undtagelser, set stort på EU-domstolens domme. Udover at det undergraver tilliden til EU’s institutioner, sætter det spørgsmålstegn ved EU og EU’s medlemslande rent faktisk vil respektere folkeretten, selv om man har sat den ind som overligger på Lissabon traktaten, der nærmest kan opfattes som EU’s grundlov.
Baggrunden for den nye forsigtighed findes måske i det faktum, at domstolen i efteråret 2022 ikke kun sagde at aftalerne var i strid med folkeretten og dermed ulovlige, men samtidig annullerede aftalerne med øjeblikkelig virkning. Den dom appellerede EU-Kommissionen og ministerrådet, og i slutningen af i år kommer den endelige dom fra EU domstolen. Der er ingen grund til at tro andet end at den vil lægge sig op af de tidligere domme.
Hvad kommer der til at ske med de milliardstore investeringer i Vestsahara?
Hvordan vil fremtiden se ud, hvis EU følger sin domstol og kun indgår handelsaftaler med Marokko, som ikke inkluderer det besatte Vestsahara? I forhold til store investeringer som en række private aktører har i det besatte Vestsahara, er det allerede nu problematisk. Marokko mener, at det er marokkansk lov og domstole, der har autoriteten, hvis der skulle opstå tvivlsspørgsmål. Men det er ikke tilfældet, da EU ikke anerkender Marokkos suverænitet over Vestsahara. De virksomheder, der har investeret i det besatte Vestsahara, er derfor i et juridisk limbo, og har meget få rettigheder. De kan heller ikke forvente at få hjælp fra de nationale myndigheder, der allerede i dag ikke kan arbejde i Vestsahara. Derudover vil europæiske fiskere, der fortsat ønsker at fiske uden en fiskeriaftale i Vestsaharas havområder, være på kant med EU domstolens domme, og vil kunne retsforfølges.
Det vil altså være forbundet med stor økonomisk og retslig risiko fortsat at have erhvervsøkonomiske interesser i det besatte Vestsahara. Polisario, den ledende frihedsbevægelse i Vestsahara, er allerede nu ved at forberede retssager mod fiskere, rederier og virksomheder med aktiviteter i Vestsahara. Den første er anlagt ved en fransk domstol mod en importør af fiskeolie. Den største forhindring for retssager, hvor der kræves erstatning for det tab den besatte befolkning har lidt, er at de politiske lag i EU ikke har anerkendt og efterfulgt EU domstolens afgørelser. Nu hvor der er tegn på, at EU anerkender domstolens afgørelser, vil Polisarios advokater indlede retslige skridt over for langt flere virksomheder.
Hvis EU domstolens domme følges af EU og dets medlemslande, vil det få store konsekvenser for Marokkos forsøg på at gøre besættelsen af Vestsahara til en god forretning. Det vil blive langt sværere for Marokko at tiltrække europæisk kapital og investeringer til det besatte område. Samtidig har Polisario åbnet op for at de gerne vil indgå aftaler med virksomheder der ønsker at udnytte områdets ressourcer, bare der er behørig betaling til Polisario. Senest har spanske fiskere fået en invitation til at forhandle en aftale om fortsat spansk fiskeri ud for Vestsaharas kyst. Om dette er praktisk muligt må fremtiden vise, men der er ingen tvivl om at Marokko synes, at det er en virkelig dårlig ide, og at man som altid vil forsøge at straffe dem, der modarbejder deres dagsorden. Normalt kommer en sådan marokkansk reaktion i form af flygtninge til de lande, de mener modarbejder dem. Så må vi se hvor langt EU’s respekt rækker i valget mellem Folkerettens principper eller yderligere flygtninge til EU’s medlemslande.