Indblik
Afrika er en god forretning for verdens rigeste lande
Vi er vant til at høre, at rige lande hjælper fattige lande med at udvikle sig. Og vi hører gang på gang argumentet om, at verdens udvikling afhænger af at sikre de rigtige vilkår for økonomisk vækst. Men hvem får egentlig gavn af denne udvikling?
Vi har hørt det mange gange før: Afrika er fattigt og har brug for os og vores hjælp. Derfor sender vi udviklingsbistand. I Danmark hersker der en fortælling om Afrika, som et kontinent fuld af hjælpeløshed, nød og massiv sult. At de rige lande hjælper Afrika af barmhjertighed, uden at få meget igen. Men vi glemmer at se på, hvor meget resten af verden faktisk får fra Afrika.
En god forretning
Der går årligt syv gange så mange penge ud af Afrika, som der kommer ind. Afrika modtager årligt omkring 171 milliarder kroner i udviklingsbistand fra verdens rigeste lande, ifølge OECDs beregninger. Men som en rapport fra Global Justice Now viser, mister Afrika samtidig over 1244 milliarder kroner hvert år.
Eksempelvis koster tilbagebetaling af gæld årligt Afrika 175 milliarder kroner, mens ulovligt udgående pengestrømme tilsammen udgør 427 milliarder tabte kroner. Det viser en rapport fra Global Financial Integrity. Oveni kommer de massive beløb multinationale selskaber indtjener ved at investere i afrikanske virksomheder og industrier. Det udgør årligt 204 milliarder kroner.
I stedet for at blive i Afrika og tjene kontinentets lande, trækker virksomheder disse penge ud af kontinentet sammen med de penge, der bruges til at tilbagebetale gæld og ulovligt udgående pengestrømme.
Selvom Afrika modtager store beløb gennem udviklingsbistanden, bliver man nødt til at se på det samlede billede. Afrika mister nemlig langt højere beløb, end hvad kontinentet modtager.
Samtidig må Afrika også prioritere at bruge 231 milliarder kroner årligt på at tilpasse sig klimaforandringer. Dette er på trods af, at afrikanske lande langt fra er dem, der udleder mest CO2.
Uligheden fortsætter
Formålet med udviklingsbistand er at forbedre vilkårene for Afrikas befolkning og skabe samfundsudvikling. Men tager man ovenstående tal i betragtning, viser det sig at være en svær opgave, fordi enorme mængder af penge går tabt. Penge, der kunne have været brugt på offentlige services og infrastruktur. I stedet mister kontinentet milliarder, der i høj grad går til udviklingen af store virksomheders konsortier, virksomheder og eliters formuer, og konsekvenserne af industrilandes miljøbelastende aktiviteter.
Den vante fortælling om at de rige lande hjælper Afrika af barmhjertighed, uden at få meget igen, bliver udfordret, når man ser på, hvad resten af verden får fra Afrika. Udviklingsbistand kan være med til at afhjælpe store problemer og udvikle fattige lokalsamfund. Men kan vi virkelig kalde det udviklingsbistand uden at se på de systemer og mekanismer i den globale økonomi, der er med til at facilitere udplyndringen af kontinentets ressourcer? Ifølge en rapport fra Oxfam om global ulighed, er svaret nej.
Holder man den sum penge, der kommer ind i Afrika gennem udviklingsbistand op imod de massive pengesummer og ressourcer, der hvert år forlader Afrika på mere eller mindre lovlig vis, fremstår Afrika i praksis som en langt større biddragsyder til de rigere lande end omvendt.
Udvikling for den rige del af verden
Læser man Oxfams rapport “An economy for the 99%”, tegner der sig et billede af en udvikling drevet af de magtfuldes interesser med få vindere og mange tabere. Noget den stigende globale ulighed ifølge Oxfam vidner om. Samtidig optræder der historier fra menneskerettighedsorganisationer som IWGIA om, hvordan lokalbefolkninger fordrives fra deres jord og levegrundlag i bæredygtige investeringers navn. Det er en tendens, Afrika Kontakts partner, Kudawashe Munemo fra Institute for Young Womens Development i Zimbabwe, kan genkende:
Vi fortsætter med at se en underudvikling af Afrika i udviklingens navn. Vi bliver ved med at se vores medskyldige regeringer bidrage til privatisering af basale sociale ydelser såsom uddannelse, sundhed og vand. Og derfor bliver kløften mellem de fattige og de rige ved med at vokse
Ifølge Kudakwashe Munemo er det derfor vigtigt at stille spørgsmål ved, hvornår løfter om udvikling bliver brugt til at legitimere projekter, der har negative konsekvenser for den reelle udvikling og lokalbefolkning.
Kampen for en anden form for udvikling
Som modsvar til fortalerne for en vækstfokuseret og markedsdrevet udvikling, er der en voksende global bevægelse, som stiller spørgsmålstegn ved hvilken udviklingsmodel, der faktisk er til gavn for flertallet. Over alt i verden udfordres den vante fortælling om vækst som den eneste vej frem.
Lungisa Huna fra Trust for Community Outreach and Education, Sydafrika (TCOE) fortæller, hvordan sociale bevægelser i Afrika kæmper for retten til at definere, hvilken form for udvikling, de ønsker:
Vi vil, som folket, have mere at sige i forhold til hvilken type udvikling vi ønsker. En udvikling, der respekterer en demokratisk dagsorden, der giver borgere reelle muligheder for at blive hørt og have indflydelse på politiske beslutninger. En udvikling, der respekterer lokal viden og oprindelige befolkningsgruppers viden og praksisser.
Lungisa Huna understreger desuden, at mennesker og bevægelser i hele verden fortsat mobilisere sig, i håb om lokale alternativer der kan sikre bedre vilkår for det store flertal, på en måde, der også beskytter miljø og klima. Hun mener, det er nødvendigt, fordi den rigeste del af verden alt for længe har tjent godt på en udvikling, der siges at være til for verdens fattigste.
Hos Afrika Kontakt ønsker vi, ligesom vores partnerorganisationer fra Syd, at gøre op med fortællingen om det hjælpeløse Afrika, og i stedet sætte fokus på de virkelige årsager til den fortsatte ulighed. Vi vil gøre op med det system, som i den økonomiske udviklings navn skaber ulighed og baner vejen for den fortsatte udnyttelse af Afrikas naturressourcer og befolkning. Vi ønsker i stedet at tage del i globale bevægelsers arbejde for alternativer og en reel form for udvikling til gavn for de mange frem for de få.
Array
