Corona i det Globale Syd
Regeringen vasker sine hænder – flaskepost fra Swaziland
COVID19 – situationen er et spørgsmål om liv eller død. Cebile Dlamini fra Swazilands demokratibevægelse reflekterer over starten på COVID19-krisen i landet.
Kvinden på billedet vil gerne fortælle Cebile om sin situation. Hun bor i dette hus med seks af sine børn. Hun henter vand fra floden og spørger, hvordan det skulle være muligt for hende at vaske hænder ofte, når der er så lidt vand, og det er så langt borte. Hendes situation er håbløs, for regeringen gør ikke noget for at hjælpe hende. Regeringen siger ’vask dine hænder’, men det er som om, at regeringen har vasket sine hænder for sit ansvar bortset fra annoncering af nedlukningen af samfundet (bortset fra strengt nødvendige funktioner).
”Mit navn er Cebile Dlamini. Jeg er aktivist og bonde. Jeg voksede op i den nordlige Hhohho-region af eSwatini, tidligere kendt som Swaziland. Min mor var ansat i huset, med meget ringe arbejdsforhold og løn. Der var mange udfordringer i løbet af min opvækst som jeg kunne fortælle om, men i dag vil jeg fortælle om den livstruende situation som denne ukendte corona-virus har bragt os i. I Swaziland er regeringen ikke demokratisk, og den lytter mere til kongen end til folket. Vi spekulerer på, hvordan vi dog skal overleve den situation, vi befinder os i nu.
Vi hørte først om sygdommen i december, da problemerne begyndte i Kina. Så spredtes det over hele verden, men vores regering ventede overraskende længe med at reagere. Det er som om vi altid venter og ser hvad Sydafrika gør, og så kopierer vi det. Regeringen gjorde ikke noget, før vi fik den første corona-smittede person. Så var der en masse propaganda. Sygeplejersker på hospitalet har ikke værnemidler, så når du kommer til hospitalet, bliver du først mødt af sikkerhedsvagter, som spørger hvad du fejler. Hvis du nævner hoste, bliver du sendt uden for porten til det særlige karantænehospital for COVID19-smittede. Hvis du hoster når du tager med bussen, flygter folk fra dig, som om du er bekræftet smittet. Der er masser af diskrimination og stigmatisering.
Siden corona-krisen startede, har jeg bemærket at der ikke bliver informeret nok, at der ikke bliver testet, og meget få tegn på, at vores regering er klar til at gøre noget ved pandemien i vores land. Vi får at vide, at vi skal vaske vores hænder jævnligt med sæbe, men hvordan skal det kunne lade sig gøre, når jeg har tre søskende boende hos mig i lejligheden, når vandet er rationeret af udlejeren og kun åbnes to gange om ugen. Og det skal også række til tøjvask og madlavning. Det er derfor jeg siger, at denne krise er et spørgsmål om liv og død for os.
Corona-krisen har større konsekvenser for kvinder end for mænd: i et land hvor der er meget høj forekomst af kønsbaseret vold, vælger kvinder i voldelige ægteskaber ofte at forlade hjemmet for at bo og arbejde i tekstilindustrien i byen. De lejer typisk deres eget værelse et sted, så de kan bo nær arbejdspladsen. Men nu har regeringen indført en 20 dage lang nedlukning, hvor folk skal tage hjem og blive hjemme, og så har disse kvinder ikke noget sikkert sted at være og i mange tilfælde ingen steder at gå hen overhovedet. Ikke desto mindre tvinger udlejerne ofte kvinderne til at rejse, fordi udlejerne er bange for at kvinderne tager virusset ind i bygningen.
Situationen er desperat. Nogle mennesker er helt opgivende. Du kan høre dem overlade alt i Guds hænder, fordi de ikke har noget som helst at beskytte sig med overfor COVID19. Der florerer også en teori om at da vi er et kristent land, så vil Gud lave mirakler og dræbe dette virus. Så de beder bønner. Så sent som d. 28. marts 2020, har kongen beordret, at alle skal faste og bede i to dage for en ende på denne pandemi”
Støt Cebile og demokratibevægelsen i denne særligt svære tid via
MobilePay 42435, mærket Swaziland
