Der tales i disse tider meget om voksende ulighed, både i Danmark og i verden. Det er desværre ikke kun i Danmark, at uligheden er voksende.

Alene verdens 85 rigeste mennesker ejer i dag lige så meget som de fattigste 3,5 milliarder, eller hvad der svarer til halvdelen af Jordens befolkning.

I Global Aktion mener vi, at vi må tage det næste skridt i kampen mod global ulighed og gøre op med de globale spilleregler, der er med til at fastholde millioner af mennesker i fattigdom.

Kapitalflugt, unfair handelsvilkår og illegitime lån koster hvert år verdens fattigste lande milliarder af kroner. For hver en krone vi giver i international udviklingsbistand, forsvinder 14 kroner ud af verdens fattigste lande.

Udviklingsbistand er hverken ligegyldig eller uvæsentlig på den korte bane. Men skal vi de grundlæggende årsager til fattigdom og ulighed i verden til livs, kræver det en fundamental og reel forandring af de globale spilleregler. Sammen kan vi sætte problemerne på dagsordenen og kræve politiske forandringer.

Se filmen ‘Sandheden om global ulighed’ og hjælp os med at sprede budskabet.