Vestsahara

Vestsahara og Folkeretten

Ordet Folkeret bliver oftere og oftere nævnt i medierne efter Ruslands illegale invasion af Ukraine, men hvordan forholder EU sig til Folkeretten, når konfliktzoner er udenfor mediernes lys?

De sidste ti år har EU domstolen dømt EU kommissionen og EU’s medlemslandenes handelsaftaler med Marokko for i strid med EU retten og dermed Folkeretten, netop fordi at Marokko er en besættelsesmagt, og at disse aftaler omfatter de besatte områder af Vestsahara. Fem gange har sådanne sager været igennem de juridiske mølle. Alle retssagerne har man tabt, alle gange har kommissionen samt ministerrådet anket dommen. Når EU domstolen, efter års venten endelig kommer med en endelig dom, der ikke længere kan ankes, vælger kommissionen og ministerrådet, med dansk støtte at se stort på dommen, og indgår uden problemmer nye aftaler der er i konflikt og et brud på Folkeretten og EU domstolens domme. Disse gentagne lovbrud sker helt uden konsekvenser for de berørte lande. De eneste der betaler en pris, og den er til gengæld høj, er det besatte folk i Vestsahara, som via befrielsesbevægelsen, POLISARIO har anlagt og vundet alle sagerne ved EU domstolen.   

Marokko har ingen retlige krav på Vestsahara

Efter Marokkos folkeretlige ulovlige besættelse af Vestsahara i 1975, har intet EU land, anerkendt det besatte folks ret til selvforsvar og selvbestemmelse. Men det har en række internationale domstole. Allerede før Marokkos besættelse af Vestsahara i 1975, afgjorde den Internationale Domstol i Haag, at Marokko ikke have retligt eller historisk krav på Vestsahara, og at befolkningen i territoriet have ret til selv bestemme og om de ønskede selvstændighed eller at indgå i en anden stat. 

Samtidig med at vi siger at vi støtter en forhandlet fredelig løsning i Vestsahara konflikten, anerkender vi kun den ene part i konflikten, nemlig besættelsesmagten Marokko.

Ingen har lagt Marokko på is, der er ikke indført sanktioner mod det Marokkanske kongehus, eller eliten tæt på Kong Mohammed VI. Faktisk gør vi det modsatte. Vi investerer massivt i de besatte områder og i de af kongen kontrollerede virksomheder, der aktivt plyndrer Vestsaharas naturressourcer. Den danske regering har indgået partnerskaber med den marokkanske stats statistiske kontor og miljøstyrelsen. Et partnerskab, der omfatter de besatte områder, og ingen dansk regering har sat spørgsmål ved om dette er det rigtige at gøre, hvis vi bestræber os på at respektere Folkeretten. 

Overset krig i Yemen

Samtidig med at vi siger at vi støtter en forhandlet fredelig løsning i Vestsahara konflikten, anerkender vi kun den ene part i konflikten, nemlig besættelsesmagten Marokko. Og selvfølgelig sælger en række lande Marokko sofistikerede våben, så de kan bekæmpe dem der gør modstand. 

Mange af vores tætteste allierede er involveret i krigen i Yemen. Ifølge FN står lande som Saudi Arabien og indtil 2019 Marokko, bag nogle af de værste overgreb på en civilbefolkning, vi har oplevet i nyere tid. Dødstallet af civile i er nu over 170.0000 menneskeliv. Der er ingen konsekvenser, på trods af klare brud på Geneve konventionen og dermed International lov og Folkeretten.  

Dobbeltstandarder

I Global Aktion er vi glade for den nye interesse for at overholde Folkeretten. Det ville være et forfriskende at Danmark står fast på de principper, der er i Folkeretten og konsekvent tager aktive skridt for at imødegå lande der overtræder den. Hvis vi ikke gør dette vil vi fortsætte med dobbelt standarder, hvor vi behandler besættelsesmagter forskelligt alt efter om de er vores allierede eller ikke. . 

Læs mere om reaktioner fra Mellemøsten på krigen i Ukraine her.