Western Sahara Ressource Watch

Tak. Men nej tak

WSRW siger nej til at bidrage til rapport, der skal legitimere EU's aftaler med Marokko

Kort før jul blev WSRW inviteret til at bidrage til en rapport, EU-Kommissionens vil lave om Marokkos interesser i Vestsahara. WSRW afslog med denne begrundelse:  

“Vi finder det alarmerende, at to af Kommissionens generaldirektorater nu har påtaget sig en opgave, der fortsat anvender et narrativ og en tilgang, der ligestiller nogle få marokkanske bosætteres profit med et helt folks rettigheder. Det er en tilgang, der allerede er gjort ulovlig af EU-Domstolen.” 

”Vi ønsker ikke at bidrage til det, der synes at være et forsøg på at legitimere implementeringen af en ulovlig aftale med Marokko – en aftale, der mangler tilslutning fra områdets befolkning og i stedet bare tjener til at yderligere at styrke Marokkos militære tilstedeværelse i området og styrker bosættelser i et af de steder, der regnes som et af de mest ufrie områder i verden,” lød det yderligere fra WSRW. 

Organisationen har flere gange tidligere afslået tilbud om at blive konsulteret angående handelsaftalerne med den forklaring, at man gerne indgår i dialog, hvis EU-Kommissionen beslutter sig for at have den tilgang, at saharawierne har ret til selvbestemmelse i deres eget land. 

”Er det tilfældet, kan I regne med vores fulde samarbejde,” svarer WSRW, der også har bedt om at få sit navn fjernet fra de dokumenter, hvor EU-Kommissionen fejlagtigt hævder, at de er blevet konsulteret, og dermed bidrog til, at Parlamentet og nogle medlemslande stemte for en ændret – men stadig ulovlig – handelsaftale mellem EU og Marokko. 

Læs mere her: 

https://wsrw.org/en/news/why-wsrw-will-not-take-part-in-eus-western-sahara-trade-review

Array