Katastrofal beslutning skal laves om

Siemens partner indgår i Trumps plan

Siemens' partner er en del af Trumps plan for Vestsahara

For at overbevise Marokko om at de skulle anerkende Israel, anerkendte Trump ikke kun Marokkos krav på Vestsahara, men lovede angiveligt også investeringer i den marokkanske konges personlige energifirma, der opererer i det besatte Vestsahara og er partner med Siemens.

Siemens – og derfor muligvis deres øvrige europæiske partnere – siges at være en af ​​modtagerne af den pakke, som Trump underskrev som en del af det at underminere Saharawiernes rettigheder.  Både Siemens og Trump henviser til Vestsaharas geografiske område som en del af Marokko – i klar modstrid med international lov.

Den 10. december – på Den Internationale Menneskerettighedsdag – meddelte den afgående præsident for USA ensidigt, at han havde underskrevet en proklamation til støtte for Marokkos selvudråbte suverænitet over Vestsahara.  Proklamationsteksten gjorde det klart, at der allerede er planer om at åbne et Amerikansk konsulat i Dakhla, der ligger midt på kysten af ​​den del af Vestsahara, som Marokko ulovligt har haft besat siden 1975. Formålet med konsulatet ville være “at fremme  økonomiske og forretningsmæssige muligheder”.  Den 19. januar 2021, den sidste dag, hvor Trump var præsident, arbejdede håndværkerne fortsat for at færdiggøre konsulatet

Der er kommet rapporter om, at forretningsmuligheder var en del af aftalen om at få Marokko til at holde sin del af aftalen, som formelt handlede om at normalisere de diplomatiske forbindelser til Israel og derved reelt kastede palæstinenserne under bussen.

New York Times rapporterede 10. december “at Trump-administrationen var villig til at hjælpe med at give så meget som $ 3 mia. i investeringer, meget af det øremærket til marokkanske banker, hoteller og et selskab med fokus på vedvarende energi, som ejes af kongen.” For at få kongen af Marokko til at tage dette skridt, der ville stride mod de udbredte pro-palæstinensiske følelser blandt hans folk, skulle der penge på bordet.

Det nævnte selskab er Nareva, som reelt ejes af kongen af ​​Marokko. Virksomheden er praktisk talt ansvarlig for alle vindparker i Vestsahara. Narevas partner på disse vindfarme er Siemens Gamesa Renewable Energy, der er ansvarlig for at levere møllerne til parkerne. Vindmøllerne produceres i Brande i Danmark. En anden partner til udvikling af vedvarende infrastruktur på besat land er Italienske Enel Green Power, som næste år starter byggearbejde på en 300 MW vindmøllepark i det besatte Vestsahara.

Western Sahara Resource Watch (WSRW) har ved flere lejligheder påpeget, at kongens personlige investeringer i Vestsahara gennem industrien for vedvarende energi i stigende grad komplicerer konfliktløsning. WSRW har skrevet til Nareva angående sine bekymringer, men har aldrig fået svar.

”Gennem deres projekter på besat land er Siemens og Enel i seng med et selskab, der ikke kun ejes af kongen af ​​besættelsesregimet – der rapporteres nu også om at selskaberne høster fordelene ved et skridt, der har solgt ud af international retsorden på bekostning af befolkningerne i både Palæstina og Vestsahara”, siger Tim Sauer fra WSRW i Tyskland.

Så sent som i september 2020 henviste Siemens til området som en del af Marokko og delte dermed holdning med Trump og hans fortolkning af international lov.  

Indsatsen skulle koordineres af United States International Development Finance Corporation”, skriver NY Times. ”En højtstående embedsmand i Trump-administrationen bekræftede i slutningen af december, at udviklingskontoret overvejede investeringer til en værdi af op til 3 milliarder dollars i Marokko i løbet af tre år, men sagde, at de ikke var forbundet med forsoningen med Israel.

Hele denne plan kan falde til jorden som et korthus. Fordi Biden 20. januar overtog magten i det Hvide Hus, er det overvejende sandsynligt, at Trumps mellemøstenpolitik vil blive kraftigt revideret – herunder anerkendelsen af Marokkos suverænitet over Vestsahara. 

Det skal altså forhåbentlig vise sig, at glæden over sin nyfundne ven i Donald Trump blev en kort fornøjelse hos Siemens i Brande.

Array