Nordisk konference om Vestsahara

De nordiske lande er tilhængere af en regelbaseret verdensorden og bør stå sammen om at presse EU og FN til at finde en løsning på den næsten 50 år gamle konflikt

Sidi Omar, Polisarios FN-ambassadør og tidligere repræsentant i Danmark, var en af oplægsholderne ved en konference på Christiansborg i november, arrangeret af FN-Forbundet i samarbejde med svenske og norske partnere. Konferencens tema var: “Kan konflikten i Vestsahara løses, før den eskalerer?” med særligt fokus på, om Norden kan bidrage.

Efter konferencen udtalte Sidi Omar, at timingen er god, og tilføjede, at det er bekymrende, at Marokko for et par år siden genoptog kampe i regionen, på trods af våbenhvile siden 1991. Han glædede sig dog over, at konferencen samlede mennesker, der er interesserede i at finde en fredelig løsning på konflikten. Han tilføjede desuden, at de nordiske lande er kendt for deres solidaritet og internationale hjælp.

“Jeg håber også, at landene vil gå sammen og tage initiativer i internationale fora som EU og FN,” tilføjede han.

På den nordiske dagsorden

Besættelsen af Vestsahara har varet i næsten 50 år og er glemt af de fleste. Men den ulmer stadig, og FN, der har den fredsbevarende styrke, MINURSO, i området, advarer om, at nye sammenstød mellem Polisario og Marokko kan få konflikten til at brede sig til nabolandene. Formålet med konferencen på Christiansborg var at inspirere politikere til et nordisk initiativ, der kan standse konflikten, før den eskalerer. Politikerne, der blandt andet talte Annette Lind fra Socialdemokratiet, vicepræsident i Nordisk Råd, Christian Friis Bach fra De Radikale, og Søren Søndergaard fra Enhedslisten, var enige om, at de nordiske lande skal presse deres regeringer, når sagen kommer på dagsordenen i EU og FN.

Marokko vil ikke forhandle

Der er ikke tale om, at FN har forholdt sig passivt. Organisationen medvirkede til, at våbenhvilen blev indgået i 1991, men den har forholdt sig passivt til Marokkos systematiske obstruktion af både folkeafstemningen og forhandlinger mellem parterne, hvilket der har været 15 forsøg på gennem de seneste år. Hver gang møder Marokko op med kravet om, at det eneste, man vil forhandle om, er landets egen ‘autonomiplan’, der fastholder Vestsahara som en del af Marokko, og den løsning er uspiselig for sahrawierne.

På konferencen i november sagde både Christopher Ross, der er FNs generalsekretærs tidligere personlige udsending til Vestsahara, og Sidi Omar, at der aldrig nogensinde har været reelle forhandlinger med Marokko. “Vi er kommet med forskellige løsningsforslag, der alle er baseret på, at selvstændighed er en af mulighederne ved en folkeafstemning. Marokkos forslag er baseret på magt og er ulovligt, fordi Vestsahara aldrig er blevet afkoloniseret og aldrig har tilhørt Marokko,” sagde Sidi Omar. Han understregede også, at det underminerer international lov, hvis Marokko uden sanktioner kan besætte nabolandet og får held til at gøre det til en del af Marokko. I 1976, kort efter besættelsen, indbragte Marokko spørgsmålet om Vestsaharas tilknytning til Marokko for Den Internationale Domstol, men fik ikke medhold.

Nej tak til deltagelse

Marokko var også inviteret til konferencen, men ønskede ikke at deltage. Flere marokkanske deltagere gjorde opmærksom på, at der sker en positiv økonomisk udvikling i Vestsahara. “Ja, for de marokkanske bosættere,” svarede Sidi Omar. En del af problemet i Vestsahara er, at den marokkanske konges forskellige private selskaber driver landbrug, opsætter vindmøller og solcelleanlæg og har tjent mange millioner på en fiskeriaftale med EU, der giver europæiske fiskere tilladelse til at fiske i Atlanterhavet ud for Vestsahara. Det sidste er der dog nu sat en stopper for. Efter at EU-Domstolen fem gange har kendt aftalerne mellem EU og Marokko ulovlige (senest i september 2021), har EU-Kommissionen besluttet at udsætte fornyelsen af aftalerne med Marokko, indtil Kommissionens ankesag ved EU-Domstolen er afgjort i foråret 2024. I modsætning til Sverige stemte Danmark for, at Kommissionen skulle anke dommen, i stedet for at rette sig efter den.

Nordiske politikere skal handle i fællesskab

Formålet med FN-Forbundets konference på Christiansborg var at skabe en fælles nordisk bevidsthed om situationens alvor og få nordiske politikere til at handle i fællesskab – eventuelt når Danmark muligvis får en plads i FNs Sikkerhedsråd i 2025/26. “Det er vigtigt, at vi får det sat på dagsordenen,” siger Annette Lind, vicepræsident i Nordisk Råd, socialdemokratisk folketingsmedlem og gruppesekretær i folketingsgruppen. Annette Lind understreger også, at der er risiko for, at konflikten breder sig, og hun mener, at de nordiske lande skal være mere skarpe i forhold til international lov og manglende overholdelse af menneskerettighederne i det besatte land. “Og så er det jo ikke kun politikere, der overser Vestsahara. Journalister skriver heller ikke ret meget om sagen,” sagde hun efter konferencen. Både Enhedslisten og SF har gennem alle årene støttet Vestsahara, og på konferencen sagde folketingsmedlem Søren Søndergaard, at Danmark aldrig burde have stemt for en anke af EU-dommen. “Det handler ikke om jura. Det handler om, hvorvidt man er for eller imod en besættelse,” sagde han. Også De Radikale støtter sahrawiernes krav på deres eget land, og Christian Fris Bach understregede, at partiet altid vedtager resolutioner om Vestsahara på sine årsmøder. “Vi skal tage konflikten alvorligt, og vi vil gerne presse på, hvis der er muligheder for det. Jeg håber bestemt, Danmark vil gøre noget både i EU og hvis Danmark kommer i Sikkerhedsrådet. Det er en god sag for Danmark at engagere sig i,” sagde han efterfølgende.

Dobbeltmoral

Erik Hagen fra den norske støttekomité for Vestsahara sagde, at de nordiske lande bør være klarere på international lov og eksempelvis lade være med at støtte EU’s fiskeriaftale med Marokko. Den aftale, som EU-Domstolen har dømt ulovlig. Han arbejder på, at nordiske virksomheder og pensionsselskaber skal lade være med at investere i selskaber, der har interesser i Vestsahara. “De nordiske lande har så meget til fælles. Vi er tilhængere af en regelbaseret verdensorden, så jeg håber, landene kan blive enige om at presse på overfor både Sikkerhedsrådet og EU for at der bliver fundet en løsning,” sagde han.

Også den danske generalmajor Kurt Mosgaard, der tidligere var chef for FNs fredsbevarende styrke, MINURSO, advarer mod at lade konflikten fortsætte og eskalere. “Vi kunne godt være skarpere på internationale love, for vi ser altså temmelig dobbeltmoralske ud i resten af verden, når vi har én holdning til angrebet på Ukraine og en anden, når det drejer sig om Vestsahara,” sagde han på konferencen. Kurt Mosgaard sagde også i sit oplæg, at Polisario, der frem til 1991 førte guerillakrig mod Marokko, gjorde det så godt, på trods af den marokkanske hærs overvældende overmagt, at Marokko byggede en mere end 2000 km lang sandvold på langs af landet for at beskytte sine soldater mod Polisario. Han fremhævede, at også i dag har besættelsen store omkostninger for marokkanerne, da de mange millioner Marokko bruger på våben og på at have soldater placeret i Vestsahara ikke kan bruges på udvikling i Marokko, hvilket fastholder den marokkanske befolkning i fattigdom.

FNs generalsekretærs tidligere personlige udsending til Vestsahara gennem otte år, diplomaten Christopher Ross, fortalte, at diplomatkolleger havde advaret ham mod jobbet og sagt: ’Der kommer aldrig en løsning’. Selv om han ikke helt har mistet håbet, nævnte han, at han og andre højtstående repræsentanter 15 gange siden 2007 har bragt parterne sammen face-to-face, men uden succes med reelle forhandlinger. Han kom med et forsigtigt forslag: ’Måske et statskup og magtskifte i et af landene, hvis der er tilstrækkelig meget intern social uro.’ Han nævnte ikke, at han tænkte på Marokko, men Polisario understreger altid, at den marokkanske konge og hans private besiddelser i Vestsahara er problemet – ikke det marokkanske folk, som sahrawierne har det så fint med, at Polisario vil lade de marokkanske bosættere blive i Vestsahara. “Men jeg håber, at generalsekretærens nuværende personlige udsending, Steffan de Mistura, kan få parterne til at mødes, men at der hidtil ikke har været tilstrækkeligt pres på Marokko for at finde en løsning,” sagde han. Han nævnte også, at ingen af de tidligere personlige udsendinge for FNs generalsekretærer har haft held til at løse konflikten.

Heller ikke USAs tidlige udenrigsminister, James Baker. Han opgav, fordi Sikkerhedsrådet ikke ville lægge pres på ’parterne,’ sagde han, og tilføjede, at den ene part, Polisario, altid har været villig til at forhandle, men Marokko har ikke. Andre lande, der kan bidrage til en løsning, har hidtil været fastlåst i deres positioner. Frankrig bl.a., fordi franske præsidenter ofte har haft nære, personlige relationer til det marokkanske kongehus, og Spanien, fordi Marokko sender tusindvis af afrikanske flygtninge over havet til Spanien, når Spanien påtaler problemer med Vestsahara.

Kan ikke sammenlignes med Åland

Et af konferencens temaer var også, om man kunne bruge inspiration fra Åland – den finske, selvstyrende, demilitariserede øgruppe, der ligger mellem Sverige og Finland. Men Sidi Omar siger, at sammenligningen er vanskelig, fordi Vestsahara har en anden forhistorie, og fordi FN regner landet for et Ikke-selvstyrende besat område, og der er tale om en ikke gennemført dekolonisering. Situationen for Åland var en anden. “Der, hvor man kan sammenligne, er ønsket om en fredelig løsning på konflikten,” sagde han.