Kommentar: Fem nederlag ved EU domstolen

Men hvorfor?

Hvorfor følger EU og medlemslandene ikke de domme EU domstolen afsiger? Hvorfor udsætter EU og medlemslandene bare pinen, ved at appellere? For det er femte gang at EU taber en sag om deres handelsaftaler med Marokko- De to, nu underkendte aftaler, har allerede en gang været dømt ulovlige af EU domstolen. Hvilke nye argumenter regner man med at kunne fremføre som man ikke allerede har brug tidligere? Det er de åbenlyse spørgsmål man må stille sig selv, Ministerrådet og Jeppe Kofod.

Og svaret på dette spørgsmål har ikke det mindste at gøre med folkeretten eller Vestsahara, men kan opsummeres i et enkelt ord: Flygtninge.  

Marokkos placering, tæt på EU’s ydre grænser, og det faktum, at mange prøver at komme til EU fra og via Marokko, har sat Marokko i en unik position, hvor det er dem der diktere partnerskabet, med EU. Marokko har ved flere lejligheder vist at de ikke er bange for at bruge flygtninge kortet, og det endda meget kontant, ved at lade tusindvis af mennesker flygte, heraf mange børn, rundt om hegnet og ind over grænsen til de to spanske enklaver på den marokkanske middelhavskyst. En aktion der har skabt uro i mange EU lande, og som fra flere sider, bl.a. EU parlamentet, er fordømt.  

De mange domme fra EU domstolen er den pris man er klar på at betale, for ikke at komme yderligere i konflikt med Marokkos konge. Det uundgåelige nederlag der vil komme fra en ny dom, forsøges udsat med en appel. Et år mere hvor status quo kan opretholdes, og konflikten med Marokko udsættes.  

Den nuværende danske regering har kan have øget presset på Marokko, for at få oprettet det længe ønsket asylcenter i selve Marokko. Med  vaccine diplomati og en tavs anderkendelse af Marokko besættelse af Vestsahara er det den danske regerings håb at der kan indrettes et sådan asylcenter.  

Hvad er prisen?

Først og fremmest er EU og en række medlemslande, herunder Danmark, i et tæt politisk og økonomisk samarbejde med Marokko, der også omfatter det besatte Vestsahara. Det er særdeles problematisk. Det er ikke kun på kant med tidligere domme fra EU domstolen, men også i strid med folkeretten. At understøtte en besættelsesmagts fastholdelse og udbygning af deres besættelse, så den bliver en god forening, er ikke på linje med de konventioner, men normalt hylder så højt. 

De store investeringer i Vestsahara, og dermed Marokkos indtjening på på besættelsen, er klart medvirkende til at det ikke har været muligt at finde en forhandlet politisk løsning de sidste 43 år. Så samtidig med at alle EU lande, herunder også Danmark, siger at de varmt støtter en FN forhandlet løsning på konflikten, bliver samarbejdet med den ene part i konflikten stadig tættere og tættere. EU, herunder Danmarks, politik i forhold til en ulovlig besættelse, har øget fortjenesten der er ved plyndringen af Vestsahara, så den nu er så stor at det stå i vejen for en politisk løsning. 

For hver gang en milliard kroner bliver investeret i det besatte Vestsahara, er det svære for den danske regning at gøre det rigtige, og respektere EU domstolens afgørelser.

Den fastlåste situation har medført en ny krig. Også denne krig, skyldes at Eu og lande som Danmark, har valgt at styrke besættelsesmagtens indflydelse. Selvom Marokko er krigsførende, og ikke kun i Vestsahara, men også i Yemen, har det danske udenrigsministerium ingen problemer med at indgå partnerskaber med de marokkanske myndigheder, også selv om dette partnerskab omfatter det besatte Vestsahara