Swaziland

Dialog i et absolut kongerige er ikke vejen frem, Jeppe Kofod

Dialog er er ikke en løsning, når den ene part i samtalen bliver skudt af den anden part

I forrige uge brød store protester ud i Afrikas sidste absolutte kongedømme, eSwatini, også kaldet Swaziland. Protesterne er en konsekvens af en politisk cocktail af nedlukningen under coronakrisen, de facto forbud mod oppositionspartier og en ung generation, der får deres liv stjålet af en korrupt konge, der sidder på alt magt og de fleste firmaer i landet – og dermed de fleste penge.

Alligevel er kommentarerne fra verdenssamfundet en opfordring til dialog, dialog og mere dialog, herunder fra vores egen udenrigsminister, Jeppe Kofod, der siger at dialog er vejen frem. Men hvad gør et land, hvis opposition og ytringsfrihed i årtier er knægtet med dialog? Hvad gør man når dialogen bliver besvaret med gummikugler og drab på demonstranter? Det er ikke nok at dække sig under et ord, som dialog, når ordet i praksis har mistet al betydning. Det er for nemt at kalde til dialog, og derefter sige, at man nu har gjort sin diplomatiske pligt i stedet for at søge indflydelse ved indefrysning af kong Mswati III værdier i europæiske banker, presse regimet til at gå af og generelt sørge for at den dialog, der efterlyses, overhovedet er muligt.

Dialog bliver nemlig hurtigt til magtens monolog, når både spillebane og spilleregler udformes og dikteres oppefra

For dialog kræver ligestillede parter. Derfor er det yderligere pinligt at EU og USA i en fælles erklæring blot hæfter sig ved dialog og demonstranternes ødelæggelse af den enevældige Konges ejendomme, uden at skele til at kongen både laver loven og at han bruger landets ressourcer til køb af privatfly og dyre biler på bekostning af en sultende befolkning.

Værdibaseret udenrigspolitik er blevet til floskler
Jeppe Kofod udtalte sidste år, at dansk udenrigspolitik skulle defineres ud fra værdibaserede socialdemokratiske principper, men indtil videre kan dansk udenrigspolitik koges ned til ordet, dialog, når der ikke er danske interesser på spil og aktiv stillingtagen, når der er interesser på spil. Det er ikke værdibaseret. Det er floskelbaseret. 

I det internationale samfund er man ligeledes enige om at opfordre til lov og orden. Også dette er en mærkelig opfordring, da Swaziland ikke er en retsstat. Tværtimod er lov og orden i hænderne på kongen. Han kan skrive lovene, kan reagere via degret, kan udnævne og fyre dommerne og omstøde domme. 

Derfor efterlyser Global Aktion, at værdier kommer på spil igen, og at Danmark i de internationale organer gør mere end blot sige dialog og lov og orden. Dialog bliver nemlig hurtigt til magtens monolog, når både spillebane og spilleregler udformes og dikteres oppefra. Og lov og orden bliver aldrig til lov og orden, når både loven og ordenen defineres af en enevældig og korrupt monark.