Fredelige demonstrationer i Khartoum, Sudan

Revolution i Sudan?

Den 3. juni 2019 blev mere end 124 fredelige demonstranter, der protesterer mod styret og ønsker demokrati, slået ihjel af den militære overgangsregering

Hvad er baggrunden for konflikten?
Tilbage i april fik det sudanske folk væltet landets daværende diktator, Omar al-Bashir, men nu er kampen for reel forandring netop startet.

Omar al-Bashir ledede en politi stat og var manden bag folkedrab i Darfur, der startede i 2003, og var blandt andet vært for terrorister som Osama bin Laden. I 30 år regerede han landet med en jernnæve, og landet led i perioden både under krig og sult.

Men i december 2018 opstod en masse demonstrationer, da priserne på brændstof og brød blev hævet. Efter flere måneder med demonstrationer slog militæret til og deponerede Bashir, men generaler, som folk ser som del af det samme regime, satte sig på magten i landet. Dette ændrede ikke på protesterne, da folk fortsat er utilfredse og ser det som ”overførslen” af det gamle regime til nye hænder og nægter derfor at forlade gaderne.

Indtil nu har demonstrant-bevægelsen udelukkende ageret på fredeligt og civil vis og er ledet af lærere, advokater, læger og studerende fra forskellige etniske og religiøse grupper. De kalder sig sammen for SPA, Sudanese Professionals Association.

Regeringens paramilitære styrker, Rapid Support Forces, RSF, derimod har ageret voldeligt, bortført, voldtaget både kvinder, mænd og børn, tortureret samt slået over 124 mennesker ihjel. Blandt andet henviser Amnesty til alarmerende dokumentation, som satellitfotos, der beviser, at hele landsbyer er blevet ødelagt af RSF, samt at disse står bag drab og seksuel vold.

RSF, også kendt som den tidligere diktators håndlangere, blev oprettet i 2013 for at indsamle krigere fra den arabiske janjaweed-milits, som kæmpede på Sudans regerings side og dræbte hundredtusinder af civile under krigen i Darfur-provinsen fra 2003, og det er netop dem, der er sendt ud til at “holde ro” i gaderne for regeringen.

Mæglinger mellem militæret og demonstranterne har været initieret, men er brudt sammen. Løjtnant General Mohamed Hamdan Dagalo, også kendt som Hemedti, 2. øverste i det militære råd og chef for RSF, Rapid Support Forces, har udtalt, at militæret ikke tolererer kaos, og at dette er grunden til indskriden i demonstrationerne.

Efter at militæret overtog magten, har de forsøgt at “rebrande” sig selv og udtalt, at de arbejder på at kreere et miljø, hvori en form for folkeligt og civilt styre kan opstå. Men demonstranterne mener, at udtalelserne udelukkende er for at få folk væk fra gaden.

Hvor er medierne i den her sag?
Militæret har tidligere straffet demonstranter, der har filmet, og har konfiskeret folks telefoner. Derudover har udenlandske journalister ikke fået lov til at rejse ind i landet, og landets internet blev for nylig lukket fuldstændig ned, så sudaneserne har fået sværere ved at mobilisere sig og sende informationer ud af landet.

Det sudaneske folk håber på en fredelig og civil overgang til demokrati, selvom der for nu ikke er de store udsigter til dette.

Under protesterne har demonstranterne haft flere slogans som ”victory, or Egypt!” og har generelt ytret et ønske om, at deres revolution ikke ender som flere andre landes.

Militæret er gået fra rollen at være varetager for revolutionen til at håndhæve sin egen vilje og interesser på det sudanske folk. Men uden international pres på det sudaneske regime har militæret, der lige nu sidder på magten, frit spil.