Nej til krig

Tale af Global Aktion i forbindelse med våbenmesse i DI

Global Aktions tale den 23. august til protesten foran Dansk Industri på Rådhuspladsen. Protesten var indkaldt under overskriften "Nej til Oprustning - 18 milliarder til Velfærd og Miljø"

I dokumentarfilmen Shadow World, der handler om våbenindustriens korruption bliver den tidligere britiske udviklingsminister Clare Short for Labour spurgt ind til en skandale BAE Systems var involveret i.

Hun kigger opgivende ind i kameraet og siger med en styk britisk accent: They might as well just give each other the bribery and stop trading the weapon. Then the world will be a more peaceful place. 

Og hun har ret. Verden ville være et langt fredeligere sted. For hvor der er våben er der korruption. Hvor der er våben er krig. Og hvor der er våben er diplomatiets muligheder svundet ind. 

Netop diplomatiske løsninger har har lange udsigter i Rusland, fordi landet svømmer i våben. Siden Rusland invaderede Ukraine og besatte krim halvøen i 2014 har den våbenindustri, der sidder få meter fra os, tjent omkring 3 milliarder kroner på våbensalg til Rusland. Våben der nu bliver brugt imod Ukraines befolkning.
På ca. samme tid har flere af de firmaer der står bag denne konference tilsammen solgt for omkring 3000 milliarder danske kroner til en anden krigsførende nation Saudi-Arabien. Et land, der har over 377.000 liv på samvittigheden i deres krig i Yemen. Det er ikke for sjovt at jakkesættene derinde kaldes for dødens købmænd. 

Men det er ikke kun liv som disse våben dræber. De dræber muligheder, forandringer og drømme. Mediet Frihedsbrevet kunne i vinters afsløre at hele Danmarks McKinney Møller producerede og leverede våben til nedslagtningen af demokratibevægelser i 50’erne og 60’erne. Disse våben blev brugt imod lande, som Guatemala og Indonesien, der kæmpede for demokrati og menneskerettigheder, men endte op som lande, hvor diktaturet rådede, slaveriet blev genetableret og udplyndringen af deres naturressourcer steg kraftigt.

For våben stikker ud i fremtiden, og definerer historiens gang, ikke ud fra solidaritet og medbestemmelse, men gennem den rå magt som løbet på et gevær repræsenterer. 

Det er det Putin gør, det er det Mohammed bin Salman gør, det er det Assad gør og det var det Bush og Fogh gjorde, da de brød med folkeretten og invaderede Irak. 

 Men bag enhver en krig er der en våbenproducent. Og disse våbenproducenter sidder nu inde bag disse ruder og netværker med den danske forsvarsminister. Og de må være ret gode til at netværke, for det tog den længste strejke i Danmarkshistorien at sikre sygeplejerskerne en milliard kroner ekstra, mens det tog en uges tid for våbenproducenterne at udhule velfærden og sikre 18 milliarder ekstra om året. 

Så sent som i sidste uge kom det frem – uden nogen videre diskussion – at Danmark vil investere 40 milliarder kroner på at producere krigsskibe. Vi har et krigsliderligt Folketing. 

Der er et ord på engelsk der er svært at oversætte. Det hedder Impunity, og betyder at man er hævet over loven. Det ord passer godt på våbenindustrien. For lige meget hvor meget korruption de indgår i, hvor mange diktaturstater de handler med og hvor meget drab deres produkter forvolder, kommer de aldrig til at stå til ansvar. Det skal vi lave om på. De skal ikke have straffrihed. 

Med kigger vi ind i den dystre krystalkugle kommer disse våbenfirmaer ikke til at blive straffet. tværtimod. For når man allerede nu prioriterer våben over klima og velfærd, hvordan kommer prioriteringen så til at være når vi når 3-4 graders temperaturstigninger? Vil vi til den tid også vælge geværløbet over international solidaritet? Vil vi til den tid også vælge at bruge det økonomiske råderum på en industri, der anslås at udgøre 40 procent af al korruption? Vil vi på den tid bruge vores penge på droner, der kan overvåge mennesker, der flygter fra hungersnød, tørke og oversvømmelser?

Jeg håber og tror at vi er klogere end det. Jeg håber og tror at socialdemokraten Morten Bødskov er klogere end det, og jeg håber og tror at de mennesker som hver dag tjener kassen på krig er klogere end det. 

Problemet er bare at denne konference beviser det modsatte. 

Så slutteligt vil jeg citere en sang, som plejer at blive sunget ved demoer, og som jeg tror Morten Bødskov også kender. Han var der ihvertfald da den blev sunget til en demonstration for ukraine tilbage i marts.

Krig er foragt for liv – fred er at skabe – sæt dine kræfter ind, døden skal tabe. 

 

Tak for ordet!

Array