Kamp mod ulighed

Kuppet i Niger er også en del af det afrikanske oprør mod Europa

Niger vil opsige ulige aftaler om handel med uran og militære tropper med den gamle kolonimagt Frankrig efter kuppet i juni - men foreløbigt nægter Frankrig at tage hjem

Den 26. juni blev præsident Bazoum i Niger afsat af militæret. Noget af det første, det nye styre gjorde, var at opsige to aftaler med den tidligere kolonimagt Frankrig. Den ene er aftalen om, at Frankrig må have tropper i landet. Den anden er en aftale om at forsyne Frankrig med uran til atombrændsel, til en fast pris under den nuværende pris på verdensmarkedet. Senest har Niger krævet den franske ambassadør ud af landet, men Frankrig nægter indtil videre at efterkomme ønsket. Over weekenden er der store protester uden for den franske militærbase.

Frankrig presser nu på for at den regionale organisation ECOWAS intervenerer og genindsætter præsidenten. USA – i form af et besøg fra Victoria Nuland fra Udenrigsministeriet – presser også på for intervention. 

Men USA vil ikke officielt kalde kuppet for et kup. Det vil nemlig tvinge USA til at opsige deres base i Niger, ifølge amerikansk lovgivning. Det virker som om USA holder flere heste parat. I øvrigt er mindst fem af de ledende kupmagere trænet i USA, og har gennem tiden arbejdet tæt sammen med amerikanske specialstyrker.

Foreløbigt udsender ECOWAS blandede signaler om at intervenere. I den officielle erklæring fra organisationens seneste møde står der øverst, at ECOWAS vil bruge alle midler på at fjerne kupmagerne. Men i sidste afsnit står der, at ECOWAS er forpligtet til at løse konflikten ad diplomatisk vej. Dermed er spørgsmålet om intervention lagt ud til fortolkning internt alt efter magtforholdene i ECOWAS.

Nabolandet Nigerias senat har indtil videre blokeret for en militær indgriben. Nigeria står til at bidrage med langt hovedparten af en eventuel invasionshær. Senatets afstemning kom på opfordring af den nigerianske præsident Tinubu, selvom der ikke er noget juridisk krav om at senatet godkender aktionen – hvilket kan afspejle en vægelsindet ledelse.

Frankrig iscenesætter sit krav om intervention med bekymringer om hvorvidt Niger kan forsyne EU med uran til atomkraftværkerne. Særligt Frankrig siges at være afhængige af den import, og Nigers styre har stoppet forsyningerne, indtil priserne kommer op på gennemsnittet for verdensmarkedet. Frankrig styrer nemlig prisen på uranmalm fra Niger ved at betale en samlet (lav) pris for at udvinde og transportere malmen, kaldet en “extraction price”, i stedet for at honorere efter kiloprisen på verdensmarkedet.

Men rent faktisk importerer Frankrig kun omkring 15 procent af deres uran fra Niger. Det meste kommer fra centralasiatiske lande som Kasakhstan og Usbekistan, der let kan skrue op for forsyningerne, og importen fra Rusland fortsætter også. Frankrig har endvidere lagre til mindst fem år, oplyser Orano, der driver landets atomkraftværker.

Frankrig og USA har begge mere end 1000 soldater i Niger, mens Tyskland har omkring 200. De amerikanske tropper bemander en base for de droner, der overvåger hele regionen.

Den officielle grund soldaternes tilstedeværelse er, at de skal bekæmpe islamister i regionen. Der er da også afdelinger af både Al-Qaeda og ISIS i Niger og dets nabolande, begge som udbrydere af nigerianske Boko Haram og begge styrket efter krigen i Libyen i 2011. Men det er en fælles militær styrke fra Niger, Nigeria, Burkina Faso, Mali og andre lande i området, der udfører broderparten af kampene mod de tre grupperinger. Efter kuppet har Nigeria trukket en del af deres styrker ud – men de andre lande fortsætter indtil videre samarbejdet.

Måske udvindingen af Nigers uran kun er en blandt flere bekymringer i Frankrig. Måske tænker de også på at styre strømmene af flygtninge mod Middelhavet, efter at Libyen de seneste måneder ikke er lige så attraktiv som udskibningshavn. EU har på den ene side brug for millioner af arbejdere til subsistens-lønninger i landbruget i Spanien og Italien. Alene i Spanien arbejder anslået fem millioner med at dyrke grøntsager. Tallet er et mørketal, for ingen af landarbejderne er registreret med arbejdstilladelse, og bliver kun tolereret så længe de er på farmene. Men på den anden side vil EU ikke have for mange illegale arbejdere ind, for det tilfælde at de organiserer sig i kampen for rettigheder. 

Det er også i dette lys, at vi skal se Frankrigs og USA’s militær tilstedeværelse i Niger, og derfor de er parate til at udløse en krig i regionen for at få lov at blive.