Løkke og tillidskrisen med det globale syd

Forud for præsentationen af regeringens nye udenrigspolitiske strategi, udtrykte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, en vis uro over, at stort set alle lande i det Globale Syd, har valgt ikke at støtte NATO, og dermed Danmarks tilgang til krigen i Ukraine. Løkke tolkede dette som et udtryk for, at disse lande ikke ønsker demokrati og respekt for menneskerettighederne. At disse lande, der er mere end  halvdelen af jordens befolkning, nu ønskede at være tættere på Kina og Rusland.

Det er efter Global Aktions opfattelse en fejlslutning.

Vesten og især NATOs medlemslande, er ikke det stærke og overbevisende eksempel til efterfølgelse, når det kommer til demokrati og menneskerettigheder. 

Listen over forbrydelser som NATOs medlemsstater har stået bag, er lang og blodig. Fra hemmelige fængsler, til kup mod demokratisk valgte regeringer, over krigsforbrydelser og støtte til totalitære regimer, der støtter NATO-landenes geopolitiske dagsordener. 

I dette moralske tomrum, der bl.a. er skabt af danske udenrigspolitiske strategier, der kun bygger på snævre nationale interesser, har Kina, og i mindre grad Rusland, set sit snit.

 Oprettelsen af samslutninger som BRICS er mere et spørgsmål om magtbalance og skabelsen af et selvstændigt pengesystem, der ikke bygger på tidligere kolonisters magtmonopol. Det samme er gældende, når en række lande forsøger at oprette et alternativ til Verdensbanken og de forskellige udviklingsbanker, som denne kontrollerer. Der er et voksende krav om, at man i det Globale Syd selv vil bestemme sin udvikling og ikke dikteres af magteliten i det globale nord. Men en ting skal man huske. Denne udvikling er ikke et fravalg af demokrati eller menneskerettigheder, men et udtryk for, at de heller ikke i det Globale Syd spiller den store rolle længere.

De rige lande i Vesten har ikke vist den store solidaritet med de fattige lande i syd. Snarere tværtimod

Et par nyere eksempler på den usolidariske tilgang hos den danske regering:

Samtidig med at den danske regering ønsker at bruge et tocifret milliardbeløb på oprustning, havde man sølle 100 millioner med til FN’s klimatopmøde i Egypten. Penge der skal bruges på at afbøde de værste klimakatastrofer. En klimakrise som det Globale Syd betaler en meget høj regning for, men som er skabt af de rige landes forbrug og tyveri af fattige landes ressourcer. Ikke nok med det, har vi besluttet at vores CO2 regnskab ikke skal indeholde den produktion der er i fattige lande, men som forbruges af os.

Alt imens de rige lande skaber klimakrise, forværres livsvilkårene i det Globale Syd og efterlader regningen til verdens fattigste.  

Array