Stop East African Crude Oil Pipeline!

East African Crude Oil Pipeline (EACOP) er en foreslået 1445 km lang rørledning, som skal transportere råolie fra det vestlige Uganda til den tanzanianske havn Tanga. Projektet er et samarbejde mellem Ugandas regering og olieselskaberne Total E&P Uganda, CNOOC Uganda Limited og Tullow Uganda Operations Pty Ltd. Global Aktion og Den Grønne Ungdomsbevægelse planlægger demonstration!

EACOP-projektet indebærer anlæg af en rørledning, der vil løbe gennem følsomme økosystemer, herunder nationalparker, naturreservater og vandindvindingsområder. Konstruktionen og driften af rørledningen vil medføre skovrydning, jorderosion og forurening af vandområder, hvilket vil have ødelæggende konsekvenser for miljøet og de samfund, der bor i området.

Projektet vil også medføre, at tusindvis af mennesker, hvoraf mange er afhængige af jorden som levebrød, vil blive fordrevet fra deres hjemstavn. Den kompensation, der er blevet tilbudt disse mennesker, har været utilstrækkelig, og der er bekymring for, at de ikke vil være i stand til at tilpasse sig den nye livsstil, der følger med flytningen.

Men nu har en af verdens største investeringsbanker, Standard Chartrede, fra Storbritannien, trukket deres støtte til den voldsomt kritiserede rørledning. Dette er betyder, at det franske Olieselskab TOTAL, mister en af de største investorer i det omstridte projekt!!!

Dog er der fortsat masser af villige banker, der vil tage over efter Standard Chartrede; Industrial and Commercial Bank of China (ICBC), SMBC og Standard Bank er alle stadig involveret i projektet. Og danske PFA, der bruger danskernes pensionsopsparinger til at udbygge, ikke afvikle, fossil-infrastrukturen.  

 

Her kan du se den planlagte rørledning

 

DEMO mod TOTAl og PFA den 27. maj! 

Sammen med andre gode kræfter, arrangerer Global Aktion og Den Grønne Ungdomsbevægelse en protest foran TOTAL og pensionskassen PFA’s hovedkvarter i Nordhavnen i København.  Det ville være fedt at se mange der deltager, så vi kan sætte en stopper for dette vanvittige projekt! 

Følg med på Facebook for information om tid og sted!



Array