Kritik af Enhedslistens folketingsgruppe
En tech-glad venstrefløj er en overflødig venstrefløj
Marts måned har bragt tre dårlige nyheder om Danmarks klimaindsats. De kaster en skygge over regeringens fossil-dryppende, hockeystavs-nølende såkaldte “klimapolitik”. Nyhederne er for Global Aktion en anledning til at rette projektørerne mod nikkedukke-venstrefløjen, som ikke har sat stopklodserne i. Er venstrefløjen blevet spist af med en hockeystav? Hvor forsvandt kritikken hen? Vi spørger, for vi har intet behov for tech-urealistiske parlamentarikere
Til månedens dårlige nyheder: Vi ramte tirsdag 28. marts Danmarks overskridelsesdag, hvor vi har brugt vores andel af jordens ressourcer for i år. Fra nu af bruger vi af næste års ressourcer – nøjagtig som vi gjorde sidste år og året før det.
Overskridelsesdagen falder samme uge som FN’s nye klimarapport, som opgør otte års klimavidenskab fra FN’s Klimapanel. På 30 år har FN’s processer ikke kunnet knække kurven – tværtimod.
Sidst, men ikke mindst dumpede klimarådet regeringens klimapolitik for tredje gang i træk – hvorefter klimarådets midler nu formentlig bliver skåret til en tredjedel ifølge finanslovsforslaget.
Klimarådet dumper regeringens urealistiske og naive klimadrømme
Klimarådet dumpede den nuværende klimapolitik, fordi den baserer sig på urealistiske teknologiske krav og naive drømme om sidste-øjebliks-løsninger. Global Aktion kritiserer al klimapolitik, der ikke gør op med de strukturelle årsager til klimakrisen: vores udnyttelse af det globale syds ressourcer, og virksomheders ustoppelige rovdrift på fossile brændstoffer. Og vi er forundrede og forargede over den parlamentariske venstrefløjs naivitet.
Der er ingen teknologiske løsninger, der kan fikse vores umådeholdne energiforbrug. Tværtimod kan den manglende systemiske forandring – koblet med investering i såkaldte grønne teknologier – føre til højere forbrug og i sidste ende større destruktion. Mener man faktisk, at Danmark skal forbruge en større del af jordens ressourcer end i dag?
De “grønne tech-fixes” bliver klimafælder, der holder os fanget i den selvsamme trædemølle, som prioriterer virksomheders profit over menneskers og planetens velfærd. Vi kritiserer planerne om de såkaldt grønne indenrigsfly, om nye investeringer i Power-to-X teknologier, energiøerne, hockeystavene og luftkastellerne.
Den vedvarende energi, der bliver produceret og brugt i alle disse såkaldte “løsninger”, er udelukkende tilkoblet kapitalens interesser.
Det er løsninger, der vil betyde, at fossilindustriens magt over vores energiforsyning udbygges. En vindmølle i et højintensivt landbrug er blot en vindmølle, der producerer strøm til det højintensive landbrug.
Klimakrisen kan være en mulighed for at skabe positive sociale forandringer: Vi kan genfinde vores lokale samfund, arbejde mindre, genfinde relationer, der ikke bunder i uendelig konkurrence men i stedet gensidig hjælp og styrkelse af fællesskabet. Det er den omstilling, vi i den danske klimabevægelse kæmper for.
Vi kæmper imod en omstilling, der udelukkende er planlagt til at gøre virksomheder rigere, Danmark mere dominerende, og bibeholde et både lokalt og globalt status quo.
Venstrefløjens manglende ambitionsniveau for klimaet
I Global Aktion opgav vi en koalition med SF, efter Pia Olsen Dyhr i Debatten på DR2 indrømmede, at hendes største ambition for klimaomstilling var “flere elbiler”. Og på trods af Enhedslistens krav om at være bevægelsernes parti ser vi ikke de visioner repræsenteret i deres kapital-glade, krise-bange klimapolitik.
Enhedslisten støttede regeringens nyeste forlig om CO2-lagring. Vi har ikke set nogen klimainitiativer siden valgkampen – kun larmende tavshed.
Mens den aktivistiske venstrefløj radikaliserer og sliber deres analyser og løsningsforslag, er den parlamentariske venstrefløj tydeligvis blevet købt med en hockeystav.
Kære Enhedslisten på Borgen: Hvor forsvandt visionerne, kritikken og politikken hen? Uden dem er I overflødige. Hvis I en dag har lyst til at finde den, så ved I, hvor I kan finde os. Vi har ikke opgivet den radikale forandring, klimakrisen nødvendiggør.