Krig og Klima

Israels krig i Gaza kan kortslutte den grønne omstilling

Med sine høje udledninger risikerer krigen at opbruge store mængder af verdens CO2-budget, mens tiden til at omstille til bæredygtighed er ved at rinde ud

Israels krig i Gaza er nu i sin fjerde måned. Selvom FN-domstolen i Haag i sidste uge fastslog det som værende plausibelt, at Israel begår folkemord mod palæstinenserne, viser Israel imidlertid ingen tegn på tilbageholdenhed. 

Efter at Israel har bremset leverancen af mad til Gaza, er sult nu blevet et udbredt problem blandt den palæstinensiske civilbefolkning. FN siger, at 570.000 mennesker i Gaza lever i decideret hungersnød. Alligevel fortsætter Israel med at blokere og tilbageholde konvojer med mad og andre fornødenheder, som civile i Gaza akut har brug for. Samtidig spreder sygdomme som diarré og luftvejsinfektioner sig med enorm hastighed, alt imens Israel fortsætter deres bombardementer med 900kg tunge bomber på tætbefolkede områder og på hospitaler, evakueringszoner, moskéer og skoler. 

Det er en helt og aldeles forfærdelig situation. Desværre er der også en anden, mere underbelyst skadevirkning af Israels krig. Nemlig at den udleder så meget CO2, at den potentielt kan skubbe os ud over kanten i forhold til at nå klimamålene fra Parisaftalen. 

Enorme udledninger forbundet med krigen i Gaza

Forskere fra Storbritannien og USA har udgivet en analyse af udledningerne fra krigen i Gaza, en analyse der er den første af sin slags. Forskerne mener, at der mindst er udledt 281.000 ton CO2 siden krigens begyndelse for to måneder siden, og at over 99% af disse kan tilskrives Israel. Det svarer til mere end 20 individuelle lande og territoriers årlige udledninger og til at brænde 150.000 tons kul af. Da undersøgelsen kun baserer sig på en håndfuld højtudledende aktiviteter såsom CO2 fra fly og tanks samt fra produktionen og eksplosionen af bomber, raketter og andet artilleri, kan udledningen af drivhusgasser samtidig antages at være væsentlig højere, særligt når man ser på byggelsen af militær infrastruktur og udledning af metangas, som ikke er inkluderet i undersøgelsen. 

Genopbygningen af Gaza, der i øjeblikket ligger i total ruiner, kan derudover føre til store udledninger. Det anslås, at reparationen og rekonstruktionen af Gazas 100.000 beskadigede bygninger vil udlede 30 millioner tons drivhusgasser, hvilket eksempelvis svarer til New Zealands samlede udledninger på et år. 

Verdens CO2-budget bliver på den måde hurtigt brugt op på krig, og det er selvsagt noget af det dummeste at foretage sig, mens tiden til at omstille til bæredygtighed er ved at rinde ud. 

Krig og militariserings indflydelse på klimaet er generelt underbelyst og ikke særligt godt forstået. Det skyldes eksempelvis, at det i Parisaftalen, grundet pres fra USA, er frivilligt for lande at indrapportere, hvad udledningerne fra deres militær- og krigsudgifter er. Siden der kun er fire lande, som gør det, kan det således være svært at vide, hvor meget forsvar og sikkerhed udleder. Et nyligt udgivet studie fra Scientists for Global Responsibility anslår imidlertid, at udledninger fra verdens samlede militær udgør 5,5% af den globale udledning af drivhusgasser, hvilket er mere end al fly- og skibstrafik kombineret. 

Risiko for regional storkrig

Israels krig i Gaza risikerer samtidig at eskalere sig til en regional storkrig i Mellemøsten, og spændingerne i regionen er kun blevet styrket af den engelsk-amerikanske koalition, som Danmark nu officielt har indtrådt i. Den vestlige koalition bomber houthierne i Yemen, der har forsøgt at forstyrre den internationale skibshandel til Israel med raketangreb og kapringer, ifølge dem selv for at presse på for en våbenhvile mellem Israel og Hamas. I stedet for at arbejde for en våbenhvile, der i lyset af FN-domstolens afgørelse blot bør være endnu mere presserende, har de vestlige magter valgt at angribe houthierne i Yemen og har sågar bombet i Yemens hovedstad, hvor det endnu ikke vides, om civile er omkommet.

Houthierne er støttet militært og økonomisk af Iran, der ligeledes støtter andre israelskfjendtlige grupper i Mellemøsten såsom libanesiske Hezbollah. Mens krigen i Gaza raserer, er Israel således i daglig kamp med Hezbollah, hvilket har drevet 80.000 mennesker ved den israelske/libanesiske grænse på flugt. Samtidig bomber Israel mål i Syrien, som Israel mener har forbindelse til Iran, mens Iran i gengældelsesangreb har bombet, hvad der ifølge Iran er israelske spionbaser i det nordlige Irak og Syrien. Iran og Pakistan, der er en af USA’s tætteste allierede i Mellemøsten, har midt i alt dette også udvekslet bombeangreb, og en iranskstøttet milits stod angiveligt bag et angreb på en amerikansk base i lørdags, hvilket har fået den amerikanske præsident Joe Biden til at true med alvorlig gengæld. 

Med afsæt i Israels krig i Gaza nærmer udbruddet af en regional storkrig med vestlig (og dansk) deltagelse sig på den måde med hastige skridt. En sådan krig vil ikke kun have ufatteligt katastrofale menneskelige følger, den vil også slukke alt håb for den grønne omstilling, og den globale opvarmnings konsekvenser vil naturligvis ramme lande i det Globale Syd, heriblandt Mellemøsten, langt hårdere end lande i det Globale Nord. 

Hvad kan man gøre?

Med så dystre omstændigheder for den globale fred og grønne omstilling følger der et oplagt spørgsmål: hvad kan man gøre? For noget af det værste kan være at se sådanne situationer udfolde sig og føle sig fuldstændig magtesløs, at der er ingenting at gøre, og alt er håbløst. Men sådan er det heldigvis ikke. Der er ting at gøre og kampe at kæmpe herhjemme. Eksempelvis er det afgørende gennem demonstrationer, gadeaktivisme, debatindlæg osv. at lægge pres på den danske regerings støtte og våbeneksport til Israel med fokus på krigens folkemorderiske karakter og potentiale til at blive en klimakatastrofe. Derudover er vigtigt at udvide det pres til også at omfatte regeringens deltagelse i den krigeriske koalition, der blot eskalerer spændingerne i Mellemøsten. 

En åbenlys anledning til at gøre ovenstående, er når Dansk Industri inviterer til våbenkonference i deres lokaler ved Københavns Rådhus onsdag d. 7 og torsdag d. 8 februar. Her kommer repræsentanter for verdens mest frygtelige våbenselskaber, heriblandt firmaer der leverer våben til Israel. Demonstrationer er i færd med at blive arrangeret, så hold øje med sociale medier i den kommende uge. Og bliv ved med at gå på gaden, skrive debatindlæg, boykotte israelske varer osv. Alt det som gør det besværligt for Israel og Vesten at fortsætte sin kurs.