Ulighed mellem det Globale Nord og Syd

Udvikling som illusion

Udviklingsbistand bliver solgt som et eksternt tilskud, en gave til udviklingslandene. Men man overser, at udviklingslandenes fortsatte fattigdom er et direkte resultat af den økonomiske og politiske relation til Vesten.

Selvom kolonitiden i dag formelt betragtes som afsluttet, og mange tidligere kolonier formelt har opnået selvstændighed, hviler kolonialismens skygge fortsat over mange lande i det Globale Syd.Udviklingslandene bliver stadig udbyttet gennem de processer der kaldes neokolonialisme. Internationale relationer og markedsmekanismer er med til at fastholde en global ulighed mellem det Globale Syd og Nord. De tal for fattigdom, vi bliver præsenteret for, giver et overordnet billede af et lands tilstand, men ikke de bagvedliggende årsager. Fattigdom er ikke alene en effekt af et lands egen politik, men i høj grad også en effekt af de historiske relationer til vestlige lande præget af kolonisering, udnyttelse, slavehandel og folkedrab. Udbytningen af det Globale Syd er ikke ophørt med koloniernes frigivelse – den fortsætter stadig, men med mere subtile metoder. Vestlige politikere forventer at såkaldte udviklingslande skal overkomme fattigdommen ved at udvikle sig på samme måde som de vestlige lande har gjort. Men det er en faktuel umulighed for de pågældende lande at følge samme udviklingsbane som Vesten. Vestens udvikling er nemlig i høj grad baseret på de enorme mængder af rigdomme, der er udvundet gennem koloniseringen af andre lande, særligt i det Globale Syd. Faktisk ville Vestens enestående opbygning af rigdom og velstand slet ikke have været mulig, hvis den alene var baseret på de vestlige landes egne ressourcer.

Skævvridning af handelsbetingelser

Den fortsatte udbytning af det Globale Syd bliver mere tydelig hvis vi kigger på billedet, der sammenholder den årlige globale udviklingsbistand med de globale pengestrømme der går ud af udviklingslandene. Grafen viser først og fremmest, at den samlede udviklingsbistand i 2015 udgjorde omkring 130 milliarder US $, hvorimod betalingen af renter og afdrag til vestlige kreditorer udgjorde over 372 milliarder. Denne post alene overskygger altså hele udviklingsbistanden. Derudover udgør profitten fra vestlige investeringer i udviklingslande omkring 486 milliarder dollar, som vestlige investorer trækker ud af udviklingslandene. Underskud på udviklingslandenes betalingsbalance udgør 973 milliarder dollar. Dertil udgør skatteunddragelse omkring 1750 milliarder dollar.

Den ultimativt største årsag til ubalance findes dog i den grundlæggende skævvridning af handelsbetingelser mellem Vesten og resten af verden. Vesten har de bedste betingelser og forhandlingspositioner til at gennemtvinge fordelagtige handelsaftaler og trykke priser på udenlandske råvarer og arbejdskraft ned. Det betyder at der er meget stor forskel på den reelle værdi af varer og services som produceres i udviklingslandene, og hvad producenterne faktisk bliver betalt. På grund af vestens magt og forhandlingsposition bliver ikke-vestlige producenter betalt mindre end den reelle værdi af deres produkter, mens de betaler dyrt for varer importeret fra vestlige lande. Den skævhed svarer til et samlet tab for udviklingslandene på svimlende 2200 milliarder US $ årligt – og en tilsvarende gevinst for vestlige lande. Beregninger viser at det samlede udtræk af ressourcer fra energi, råmaterialer, land og arbejdskraft, målt i gennemsnitlige globale priser, udgjorde omkring 24% af det Globale Syds samlede BNP i perioden 1990-2015.

Negativt nettobidrag

Når man således sammenligner udviklingsbistanden med de øvrige pengestrømme fra lande i det Globale Syd til lande i det Globale Nord, fremstår fortællingen om udviklingsbistanden som en storslået og velgørende humanitær gestus pludselig komisk og irrelevant. Når vi udvider analysen af ulighed og fattigdom til at omfatte de grundlæggende ulige relationer og pengestrømme, viser det sig at vestens nettobidrag til landene i det Globale Syd faktisk er negativt. Med andre ord: Det er ikke Vesten der udvikler det Globale Syd, men det Globale Syd der ufrivilligt udvikler Vesten.