Global Aktion søger

Praktikant til politik og kampagne teamet

Har du lyst og evner til at arbejde med global solidaritetsskabelse og politikudvikling? Global Aktion søger en praktikant til at styrke aktivisme, skabe politiske forandringer og understøtte kampagner i Danmark og EU.

Som praktikant får du mulighed for, at blande dine faglige kompetencer med direkte praktisk organisering og styring af politiske kampagner med et globalt fokus, herunder samarbejde med forskellige græsrodsbevægelser over hele verden. Praktikken vil vare fra august til slut december 2021.

Du kommer til at indgå i kampagne og politik teamet der pt består af 3 personer. Samt et klima team på 2 personer. Store dele af Global Aktions arbejde udføre af aktivister der er arbejder i en af vores 20 arbejdsgrupper, og derfor også en vigtig partner,

Opgaverne for praktikanten er at skabe opmærksomhed om Global Aktion og den politiske strategi, der er lagt i organisationen. Herudover at støtte vores arbejdsgrupper med kampagne arbejdet. Derfor søger vi en praktikant som har mod på:

  • Skabe øget fokus på global ulighed.
  • Lave en række podcast og/eller video om nogle af de politiske problemstillinger som Global Aktion arbejder med. Det kunne være gasindustriens rolle i Mozambique, handelsaftalers effekt på global politik eller Vestsaharas kamp for retten til deres eget land.
  • Indgå i en stor klima kampagne sammen med b.la. Den grønne Studenterbevægelse og FFF
  • Skrive ansøgninger til nye kampagneprojekter.
  • Arrangere politiske aftener med talks omkring aktuelle problemstillinger.
  • Håndtere sociale medier og SoMe strategi
  • Skrive debatindlæg til avisspalterne og vores egen hjemmeside.
  • Indgå i deialig og deltage i møder med politikere.
  • Forefaldende arbejde på sekretariatet, som fx. mødestyring og referatagtig.

Da vi er en organisation med flad struktur vil du som politik- og kampagnepraktikant have medindflydelse på de daglige beslutninger og arbejdsopgaver. Af den grund søger vi også en person som:

  • Er i stand til at arbejde selvstændigt.
  • Er god til at facilitere processer med flere parter involveret.
  • Er god til at motivere og arbejde med frivillige.
  • Har praktisk sans, organisatoriske evner og er god til at skabe overblik.
  • Er indforstået med og kan arbejde under den politiske ramme vi har i Global Aktion.
  • Gerne har erfaring eller kendskab til rettighedsbaseret arbejde og/eller græsrodsbevægelser i det globale Syd.
  • At du har særlig interesse og fagligt kendskab til naturressourcer, handel og klima, da en stor del af Global Aktions arbejdsgrupper arbejder med retten til at sige nej til ressourceudvinding samt ressourceudvindings påvirkning på lokalbefolkninger, klima og rettigheder.
  • Kan lave en politisk analyse, der er inden for de rammer som vores strategi sætter.
  • Gerne har kendskab til organisationsarbejde, men er ikke et krav.
  • Har gode dansk- og engelskkundskaber i både tale og skrift.
  • Er i gang med en videregående uddannelse.

Praktikken vil være 32 timer om ugen med fleksible arbejdstider, således at du også vil have mulighed for at passe eventuelle kurser i perioden. Der vil forekomme møder aften og weekend samt mulige rejseaktiviteter i forbindelse med projektbesøg. Praktikken er ulønnet, men alle udgifter i forbindelse med rejser og ophold uden for Københavns området dækkes af Global Aktion.

Om Global Aktion

Global Aktion er en solidaritetsbevægelse, der sammen med græsrodsbevægelser fra hele verden kæmper for grundlæggende forandringer i det globale politiske og økonomiske system. Vi tror på, at en mere lige og retfærdig verden er mulig. Vi støtter sociale bevægelser i det globale Syd i deres kamp for demokrati, rettigheder og en mere lige fordeling af samfundets ressourcer. Vi arbejder på at påvirke beslutningstagere i Danmark, EU og globalt, og på at mobilisere befolkningen i Danmark om de forhold, der skaber ulighed, og de muligheder der er for at skabe forandring. Du vil til daglig være en del af sekretariatet på Nørrebro i København, hvor vi pt. er 7 ansatte, 2 praktikanter og ca. 150 frivillige aktivister.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV til info@globalaktion.dk og Madst@globalaktion.dk. Mærk ansøgningen: Praktikant til Politik og Kampagne.

Der vil blive kaldt til samtaler løbende.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås af Morten Nielsen, tlf. 35 35 92 32 og Mads Thunestvedt på 29 86 85 44. 

Array