Vestsahara:

Kampen om Vestsahara løber ud i sandet

I løbet af sommeren har mediet Føjleton sat fokus på Vestsahara. VI har i den forbindelse spurgt om lov til at bringe deres artikler. Det er en af dem. Artiklen er skrevet af Emilie Ewald

I Algeriets ørken har omkring 150.000 fordrevne saharawier boet og ventet siden 1976. De ventede, mens den saharawiske selvstændighedsbevægelse – og FN-anerkendte repræsentant for Vestsaharas befolkning – Polisario Front kæmpede mod Mauretanien og Marokko. De to nabolande rykkede nemlig ind, så snart den tidligere kolonimagt Spanien rykkede ud.

Marokko annekterede Vestsahara med den påståede begrundelse, at området var en del af et historisk “Stormarokko“. En påstand, der er blevet afvist af Den Internationale Straffedomstol i Haag og FN. I 1991 trådte FN ind i konflikten med en fredsaftale i den ene hånd og en folkeafstemning om selvstændighed i den anden. 30 år senere venter saharawierne stadig på folkeafstemningen, der kan afgøre, at de har retten til det nordvestafrikanske område med udsigt til Atlanterhavet.

I mellemtiden er en generation af saharawier både født og opvokset i en eksilstat i flygtningelejrene i Algeriet. En generation, som på grund af Marokkos langvarige besættelse, aldrig har boet i deres eget land. Den generation er aktivist Asria Mohamed Taleb en del af.

“Flygtningelejrene er gået fra at være en midlertidig løsning til en permanent tilstand,“ fortæller Taleb, da Føljeton fanger hende på en usikker videoforbindelse til en banegårdscafé i Tyskland. “De fleste af os vil gerne tro på, at det er en midlertidig løsning. Fordi det er det. Men vi vil også gerne skabe de bedst mulige liv. Nogen har sagt, at de ikke ville investere i lejrene, fordi det ikke er deres hjem. Tidligere var husene bygget af sand og vand. De var meget sårbare overfor oversvømmelser. Nu har dem, der har haft mulighed for det, investeret i cement.“

Men ørkenområdet i det sydlige Algeriet er ikke videre gæstfrit. Om sommeren kan temperaturen nå op på 50 grader, og den fordrevne befolkning er fuldstændig afhængige af nødhjælp. “Der er sket forandringer de sidste 40 år. Da jeg voksede op smagte vandet af salt, men nu er det behandlet og drikbart. Men nødhjælp er ikke nok. Der er brug for politiske løsninger,“ understreger Asria Mohamed Taleb.

Marokkos argument om et historisk “Stormarokko“ minder på mange måder om Ruslands tankespind om et “Storrusland“, der omfatter Ukraine og dermed understøtter invasionen af landet. En invasion som EU og herunder Spanien har taget kraftig afstand fra. Men da den spanske premierminister, Pedro Sánchez, besøgte Ukraine i april måned for at vise sin støtte til landet, var det kun to uger siden, at han havde meddelt, at Spanien nu ville skifte kurs og støtte Marokkos plan om selvstyre.

Asria Mohamed Taleb er ikke meget for at sammenligne to forskellige situationer. “Men det, der foregår i Ukraine, kan alligevel tvinge EU til at reflektere over sine dobbeltstandarder. Da Ukraine blev invaderet af Rusland, var EU meget tydelige i deres reaktion ved at pålægge sanktioner. De har nogle principper i forhold til Ukraine, men nogle helt andre i forhold til Vestsahara. Hvorfor eksisterer de dobbeltstandarder? Ukraine har åbnet en mulighed for at udfordre EU og europæiske lande på det punkt.“

Vestsahara er ifølge FN et ikke-selvstyrende territorium. Den marokkanske kong Mohammed VI har flere gange udnævnt den vestsaharawiske by Dakhla som “Marokkos sydlige perle“. Vestsahara er fortsat den sidste koloni på det afrikanske kontinent, men det er også en af verdens mest oversete steder. På den måde kan Asria Mohamed Taleb ikke undgå at være aktivist, for så snart nogen spørger hende, hvor hun er fra, så spørger de samtidig, hvad Vestsahara er.

“Da jeg voksede op, troede jeg, at hele verden kendte til konflikten. Alle journalisterne, fotograferne og FN-personerne var der jo. Det var et stort chok, da jeg kom til Norge for at studere. Når jeg fortalte, at jeg kom fra Vestsahara, anede folk ikke, at det var et land,“ fortæller Taleb.

En stor del af Asria Mohamed Talebs aktivisme handler derfor om at fortælle, hvad den lange konflikt mellem Marokko og Vestsahara går ud på. “Det handler om at finde den rigtige vinkel. Vestsahara er langt væk fra Europa. Ukraine har vist, at geografisk nærhed gør en forskel. Det er ved siden af os, og det påvirker os,“ fortæller Taleb, der også er vært på den norske podcast Sandfast om Vestsahara.