Frihandel
Frihed for hvem?
Frihandel. Et velklingende ord. Frihed og handel rimer på udvikling, velstand og demokrati – eller gør det?
Frihandel handler om meget mere end told og handel med varer, og det er ofte svært at gennemskue, hvad ’fri handel’ egentlig indebærer. En stadigt voksende global kritikerskare stiller spørgsmålstegn ved de grundlæggende præmisser for frihandelsaftaler og deres voksende indvirkning på demokratiske processer. Det er værd at stille spørgsmålet om, hvem frihandel skaber frihed for, og for hvem frihandel egentlig er en fordel.
Siden 1980erne er det handelsregime, vi kender i dag, vokset frem med et stødt stigende antal multilaterale og bilaterale handelsaftaler og investeringstraktater. Centralt for aftalerne er, at man i frihandlens navn giver en større magt og frihed til multinationale selskaber, så de kan agere frit på det globale marked. Det betyder blandt andet, at hensynet til virksomhedernes rettigheder beskyttes på bekostning af staters eller lokale befolkningers rettigheder.
Magt til de multinationale
Et af de tydeligste eksempler på denne magtovergivelse er den såkaldte investor-state dispute settlement-mekanisme (ISDS), som de fleste frihandels- og investeringsaftaler indeholder. ISDS tillader virksomheder at sagsøge stater udenom nationale domstole, hvis deres konkurrencevilkår og profitmuligheder forringes. I praksis er mekanismen blevet brugt til at angribe alle mulige former for regulering, der har til hensigt at beskytte mennesker og miljø. For eksempel har tobaksfirmaet Phillip Morris sagsøgt både Uruguay, Togo og Australien for indirekte at begrænse Phillip Morris’ muligheder for at sælge cigaretter. Landene fremsatte sundhedsfremmende, restriktiv lovgivning om udseendet på tobakspakker, og dette blev af Phillip Morris opfattet som et ulovligt angreb på firmaet indtjeningsmuligheder. Sagen mod Australien blev underkendt, men ISDS-sager er i sig selv yderst kostbare, uanset om de vindes eller tabes, og kompensationskrav løber ofte op i milliardbeløb. Alene muligheden for at føre sag mod en stat kan derfor have en såkaldt ’kølende effekt’, som i praksis betyder, at stater afskrækkes fra at gennemføre lovforslag af frygt for det potentielle efterfølgende sagsanlæg. Selv når en virksomhed ikke vinder retssagen, kan ISDS dermed begrænse national regulering, der har til hensigt at beskytte landets borgere eller eksempelvis indføre en mere progressiv klimapolitik. Listen over lande, der er blevet sagsøgt af multinationale selskaber tæller især fattige lande i det Globale Syd, men også lande som Canada har mærket aftalernes bagside. Canada er blevet sagsøgt af virksomheder intet mindre end 35 gange under ISDS. Landet blev blandt andet sagsøgt i 1997 for at forbyde brændstoffet MMT, der er miljø- og sundhedsskadeligt. Her sagsøgte MMT-producenten staten og i stedet for at udkæmpe retssagen, trak Canada lovgivningen tilbage og gjorde stoffet lovligt igen.
Frihed til de få
De mange ISDS-sager viser, hvordan frihandelsaftaler ikke fordrer demokrati, udvikling eller velstand, og det gælder for udviklede lande såvel som udviklingslande. I disse tilfælde får virksomheder mulighed for at underkende national, demokratisk vedtaget lovgivning, så hensyn til multinationales profit trumfer mulighederne for politisk handling. Dette sker på bekostning af blandt andet folkesundhed, arbejdsrettigheder og miljø. ISDS-mekanismen giver beskyttelse til investorer, men ikke til folket – der er nemlig ingen modsvarende mekanisme, som beskytter befolkningens interesser i frihandelsaftaler, eller giver stater mulighed for tilsvarende at sagsøge virksomheder. ISDS er et godt eksempel på, hvorfor frihandelsaftaler er problematiske, men konsekvenserne er endnu mere vidtrækkende.
Frihandel er altså langt fra lig med frihed og retfærdig handel. Når virksomheders profit bliver sat over befolkningers velstand og indskrænker mulighederne for national lovgivning, gavner det ingen andre end virksomhederne selv. Frihandel giver altså ikke frihed for alle. Selvom samhandel i sig selv kan være positivt og et redskab til at fremme udvikling, så er det vigtigt, at handel ikke kun gavner store virksomheder, men tager udgangspunkt i demokrati, miljø og befolkningers ønsker. Handel skal være til gavn for de mange i stedet for de få. Handel skal fremme bæredygtige og progressive løsninger, og handel skal ikke foregå i det skjulte, udenfor offentlighedens opmærksomhed, og uden at almindelige mennesker får mulighed for at tage stilling til hvad der foregår. Det handler nemlig om meget mere end handel: Det handler om demokrati og miljø, det handler om udvikling og velfærd og det handler ikke mindst om, hvem der skal have mulighed for at bestemme over det samfund vi lever i.
Læs mere om frihandels lokale konsekvenser her.
