Vil Danmark støtte ofre for menneskerettighedskrænkelser?
Kategori: Binding Treaty, FN, Frihandel, Handel & Finans, Transnationale virksomheder
Læs: Vores intro til FN’s traktat for menneskerettigheder og erhverv
Sager, hvor transnationale virksomheder slipper fra grove menneskerettighedskrænkelser uden straf, er velkendte. Senest har Danwatch f.eks. dokumenteret, hvordan børnearbejdere plukker hasselnødder til Nutella, og måske husker du sagen om, hvordan Mærsk lader deres skibe ophugge på strande i Bangladesh, mens tidevandet skyller giftige affaldsstoffer ud i havet.
I øjeblikket befinder transnationale virksomheder sig i et juridisk vakuum, hvor de gennem brugen af datterselskaber og underleverandører kan fralægge sig ethvert juridisk ansvar for forurening af miljø, børnearbejde eller livstruende arbejdsforhold. Virksomhederne står alene til ansvar for frivillige retningslinjer, og i Danmark afviser det klagenævn (MKI), der skal holde danske virksomheder ansvarlige i forhold til menneskerettigheder, stort set samtlige sager. Desuden har klagenævnet ingen sanktionsmuligheder, hvorfor det er helt op til de enkelte danske virksomheder, om de vil følge nævnets anvisninger.
Bindende FN-traktat
Faktisk findes der en mulig løsning på det juridiske tomrum beskrevet ovenfor. I FN forhandler man således om en bindende traktat, der skal gøre det muligt at holde transnationale virksomheder ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser i hele virksomheden værdikæde. Traktaten vil for det første pålægge virksomhederne at udvise ’rettidig omhu’, ved at identificere, forebygge og afbøde menneskerettighedskrænkelser. For det andet vil traktaten gøre det muligt for ofrene at sagsøge virksomheder i det land, hvor de har base. Det betyder f.eks., at skibsophuggerne i Bangladesh skal kunne sagsøge Mærsk ved en dansk domstol, og at Mærsk skal kunne tvinges til at betale kompensation.
Traktaten er langt fra optimal. De flere end tusind civilsamfundsorganisationer, der bakker op om traktaten, kæmper for at den skal etablere en overnational domstol, der skal dømme virksomhederne uden om de nationale domstole. Det er bl.a. vigtigt, eftersom mindre stater med ustabile retssystemer ligger under for et massivt økonomisk pres for at dømme til fordel for de store transnationale virksomheder.
Samtidig skal det gøres klart, at traktaten har juridisk forrang over handels- og investeringsaftaler. Alligevel har traktaten en betydelig merværdi i forhold status quo, hvorfor vi i Global Aktion kæmper for dens tilblivelse.
Modstand fra Nord
Til oktober starter femte forhandlingsrunde om traktaten i Genéve. Ved de seneste runder har Danmark, EU og resten af de vestlige lande modarbejdet processen. På et samråd i oktober sidste år begrundende Anders Samuelsen Danmarks og EU’s modstand med, at traktaten kun dækkede transnationale virksomheder. Dette har imidlertid ændret sig i det nyeste traktatudkast, hvor der lægges op til, at traktaten både skal holde transnationale såvel som nationale virksomheder ansvarlige.
EU’s primære modargument er altså blevet imødekommet, samtidig med at 600.000 mennesker siden sidste år har skrevet under på, at EU bør bakke op om traktaten.
Hvad gør vi?
Danmark og EU-landene har ingen undskyldning for at modarbejde traktaten. Den nye socialdemokratiske regering og dets støttepartier skriver i forståelsespapiret, at de vil ”løfte et ansvar for verden”. I Global Aktion mener vi, det indebærer, at Danmark bør gå forrest og bakke op om traktaten. Op til næste forhandlingsrunde mødes vi med partierne på venstrefløjen for at presse på for Danmarks engagement, ligesom vi vil være til stede under forhandlingerne i FN.
Du kan hjælpe os med vores arbejde ved at skrive under på https://stopisds.dk/
Array
