Dansk version af rapporten

Alternativ Rapport om Danmark 2020 til FNs Komité om Afskaffelse af Racediskriminationmination (CERD)

Ti civilsamfundsorganisationer har sammen skrevet en parallelrapport, som først på selve dagen for afleveringen blev udskudt til august 2020 på grund af COVID-19. Senere aflyste FN’s Racediskriminationskomite CERD så eksaminationen af Danmark helt, og rapporten skal derfor skrives om, næste gang Danmark skal eksamineres af CERD. Derfor har de ti ngo’er besluttet at offentliggøre deres parallelrapport nu.

10. november 2020 Alternative report on Denmark to UN’s Committee on the Elimination of Racial Discrimination
(CERD)

Dansk version af rapporten. Oversat af DEMOS. Klik på linket nederst på siden for at læse hele rapporten.

————-

I et land som Danmark, der bryster sig af at være tolerant, liberalt indstillet og antiracistisk, er det af  afgørende betydning at se den kendsgerning i øjnene, at etniske minoriteter møder udbredt  diskrimination, herunder også strukturel og institutionel racisme: 

➢ 43 pct. at unge med minoritetsbaggrund har oplevet diskrimination indenfor det sidste år.

➢ 80 pct. af lærerne på erhvervsskolerne har oplevet, at arbejdsgivere har en negativ attitude i forhold til elevernes etnicitet 

➢ 25 pct. at unge københavnere med etnisk minoritetsbaggrund har oplevet diskrimination i  den kollektive trafik 

➢ 40 pct. af de hadefulde kommentarer på de sociale medier handler om religion og tro

➢ 65-70 pct højere risiko for at blive anklaget for noget man ikke vil blive dømt for, såfremt  man er indvandrer med ikke vestlig baggrund 

➢ 52 pct. flere ansøgninger skal mandlige ansøgere med mellemøstlige navne skal sende.

➢ 60 pct flere ansøgninger skal kvindelige ansøgere, der bærer tørklæde, sende.

Den alternative rapport om Danmark til FN’s Komite for afskaffelse af racediskrimination (CERD),  blev udfærdiget af flg. NGO’ere: 

SOS Racisme Danmark

Center for Dansk-Muslimske Relationer (CEDAR)

Demos

Refugees Welcome

Kvinder i Dialog

Muslimsk Ungdom i Danmark

Retspolitisk forening

Global Aktion

Almen Modstand (mod ghettopakken)

ENAR Danmark (European Network against Racism)

Resumé

I de afsluttende observationer fra 2010 vedr. den 18. og 19. periodiske rapport om Danmark, beklagede CERD manglen på visse data. Dette omfatter data om hvordan gennemførelsen af den danske “anti-ghetto-lov” har haft indflydelse på retten til selv at vælge sin bolig at kunne praktisere sin kultur samt bevare sin kulturelle identitet (art. 5 (d) (i) og (e) (iii) og (vi). Komiteen anbefaler, at Danmark vurderer virkningen på de berørte gruppers rettigheder og deres muligheder for at kunne udøve deres egen kultur, og at det sikrer at loven ikke skaber assimilationseffekter, der resulterer i tab af kulturel identitet i de berørte lokalsamfund.

Komiteen inkluderer, i den kombinerede 22.-24. rapport om Danmark, situationen for etniske og etnisk-religiøse minoriteter. Dette omfatter initiativer, der skal fjerne begrebet “ghetto” fra love og politikområder, der beskriver almen og fælles bosætning for de etniske minoriteter, foranstaltninger der tages, for at sikre adgang til passende boliger og ydelser, der knytter sig hertil, uden diskrimination af etiske minoriteter, samt virkningen af sådanne tiltag.

Denne alternative rapport demonstrerer, at i stedet for at følge op på advarslerne i komiteens afsluttende observationer fra 2010, har Danmark stræbt efter en lovgivningsstrategi der bogstavelig talt søger at assimilere etniske og etno-religiøse grupper, og som tydeligst kommer til udtryk i “ghetto-pakken”. I stedet for at fjerne begrebet “ghetto” og tage initiativer der skal sikre adgang til boliger uden diskrimination, har den danske regering ved at gennemføre “ghetto-pakken” forankret begrebet “ghetto” i lovgivningen, og det medfører, at tusinder af lejere sættes ud af deres boliger i henhold til lovgivningen.

Det har tillige banet vejen for indførelse af diskriminerende straffeforanstaltninger under dække af “stærkere håndhævelse af hvem der kan og hvem der ikke må bo i udsatte boligområder,” samt banet vejen for ”en forøget politiindsats, og strengere straffe for at bekæmpe kriminalitet og skabe mere sikkerhed.”

“Ghettoer” defineres som en tydelig skelnen mellem dem, der har en “vestlig”, og dem, der har en “ikke-vestlig” baggrund.⁶ De lande, der omfattes af definitionen på “vestlig”, er lande, der alle har et flertal, der opfattes hvidt. I den politiske diskurs knyttes begrebet “ikke-vestlig” til begreber som kultur og religion, og viser en racialisering af etniske og religiøse minoriteter. Der er altså tale om noget der er arvet: “baggrund” omfatter ikke kun til indvandrere, men også efterkommere og både udenlandske og danske statsborgere. Den planlagte opsigelse af økonomisk dårligt stillede ikke hvide minoriteters og deres naboers lejemål har til hensigt at fjerne lokalsamfund, der påvirker kulturelle identiteter og understøttende netværk.

Under dække af at ville “integrere”, krænker “ghettopakken” det erklærede formål med det danske samfund, der bygger på “frihed, tolerance og lige rettigheder.”

FN’s komite for Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder (CESCR) har bedømt “ghetto pakken” og komiteen erklærer i sine afsluttende observationer, at “loven er diskriminerende. Det skyldes, at den introducerer områder, der kategoriseres som “ghettoer”, og defineres ud fra antallet af beboere fra ikke-vestlige lande. Dette er ikke alene et resultat af diskrimination baseret på etnisk oprindelse og nationalitet, men det vil resultere i yderligere marginalisering af dem.”

CESCR opfordrer den danske stat til at anvende en rettighedsbaseret tilgang for at bekæmpe den boligmæssige adskillelse og forstærke den sociale sammenhængskraft. Komiteens anbefalinger omfatter desuden fjernelse af begrebet “ghetto”, når der refereres til beboere fra “ikke-vestlige” lande, idet dette benævnes som “en diskrimination på basis af etnisk oprindelse,” og ophævelse af alle bestemmelser, der enten har en direkte eller indirekte diskriminerende effekt på flygtninge, migranter og beboere i “ghettoerne.”

Denne alternative rapport opfordrer Racediskriminationskomiteen (CERD) til at fremsætte lignende afsluttende observationer, samt anerkende de moderne former for racisme, der har været drivkraften i “ghettopakken” og andre handlinger og fejltagelser begået af den danske stat som påpeget i rapporten. Komiteen anmodes tillige om at påpege den danske stats afvisning af at inkludere etnicitet i indsamlingen af data.

Rapporten beskriver flere detaljer ved “ghettopakken” (kapitel 3) samt islamofobiens og fremmedhadets bredere politiske og sociale sammenhænge herunder hadforbrydelser (kapitel 5 og 6). I de afsluttende observationer om Danmark i den 20. og 21. rapport fra 2015 (afsnit 10 1), opfordrede Komiteen Danmark til at “fordoble sine anstrengelser for at bekæmpe racefordomme og vold, fremmedhad samt intolerance i landet og til at udvikle en national handlingsplan mod racisme.” Danmark har planer om at vedtage en plan mod antisemitisme, men den skal tillige omfatte alle andre former for nutidig racediskrimination, ikke mindst den voksende islamofobi.

I lyset af rapportens almindelige anbefalinger nr. 35 (2013) vedr. bekæmpelse af racistisk hadtale, gjorde komiteen opmærksom på, at ytringsfriheden ikke er ubegrænset, men skal være pålagt visse begrænsninger. Her gælder det at vise menneskelig værdighed og ligeværd, og ikke degradere individers og gruppers situation og leveforhold. Mens ytringsfriheden respekteres, så bør Danmark tage effektive skridt til at bekæmpe hadefuld, racistisk tale, og ikke gøre det modsatte. For tiden undlader Danmark at tage sig af den voksende racistiske debat i Danmark, der føres af partier og organisationer med en racistisk dagsorden (Kapitel 6). Den danske regering har ikke distanceret sig fra de racistiske dagsordener, og har endog ydet massiv politibeskyttelse til folk, der er dømt for racisme, så de kan turnere rundt til landets udsatte boligområder, hvor der bor mange muslimer, og prædike had og racisme og etnisk udrensning af alle muslimer.

Denne hadtale, der er vendt mod muslimer, er kun modvilligt blevet retsforfulgt af myndighederne, der ser ud til at lægge overdreven vægt på ”politikeres” ubegrænsede ytringsfrihed. Komiteen opfordres til at anbefale Danmark at sikre en effektiv lovgivning mod hadtale og hadforbrydelser. Den nuværende lovgivning er tydeligvis ikke tilstrækkelig, når det gælder om at overvåge hadtale og hadforbrydelser.

Kapitel 6 gør rede for den rolle som aktivister, partier og retorikken på den yderste danske højrefløj har spillet. De har de seneste år opnået indflydelse langt ind over midten i dansk politik. I forlængelse heraf kan vi iagttage en form for romantisering af begrebet “etniske danskere”, og en udbredt opfattelse af at det er ”kristne værdier”, der udgør grundlaget for dansk kultur.  Denne rapport dækker også “paradigmeskiftet” – fra integration til repatriering – også af danske statsborgere (kapitel 8), og andre eksempler på diskriminerende lovgivning (kapitel 7).  Religiøse minoriteter, fx muslimer rammes i stigende grad af at være omtalt som “de andre”. Det medfører, at de mødes med strategier i sociale og politiske debatter, der fastholder stigmatiseringen og negative stereotyper, der bidrager til yderligere marginalisering i samfundet.  Rapporten beskriver hvordan “paradigmeskiftet” fører til “udelukkelsens arkitektur” (kapitel 9), og afslutter med en gennemgang af de sociale ydelser, der gives til flygtninge og indvandrere (kapitel 10).

Selv under en global Corona-krise varede det længe inden regeringen ophævede brugen af det obligatoriske håndtryk, der skal gives i forbindelse med opnåelse af dansk statsborgerskab. Da Covid-19-pandemien kom, suspenderede regeringen ikke håndtrykket, men tildelingen af statsborgerskab. Først i begyndelsen af juli 2020 blev håndtrykket suspenderet. Denne unødvendige og farlige magtudøvelse understreger nødvendigheden af øjeblikkelig handling for at håndtere en stigende racisme her i landet i alle dets former (jf. kapitel 4)

Komiteen opfordres til at anbefale Danmark at ophæve al diskriminerende lovgivning, herunder også love der vedrører “ghettoer”, “parallelsamfund”, og skærpede strafzoner hvor der bor folk med “ikke-vestlig” baggrund, love, der retter sig mod muslimer og især muslimske kvinder, roma-tiggere samt religiøse ritualer, herunder religiøs slagtning. Regeringen skal dog roses for at den vil stemme imod et forslag om en 18 års grænse for omskæring af drenge. Endelig så skal “paradigmeskiftet” fjernes og fokus rettes mod at integrere nytilkomne beboere, samt udnytte deres ressourcer, i stedet for at udtænke måder, hvorpå man kan blive fri for dem.