Vestsahara og Palæstina
Stephen Zunes: Polisario har skabt den stat, Vesten ønsker
Alligevel accepterer både Europa og USA, at Marokko har besat landet, og at saharawierne lever i flygtningelejre
Saharawierne har skabt en velfungerende stat i deres eksil i det sydvestlige Algeriet, fortalte professor Stephen Zunes fra University of San Francisco, da han i et oplæg hos Global Aktion sammenlignede saharawiernes og palæstinensernes kamp for et selvstændigt land. Han er professor i mellemøststudier og har fulgt begge folk gennem mange år.
-Polisario har en relativt demokratisk struktur, har regelmæssige valg, stor repræsentation af kvinder i de bestemmende organer, og har i det hele taget skabt det samfund, Vesten ønsker. Det er helt i modsætning til teokratiske diktaturer og enevældige kongedømmer, som Vesten støtter, fortalte han og understregede, at saharawierne ganske vist er muslimer og troende, men hverken er islamister eller tilhængere af sharialov.
-Desuden har Polisario skabt et samfund med den bedst uddannede befolkning i Afrika, et fungerende sundhedssystem, har meget lav børnedødelighed og er uden ret meget korruption, understregede han, men nævnte også, at befolkningen i flygtningelejrene er helt afhængig af international fødevarehjælp og konstant er på grænsen af underernæring.
-De færreste både i USA og Europa har hørt om Marokkos besættelse af Vestsahara, men Israel er altså ikke den eneste besættelsesmagt i området.
Ingen terror
Stephen Zunes understregede, at hans oplæg ikke fokuserede på den øjeblikkelige katastrofale situation i Gaza, men generelt handlede om de to folk og besættelsen af deres lande.
-Polisario har gjort alt det rigtige, arbejdet politisk og diplomatisk, aldrig foretaget terrorhandlinger, heller ikke mod de tusindvis af marokkanske bosættere der er flyttet til den besatte del af Vestsahara, sagde han og efterfølgende nævnte han, at det er tankevækkende at ingen af de unge saharawier, der bor og arbejder i udlandet, har foretaget terrorhandlinger. Men resultatet er, at de er blevet overset og glemt.
-Desuden, fremhævede han, har Polisario aldrig betvivlet Marokkos ret til at eksistere.
Stephen Zunes nævner, at Polisario altid har støttet palæstinenserne, men den anden vej har solidariteten været mere blandet. Eksempelvis støtter Fatah Marokkos krav på Vestsahara og Hamas har lukket Polisarios kontor i Gaza.
Israel har som det eneste land i verden anerkendt Marokkos krav på Vestsahara, mens 84 lande har anerkendt Vestsahara som en selvstændig stat, og Vestsahara er fuldgyldigt medlem af African Union.
-I Afrika taler alle om Vestsahara og udfordrer Vestens passivitet, sagde han.
Biden skuffer
Som en af sine sidste embedshandlinger som præsident anerkendte Donald Trump Marokkos suverænitet over Vestsahara og lovede at oprette et amerikansk konsulat i byen Dakhla. Det sidste er aldrig sket, men til manges skuffelse og frustration har Biden ikke trukket Trumps erklæring tilbage.
-Og det skyldes, at det indgik i aftalen, at Marokko anerkender Israel, og Biden, som er en nær ven af Israel, vil ikke risikere, at den anerkendelse bliver annulleret, sagde Zunes.
Verdensorden på spil
Stephen Zunes fremhævede også, at Vestsahara aldrig har været en del af Marokko, hvilket Den Internationale Domstol i Haag afgjorde i 1976, og at de to folk har forskellig kultur og forskellige sprog. Saharawierne taler hassania, som er en særlig arabisk dialekt.
Derudover er saharawierne det eneste koloniserede folk, der siden FN’s oprettelse ikke har fået selvbestemmelse. Det skyldes, at Marokko har obstrueret FN’s bestræbelser på at holde en folkeafstemning om landets fremtid.
-Men uanset om vi taler om palæstinensere eller saharawier, er der meget mere på spil end de to folks ret til selvbestemmelse. Det er international lov og hele den rettighedsbaserede verdensorden, sagde han.
Selv om der siden 2020 har været enkelte kampe mellem Polisario og Marokko, understregede Zunes, at krig mellem de to parter er håbløst. I 1980’erne havde Polisario erobret det meste af Vestsahara, men Marokko har efterfølgende fået så stor våbenhjælp fra USA, at landet militært er stærkt.
-Det eneste håb er global solidaritet, fremhævede han.
På trods af både EU og USA’s ligegyldighed overfor Vestsahara stoler han på, at ngo’ers pres til sidst vil give saharawierne deres land tilbage, og han nævnte talrige eksempler på, at folkeligt pres, civil ulydighed, demonstrationer og andre former for aktivisme til sidst har presset regeringer, fx afslutning af Vietnamkrigen, afskaffelse af apartheid i Sydafrika og Østtimors selvstændighed.