Vestsahara

COWI vil ud af Vestsahara

Den danske rådgivende ingeniørvirksomhed vil ikke byde på nye opgaver i det besatte land

Det store danske rådgivningsfirma COWI har meddelt FN’s Global Compact, at firmaet ikke vil påtage sig nye opgaver i Vestsahara. I en henvendelse til FN-initiativet siger virksomheden, at så længe situationen i Vestsahara er uløst og menneskerettighedssituationen kræver forbedring, vil COWI ikke medvirke i yderligere projekter. 

Siden 2019 har COWI samarbejdet med en international virksomhed, der har kontrakt med Marokkos statslige fosfatselskab, OCP, om at bygge en havn og en gødningsfabrik, der forarbejder fosfat i hovedstaden El Aiun i Vestsahara. Det afslørede Western Sahara Resource Watch første gang i rapporten P for Plunder i 2022. COWI’s administrerende direktør, Lars-Peter Søbye, sagde dengang til WSRW, at han ikke mente, at COWI’s engagement direkte havde indflydelse på menneskerettighedssituationen i landet, og at den danske virksomhed i øvrigt ikke havde nogen direkte kontakt med Marokko men leverede via en underleverandør.  

Men nu har COWI truffet en ny beslutning og forklarer til Global Aktion:

-Der er korrekt, at COWI i forbindelse med vores 2022 rapportering til UN Global Compact har redegjort for et engagement i Laayoune-regionen i Marokko, som er en del af Vestsahara. Da vi i 2019 underskrev en kontrakt om designydelser for design af de civile strukturer til en ny fosfathavnefacilitet, var der ingen advarselslamper, der lyste i vores risikovurderingsproces, og der blev heller ikke identificeret juridiske hindringer.

COWI fortsætter:

-Siden er vi blevet gjort opmærksom på, at Laayoune-regionen er en del af Vestsahara, og vi er også blevet klogere på de udfordringer, som FN påpeger i forhold til menneskerettighedssituationen i området. Så for at sikre og opretholde vores faste tilsagn om strengt at overholde UNGCs principper, vil COWI arbejde på at ændre sin risikovurderingsproces for at styrke fokus på risikoen for menneskerettighedskrænkelser, herunder territoriale konflikter som en del af vores grundlag for beslutninger om at deltage i projekter i fremtiden. Så længe situationen i Vestsahara forbliver uløst, og FN fortsat påpeger, at overholdelse af menneskerettighederne på territoriet skal forbedres, vil COWI ikke engagere sig i yderligere projekter placeret i det nævnte territorium.

Ros fra ngo

Erik Hagen, der er bestyrelsesmedlem i ngo’en WSRW, roser virksomheden for beslutningen. Han har været i direkte kontakt med selskabet, og han er begejstret over, at COWI har truffet en så vigtig beslutning. Han håber, at andre danske virksomheder, der har interesser i Vestsahara, vil følge efter.

-Jeg synes, det er flot, at COWI har forstået, at de nok ikke skulle have bidraget til udbygning af infrastrukturen i et besat land, og jeg tror, at COWI i fremtiden vil analysere sine samarbejdspartnere nøje for at undgå at komme til at deltage i samme type arrangementer, siger Erik Hagen og tilføjer, at COWI er et godt eksempel på, hvordan virksomheder bliver mere og mere bevidste om, at det kan skade dem at arbejde i eksempelvis et besat land.  

I sin strategiplan fremhæver COWI selv, at virksomheden vil arbejde efter etiske retningslinjer og sammen med kunderne have betydelig indflydelse på udviklingen af samfundet og menneskers og planetens velbefindende.

Erik Hagen håber, at hele porteføljen af selskaber, der arbejder med bæredygtighed, gør sig tilsvarende overvejelser.

Blandt de danske selskaber, der er blevet kritiseret for at have påtaget sig arbejder i Vestsahara, er vindmøllefabrikken Vestas. Et par danske pensionsselskaber har allerede trukket sine investeringer ud af firmaer, der har engageret sig i territoriet.     

Cowi nævner også, at både Amnesty International og Human Rights Watch har dokumenteret alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og at saharawierne, Vestsaharas befolkning, ikke bliver respekteret.

Sagen er ikke gået ubemærket hen i den internationale presse. Man kunne eksempelvis læse om den danske virksomheds beslutning i den spanske avis El Espanol.