En bedre verden er mulig
Aktivister i Det Indiske Ocean kæmper for radikal systemforandring
Sammen med unge aktivister fra Det Indiske Oceans østater og det sydøstlige Afrika, er Global Aktions aktivister i disse dage til den femte School of Ecology på Mauritius. De beretter om klimakampen og kapitalismekritik fra frontlinjen.
Hvad har store luksusresorts, overfiskeri og klimaforandringer til fælles? To ting. Det udgør en kombination af problemer, unge aktivister kæmper mod i Mauritius – og det er alle konsekvenser af et kapitalistisk system, som er ude af kontrol.
Ligesom på mange andre øer i Det Indiske Ocean – f.eks. Rodrigues, Reunion, Comores, Seychellerne, Madagascar og Zanzibar – bliver strande, hav og fiskeriområder i Mauritius i stigende grad privatiseret og omgjort til luksushoteller med private strande for rige turister, mens lokalsamfund mister adgang til områderne og i nogle tilfælde bliver forflyttet mod deres vilje. Samtidig er lokale fiskere vidner til skrumpende fiskebestande og degraderede økosystemer på grund af industrielt overfiskeri i de nærliggende farvande. Det skævvredne handelssystem betyder, at stort set al fisk, der spises på Mauritius bliver importeret udefra, blandt andet fra Alaska, mens størstedelen af den industrielle fiskefangst eksporteres til bl.a. Europa. Samtidig udkonkurreres lokale fiskere på det lokale marked af den billige masseeksport udefra. Endeligt står landene i regionen også på frontlinjen, når klimaforandringerne rammer. Her mærker man allerede de stigende vandstande på de strande, der endnu ikke er blevet privatiseret, og man kan med egne øjne se de uddøde koraller som et resultat af forsuring af verdenshavene og stigende temperaturer.
Politisk økologi og lejrbål
Alt det mødes 100 unge aktivister og miljøforkæmpere fra førnævnte øer, og Zambia, Zimbabwe, Swaziland, Sydafrika, Kenya, Tanzania, Namibia, Senegal, Filippinerne- og Danmark – om i disse dage. Vi er samlet til School of Ecology, som arrangeres af Global Aktions partner, CARES (Centre for Alternative Research and Studies) for at styrke kampen for klimaretfærdighed. I de seks dage, skolen varer, er vi samlet til intensiv undervisning af anerkendte politiske økonomer, John Bellamy Foster og Patrick Bond, strategiudveksling, musik, bål, studieture og meget andet. Vi mødes i solidaritet for at lære om og fra hinandens kampe, mobiliseringer og aktivisme, for at udvide vores politiske analyser og stå sammen i kampen for et radikalt anderledes system. På trods af de vidt forskellige kampe og kontekster, er de grundlæggende alle et resultat af det kapitalistiske systems evige søgen efter fortsat profitmaksimering og jagten på nye markeder, uden hensyn til lokalbefolkninger, miljø eller klimaet.
Kapitalistisk naturbeskyttelse
Som mange aktivister kan berette, handler frarøvelsen af ressourcer fra lokalbefolkningen ikke altid kun om økonomisk udvikling og vækst, men også om naturbevarelse. Mange politiske tiltag, der skal beskytte miljø og biodiversitet – som f.eks. beskyttede hav- og skovområder – medtænker nemlig ikke mennesker og lokalsamfund, og tackler ikke problemerne ved deres rod. Klima- og biodiversitetskriserne skyldes det nuværende politiske og økonomiske system, vi lever i, hvor naturen ses som et økonomisk marked. Det ses, når lokale fiskersamfund på Zanzibar pludselig ikke længere må fiske ud fra deres kyster, fordi området skal beskyttes. Her peger man fingre ad skånsomme småfiskere, der i generationer har levet i pagt med naturen, kender bestandene og ved, hvordan man opretholder et sundt økosystem, fordi deres livsgrundlag afhænger af det – samtidig med at man tillader storfiskeri og ødelæggende masseturisme i jagten på økonomisk vækst. Det er et system, som tillader meget få mennesker at tjene penge på at udnytte både mennesker og natur. Hvis vi skal imødegå kriserne på den bedst mulige og mest bæredygtige måde, er vi nødt til at tænke mennesker som en del af naturen. Det betyder, at der er et presserende behov for at gøre op med et økonomisk system og politiske agendaer, der tillægger stadig mere magt til kapital, og hvor natur bliver gjort til en vare, der kan handles med og kun er noget værd, hvis den kan omstættes til penge.
”Grasping things at the root”
Kravet fra aktivisterne samlet på Mauritius er, at vi som klimaaktivister skal kæmpe for et politisk system, hvor både menneskers, miljøets og klimaets velbefindende sætter grænserne for vækst – hvor økonomi styres af naturlige og sociale grænser og ikke omvendt. I en tid, hvor klimakrisen snart når sit endelige point of no return, hvor vi er vidner til den sjette masseuddøen, og hvor unge verden over går på gaden for at råbe politikerne op, synes det utroligt, at rovdriften på ressourcer og den fortsatte privatisering af fælleder med øget klimaskrøbelighed, som resultat foregår i det tempo, det gør i Det Indiske Ocean og Afrika. Global Aktions partner, CARES, arbejder for at samle og politisere bevægelser i Det Indiske Ocean. Det skal skabe et netværk af aktivister og sociale bevægelser, der vil kæmpe for radikal systemforandring.
Dybt berigede tager vi kampen med hjem. Vi vil arbejde for reel klimaretfærdighed, for at Danmark og EU betaler sin klimagæld til landene i frontlinjen og for et alternativt og bæredygtigt system, der sætter mennesker og miljø før profit. Som Angela Davis har sagt, og som skolens motto også lyder: ”Radical simply means grasping things at the root.”
Array
